Antal indlæg: 3630 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
var jeg ung tog jeg også af sted men er blevet for gammel
Farvel. Abby Sunderland stævner ud fra Thousand Oaks
Det skal åbenbart være besværligt at få lov til at sejle Jorden rundt først.
I hvert fald, hvis man er teenager. Så gør myndigheder og vejrlig deres for at forhindre forehavendet.
Således måtte 16-årige Abby Sunderland fra Thousand Oaks vente i fem dage, indtil kraftig californisk stormvejr lagde sig, og hun lørdag kunne stævne ud i det solrige Stillehavet, skriver nyhedsbureauet AP.
På kajen stod far, som har bygget den 40 fod lange båd, og hujede sammen med andre medlemmer af familien Sunderland og et hold gode venner. Hvis alt går efter planen, vil de se Abby igen om fem eller seks måneder.
Den nuværende rekordholder hedder Mike Perham. Han er fra Storbritannien og var 17 år, da han tog turen alene rundt. Samtidig stjal han rekorden fra Abbys dengang også 17-årige storebror Zac.
Hollandsk teenager stoppet
Spøgsmålet er så, hvor længe Abby kan beholde sin rekord, hvis det lykkes for hende.
I Holland går den 14-årige Laura Dekker nemlig rundt med de samme planer. Hun ville faktisk af sted allerede, da hun var 13 år - med fars og mors velsignelse.
Men her har myndighederne sagt nej, og i øjeblikket pågår en sag, som skal afgøre, om hun skal fjernes fra sin far, som er skilt fra moren.
Det forhindrede dog ikke Laura Dekker i at stikke af i sidste måned. Dog ikke til vands men med en flybillet og sin guitar over skulderen. Hun nåede den hollandske ø St. Marteen i Caribien, inden hun blev sendt retur.
Som en negativ teenager.
Hendes bedsteforældre på farens side skrev således til de hollandske medier:
»Siden børnemyndighederne blev indblandet, har vi set Laura ændre sig fra en positiv teenager til et barn, som har bygget et skjold om sig og mistet al tillid til voksne«.