Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
- Det værste jeg har set i tyve år
yindee
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 15-05-2010 03:29
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3630
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

Det værste jeg har set i tyve år
14. maj 2010 12.04 Udland

Turister forbinder thaier med store, søde smil, foldede håndflader og en høflig, nærmest underdanig bukken. Men når lunten først er tændt, går det hedt for sig, advarer indehaver og chefredaktør af nyhedsbureauet ScandAsia i Bangkok.

- Når thaierne først er drevet ud over en kant, er smilet en saga blot. Når det kammer over, går de totalt over i den anden grøft. Det her er det værste, jeg har set i de tyve år, jeg har boet her, siger Gregers Møller til DR Nyheder.

Buddhisme og politik
Det er ikke nemt for ham at give et entydigt bud på, hvad urolighederne går ud på, da der er så mange forskellige kampe involveret.

- Alle de sociale spændinger og magtkampe går hånd i hånd. Du har en politisk magtkamp mellem Thaksin og de gamle partier. Du har en overgangsfase i monarkiet, en hær, der skal have ny hærchef, hvilket sandsynlighed bliver den, der sikrer kontinuitet i et tronfølgeskifte, siger Gregers Møller.

- Og så har du en befolkning ude på landet, der gennem mange år har været svigtet også med hensyn til lønudjævning. De har dog trods alt fået så meget uddannelse, at det, der tidligere holdt dem i ro, en buddhistisk tankegang om, at fattigdom var deres skæbne, er ved at være slut. De kan ikke længere se det rimelige i at være så fattige, når andre er rige, og det kan de ikke længere undskylde med dårlig karma, men griskhed. Så vi har også et oprør med de fundamentale, buddhistiske tanker bag hele landet, forklarer Gregers Møller.

Thaksins pengeplan
Urolighederne bunder meget i landets tidligere premierminister, Thaksin, som lever i eksil. Han fik i februar i år af Højesteret konfiskeret 8 milliarder danske kroner, som han ifølge sin dom har tjent på korruption.

- Thaksin ville have de penge igen, og for at få det, skulle han have et folkeligt oprør, helst med lig, der kunne få regeringen til at gå af. Så ville alle parter få amnesti og fritages fra ansvar, og så ville han få benådning og komme til Thailand og få sine penge igen. Historien viser, at når der har været oprør og nedskydning i Thailand, er det altid endt med, at man har givet begge parter benådning, og så er regeringen gået af, og en ny kommer til magten, forklarer Gregers Møller.

Byguerilla og blodbad
Der var bare en streg i regningen - sådan gik det nemlig ikke denne gang. De lig, der er kommet på bordet, har ikke fået regeringen til at gå af, fordi der nu, som noget nyt, er kommet en undergrundshær af trænede soldater under ledelse af den selvudråbte 'Braveheart' og tidligere hærchef, Khattiya Sawasdiphol, som går under tilnavnet 'Seh Daeng'.

- Pludselig tager demonstrationerne deres egen drejning. Der udvikles en byguerilla med snigskytter, som spreder sig og nægter at stoppe. Regeringen bøjer sig og lover at udskrive valg før tid den 14. november. De Røde kunne derfor have erklæret sejr sidste mandag men blev forhindret af general Khattiaya. Han var Thaksins højre hånd og nægtede at lytte til andre. Det gjorde ham meget forhadt af hans egne Røde folk, der syntes, at han ødelagde chancen, da de nu ellers stod med en politisk sejr i hånden. I stedet stod de nu tilbage med et blodblad, siger Gregers Møller.

Skudt i hovedet
General Khattiaya blev skudt i hovedet i torsdags midt under et interview, og Gregers Møller vurderer, at han lige så godt kan være blevet skudt af sine egne som militæret, da han begge steder var forhadt af store grupper.

Men alligevel er der endnu ikke sat en stopper for demonstrationerne.

- Thailands hær er et magtapparat, der ikke kan beslutte sig for at handle. Den enkelte officer tænker kun på sig selv og står overfor et virvar af beslutninger - 'hvor skal jeg være, når vinden har lagt sig? Hvis jeg nu kommer til at skyde en rød, og de røde kommer til magten, er min karriere slut'. Derfor nægter de at beslutte noget, der kan gøre skade på deres fremtidige karriere, forklarer Gregers Møller.

Byg bro
Dog forudser han noget godt, der kan komme ud af denne kæmpe krise:

- Mange thaier er blevet politisk bevidste, og det er meget positivt. Samtidig er politikerne selv ved at vågne og indse, at det gælder om at bygge bro og forsone. Hvis regeringen engagerer de Røde i beslutningskomiteer og det politiske arbejde, er det vejen frem, mener han.

kilde http://www.dr.dk/...120002.htm
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 17-05-2010 07:59
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3630
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

han rammer sandheden meget godt ham møller
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Din rejseguide til verdens værste tropesygdomme Diverse 1 24-06-2018 07:17
Værste Dengue epedemi i 20 år. Nyheder på andre sprog 1 21-10-2013 15:56
Her er en af de fem værste måltider i verden Thaimad 6 15-08-2013 15:54
To Tuborg-øl blandt verdens værste Alt mellem himmel og jord 9 25-10-2010 02:18
Bedste/Værste Besynderlige ting gæster glemmer på hotellet Alt mellem himmel og jord 1 13-08-2010 04:46

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.22 sekunder | 117,843,782 Unikke besøg | jQ Blog