Bruger
Antal indlæg: 3630
Tilmeldt: 20.02.09
Status:
Offline
|
hvad tænker folk på de er sku onde behandle et levede væsen på den måde
Der udloves en dusør i sagen om en hund, der blev fundet druknet med en betonklods om halsen
Det er Dyrenes Beskyttelse, der udlover en dusør på 5.000 kr. for oplysninger, der kan føre til opklaring af sagen.
En schæferlignende tæve blev lørdag aften fundet ved Jørsbyvej på Nykøbing Mors. Den var drevet i land og havde en jernkæde med en betonklods om halsen.
Politiet i Thisted tror, at hunden er blevet smidt ud fra en bro og kalder sagen "noget forbandet svineri" over for Ekstra Bladet.
Hunden havde ligget i vandet i noget tid og var delvist opløst, da den blev fundet.
"En grotesk handling"
Dyrenes Beskyttelse er blevet så forfærdede over den behandling, som hunden har fået, at de nu har udlovet en dusør på 5.000 kr. for oplysninger, der kan føre til sagens opklaring.
"Det er en grotesk handling at påføre sin hund så megen lidelse, som det selvfølgelig indebærer at blive aflivet på denne grusomme måde," siger Lotte Brink, der er dyreværnsinspektør i Dyrenes Beskyttelse.
"Man har et ansvar"
Hunden var hverken chipmærket og registreret, så derfor har politiet svært ved at finde frem til gerningsmændene.
"Som ejer har man et ansvar for sine dyr. Kommer man i en situation, hvor man ikke længere kan have dem, har man også ansvaret for, at de kommer ordentligt videre. Det gælder, hvad enten det vil betyde en aflivning nede ved dyrlægen, eller at finde et nyt, godt hjem til dyrene," mener Lotte Brink.
Henvendelser i sagen kan rettes til politiet i Thisted på tlf.: 96 14 14 48.
kilde http://jp.dk/indl...134139.ece |