Antal indlæg: 3630 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
Bo Tromborg fulgte sine forældre til Singapore som 14- årig. Siden da har han været asiat i hjertet. Han har taget sine uddannelser i Skive, hans liv blev reddet på Rigshospitalet, men han føler selv at han hører til i Asien. Netop nu lever han med sin kristne indonesiske hustru og deres fælles datter i eget hus på Java.
Af Bjarne Wildau
Bo Tromborg fra Skive er en fighter af guds nåde. For godt 10 år siden døde den nu 37 årige trætekniker hele tre gange på Rigshospitalet i København. Men han fik sin vilje, overlevede, og lige nu kæmper han videre for sit økonomiske liv i Indonesien, hvor han lever med sin lokale hustru og deres lille fælles datter.
”Jeg var lige blevet 26, da jeg tog til Vilnius i Litauen med en god kontrakt for at arbejde med træ. Pludselig blev jeg syg. Fik det meget dårligt, blev svimmel, mistede bevidstheden, og endte da også med at blive overført til Rigshospitalet i København”, forklarer den nu 37- årige Bo Tromborg denne tirsdag eftermiddag, hvor vi tilfældigt og heldigt, ud af alle steder i verden, har mødt hinanden i Indonesiens hovedstad Jakarta.
Noget af det første jeg lagde mærke til, da jeg mødte manden som blev født ind i en træ familie i Skive var, at hans ene øje kigger ud til siden. Forklaringen om det dårlige øje, og de tre dødsfald og ikke mindst Bo Tromborgs overlevelse, det er den historie som kommer her.