Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 03.01.2010
pensionisten
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 03-01-2010 02:28
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1146
Tilmeldt: 24.10.09
 Status: Offline

03.01.2010

Godmorgen Dagbog.

Sikke dog en pragtfuld fornemmelse at starte dagen med, jeg vågnede klar til dagens kamp med en følelse af at have vundet. Hvad hulen snakker jeg om??

Jeg snakker om den følelse det er at opdage, at man faktisk ikke har lyst til at ryge mere, mange undskyldninger bliver fundet frem og pudset af i forsvaret for at tage en enkelt smøg. Men for hulen hvor er det godt at man holdt stand, selv om det nogen gange ikke var nemt, men nu er jeg her.

En glad forhenværende ryger med klart bedre lunger, og en masse energi der vil bruges!!

Men jeg starter hårdt alligevel, med dagens statistik om trafikdræbte i Thailand, den er ikke rar læsning her til morgenkaffen vel!!

www.thai-dk.dk/penfoto/18/100278.jpg

Dagene er nu ved at komme ned i omdrejninger igen, turisterne har brugt for mange penge, og er noget rolige. Store poser under øjnene hos de fleste, og en let rysten på hænderne fortæller om deres juleferie. Men det er nok ikke den der bliver fortalt når de kommer hjem, det er jo ikke pænt at tage på drukferie mere!!

Så nu mangler vi bare at de tager hjem igen, jeg glæder mig til roen vender tilbage til øen, inden næste omgang starter om et par måneder!!

Og naturen tager også en slapper, vejret er overskyet og giver noget køligere vejr. Til morgen have det regnet, det giver en dejlig kølig luft og lægger en dæmper på løjerne. Så jeg kan desværre!! ikke starte på båden som jeg havde tænkt mig, og mit visarun presser mig lidt. For jeg kan ikke være sikker på at finde folk til at færdiggøre båden, eller folk til at vende den hvis jeg venter for længe.

Fiskerne får travlt med at tjene penge igen når vejret tillader det, og det er de her folk som jeg har brug for til båden. I første omgang skal den vendes når jeg er færdig med spartlingen og maling, og når den er vendt kan tømreren blive færdig med sin del. Så mangler der 'kun' det indvendige.

Af en eller anden ubegrundet årsag, er jeg gået amok indvendig i båden, med et ønske om at den kunne blive lidt pænere at kigge på!! Nøjagtighed og finesser er ikke thairernes stærke side, så når man skal male, vender man bunden i vejret på en spand maling, og smører den herefter ud. Om der kommer 6 meter lange gardiner er lige meget, om malingen blander sig med en anden farve eller er forkert, betyder heller ikke så meget!!

Jeg har skam fået at vide af mine venner i fiskeshoppen, at jeg gør for meget. Ja siger jeg, det gør jeg, for jeg vil gerne vide hvad jeg har med at gøre, jeg vil gerne vide hvordan båden ser ud inden under malingen. Båden er stadig omkring 10 år gammel og er lavet af træ, og træ har det jo med at gå i opløsning på et tidspunkt. Men her bruger Thaierne en anden strategi end jeg, i stedet for at rense eller fjerne malingen for at se om og hvor der er problemer, hælder man en blanding af almindelig maling og mønjemaling ud over det mistænkte område. Herved lukker man træværket hermetisk inde, så hermetisk at træet rådner videre inden i det panser af maling der nu er i.

Og for en sikkerheds skyld, giver man den lige et par lag glasfiber udvendigt.....

Det er et alt for stort arbejde det indrømmer jeg, men omvendt bliver slutresultatet godt ikk!! Så godt at jeg er sikker på at jeg kan sælge båden når jeg er færdig....

Som en lille dreng der ser pigerne før første gang i det lys!! har jeg tabt mit hjerte til en 15 meter longtail båd. Den er til salg til en fornuftig pris, og er utrolig flot og velholdt. Træværket repareret sidste år i hele bunden, så 'næste' omgang kan klares med fiber!! Båden sælges uden motor som er gået til de evige jagtmarker :-O Men det er okay, en stor og god stabil bilmotor fra Surathhani kan købes for 40.000 Baht fordi jeg går gennem mine Thaivenner. Men jeg kan selvfølgelig også smide en 'almindelig' Honda Longtail motor på den, der kan jeg få en 10 eller 15 hestes for mellem 15 - 18.000 Baht.

De kan sagtens klare en båd på den størrelse, og er typisk den størrelse motor man bruger. Og så er de billige at skrue på. Men nu bliver jeg lige færdig med den her inden jeg gør noget dumt :-O

Det kunne være jeg skulle holde et forårs udsalg af både!! Jeg har også en 10 fods Walker Bay med sejl og en lille elmotor. Så mangler du en båd for sjov, kommer du bare til mig...

www.thai-dk.dk/penfoto/18/Billede071.jpg

Nu spurgte jeg jer i går om der var interesse for min tur til Ranong, og det ser ud til at alle 5 der læser i Dagbogen gerne vil høre om den :-O

Nej, sludder. Er der nogen der kan give mig nogle gode tips til turen. Er der nogen der har info om vejen eller omgivelserne, har du nogle gode tips eller tricks til hvordan jeg bør køre turen, ville jeg blive glad. Og har i været der før, vil jeg da mægtig gerne have nogle staldtips fra jer så jeg ikke havner i Nord Korea eller Nyborg :-O

Nyd jeres sidste fridag før året starter forfra endnu engang, gør det stik modsatte af hvad fornuften siger jer. Gå ud og køb noget junkfood, og Cola og snacks selvfølgelig, støt dine begyndende bumser som flasher julemaden, giv dem en årsag til at springe ud. Tag det slidte tøj på du er så glad for, træk gardinerne for, rul persiennerne ned og leg 'ikke hjemme'

Og så kaster du dig i sofaen sammen med fjernbetjeningen og begynder din sidste slapperdag, glem alt om kostråd og gode ideer. Nyd den sidste af fridagene som om der aldrig kommer en ny, du ved selvfølgelig godt at der kommer en ny, men det er vist først til Påske er det ikke, og det hele starter forfra og om igen, og om igen, og om igen!!!

Jeg lider sgu med jer......
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
bamsen
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 03-01-2010 07:40
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

Davs

Det jeg ser er at du gerne vil ha mere ro... fra turisterne Angry

Men de turister er jo god for barerne,spisestederne,og andet for de lokale som, jo helst skal tjene på dem,så de kan overleve.
Det kan jo godt være de larmer lidt Grin
Men sådan er det at bi i turistområderne.
Men det er nok heller ikke sådan at du helst ser dem helt bort.
tak for god læsning


bamsen

ja ha en rigtig god dag
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
manse
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 03-01-2010 08:03

Bruger

Antal indlæg: 697
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Hehe pensionisten

Lad nu være med at spille helt, for gu er det ej nemt med et sådant rygestop. Jeg har sgu aldrig i mit liv været så syg.

Stolthed skal du selvfølgelig have fordi, du ikke endnu er faldet i. Det er virkeligt flot for en storryger......

Ja der er jo mange der som os her i det nye år, har brugt dette som et fortsæt for det nye, men som du og jeg sikkert vil sige. Det kræver sin kvinde/mand at gøre dette hehe. Jeg var lige ved at skrive noget uartigt.

Hold da helt kæft hvor er jeg som pensionisten stolt, også syg, fordi disse rygepinde havde taget over mit liv ...hehe engelsk dansk... men det er jo også charmerende.

Kan i alle her i dette nye år. Knuse den nærmeste hos jer og kun tænke positive tanker. Så bliver der sgu ikke nogen krige i dette år.....

Jeg elsker bare mit Thailand......

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
THAILAND : with Train from Ratchasima trough Bangkok 2010 Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 19-12-2012 05:18
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi Dagbogen 52 30-11-2012 06:13
Dagbogen 04.11.2012 U-Thong, Kanchanaburi. Dagbogen 45 11-11-2012 06:22
Dagbogen 27.10.2012 Hell Fire Pass Dagbogen 6 29-10-2012 00:03

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.20 sekunder | 104,885,523 Unikke besøg | jQ Blog