Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
AMU-rigmand: Købte 925 m2 thailandsk luksus
deepseadivers
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 11-12-2012 15:24
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 303
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/undervisningsministeriet_1489327_26.jpg
'Villa Starlight' består af 925 kvadratmeter vild luksus med udsigt over over golfbanen og Den Thailandske Golf. TV-programmet Hammerslag har været forbi for at filme den thailandske perle, som ejes af anpartsselskabet Prestige Living. TUC-ejer Morten Mathiesen kontrollerer selskabet og sidder i spidsen for bestyrelsen.


JOURNALIST
Søren Elkrog Friis


www.asientravel.dk I en 925 kvadratmeter luksus-penthouse i Thailand kan Morten Mathiesen nyde udsigten over golfbanen - og frugterne af sit arbejde som medejer af Danmarks største AMU-køreskole.

AMU-højdespringeren
TUC-koncernen består af et netværk af private køreskoler og tilknyttede virksomheder.
Tre personer går igen i bestyrelser og direktioner i alle selskaber: Morten Krøyer Mathiesen, Karsten Frost Mathiesen og Henrik Bo Jacobsen.
Bruttofortjenesten i koncernens selskaber udgjorde 47 mio. kr. i 2011.
Der er ikke udbetalt udbytte af virksomhederne gennem de seneste to år.
Det står imidlertid hovedaktionærerne frit for at belønne sig selv i form af løn til direktionen, bestyrelseshonorar osv.
I 2010 modtog koncernens selskaber 67 mio. kr. i AMU-tilskud. I 2011 steg tilskuddet til 86 mio. kr. - og i første halvår af 2012 er der modtaget 48 mio. kr.
Udover direkte tilskud til AMU-kurser har koncernen indtægter i form af deltagerbetaling og aktiviteter for kommmuner og jobcentre. Den reelle omsætning fra AMU-aktiviteten i 2011 vurderes derfor at være omkring 100 mio. kr.


KONCERNEN

Det største holdingselskab er 'Uddannelsesselskabet af 31.10.2006 ApS'
TUC A/S
Strandens Uddannelsescenter ApS
Ducas ApS
TUC Syd A/S
MM Invest af 31.10.2006 ApS
KM Invest af 31.10.2006 ApS
M Invest og Ejendomme ApS
TUC Fyn ApS
AMU-Center Midtjylland
Dansk Vognmandsskole A/S
Employment Care ApS
Prestige Living ApS


Kilde: Rapporten "Privat AMU-udbydere inden for Transportområdet", Flemming Jørgensen, november 2012.

SE OGSÅ

Tidligere køreskolechef: Sådan snød vi staten

Privat køreskole høster 100 mio i AMU-tilskud


Buschauffører sendt på fup-kursus for to mio


Skandale-køreskole fortsatte millionfup


FOTO:Så let er det: Sådan scorer megakøreskole mio


TUC-boss afviser 'farverig' kritik


Svindlede for fem millioner på glatbanen

Annoncer fra Google
Thai Airways til Thailand
Billige flybilletter med Thai Airwa til Thailand. Sammenlign priser!

ticket2travel.dk/thaiairways/
PL-uddannelse for ledige
Tag Danmarks bedste projektleder- uddannelse. Den koster dig 0 kr.

Projektlederuddannelseforledige.dk I hvert fald lidt endnu, for det asiatiske paradis er nu udlagt til anparter, som ifølge en brochure forventes solgt videre til "en rig araber" om få år.

Er der noget, Morten Mathiesen har forstand på, er det at tjene penge.

Sammen med sin bror Karsten Frost Mathiesen har han stiftet og udviklet køreskole-koncernen TUC, som på får år har lagt sig solidt i spidsen som den største modtager af offentlige tilskud til AMU-kurser.

Men det er ikke kun god forretningssans, der har givet virksomheden vind i sejlene, lyder det fra en højt betroet tidligere medarbejder.

"De har med kirurgisk præcision fundet et hul i systemet, som de ved hjælp af benhårde forretningsmetoder har udnyttet, det bedste, de har lært," siger Anders Christiansen, der er tidligere regionschef i TUC, og i dag arbejder som selvstændig konsulent i transportbranchen.

TUC nærmer sig i år et rekordtilskud på 100 millioner kroner i støtte til AMU-kurser. Koncernen er samtidig den aktør i AMU-systemet, som tegner sig for flest sager, hvor myndighederne har krævet tilskud betalt tilbage, fordi det er brugt i strid med reglerne.

Fortid i Mærsk
Morten Mathiesen har en fortid i rederigiganten Mærsk og i det højt estimerede konsulenthus McKinsey. I 2006 stiftede han sammen med sin bror Karsten Frost Mathiesen et holdingselskab, der fortsat udgør grundstenen i TUC-koncernen.

To år forinden havde den borgerlige regering sluppet markedskræfterne løs og givet private firmaer adgang til at udbyde tilskudsberettigede arbejdsmarkedsuddannelser - de såkaldte AMU-kurser.

Siden er det gået stærkt, og i dag kontrollerer brødrene Mathiesen sammen med tredjemanden Henrik Bo Jacobsen en håndfuld AMU-godkendte køreskoler på Sjælland, Fyn, Jylland.

Opskriften er simpel: Køb alt, hvad der er mindre end dig selv.

"De har vokset sig store ved at gå ind og opkøbe alt, hvad der kunne købes, på det helt rigtige tidspunkt," siger Jan Aage Hansen, der er næstformand i Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR).

Men de har ikke kun investeret i køreskoler. At der også hører et privat jobcenter til koncernen, gør det let at finde ledige, som trænger til en tur på køreskole.

"En bank ville aldrig låne dem penge"
Økonomikonsulent Flemming Jørgensen fra foreningen Danske Erhvervskoler har gennemgået regnskaberne for selskaber i TUC-koncernen.

Han karakteriserer køreskolerne som "et lukket system", som udnytter lovens muligheder for at holde mængden af tilgængelige oplysninger på et minimum.

Den snørklede konstruktion gør det muligt at køre penge, tilskud og tilladelser rundt i systemet - og gør det samtidig svært for myndighederne at følge med i, hvad der faktisk foregår, vurderer Flemming Jørgensen.

”I forhold til ministeriets mulighed for kontrol er det et problem. En bank ville forlange 100 gange større indsigt, hvis de skulle involvere sig økonomisk med en virksomhed af denne størrelse,” siger han.

Tog systemet med paraderne nede
Myndighedernes kontrol med de offentlige kursusmillioner er blevet sat på prøve i takt med TUC's hastige vækst. Ud af 23 sager, hvor myndighederne har løftet pegefingeren og krævet tilskud tilbagebetalt, tegner TUC sig for fem.

"Vi må konstatere, at systemet er blevet taget med paraderne nede - og i det hele taget er indrettet lidt amatøragtigt i forhold til at håndtere en business-orienteret koncern som denne her," siger næstformand i TUR, Jan Aage Hansen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som har til opgave at kontrollere AMU-systemet, har flere gange truet med at inddrage TUC's godkendelse som udbyder af AMU-kurser.

Begår aldrig samme fejl to gange
Flere kilder vurderer dog over for Avisen.dk, at en stor del af køreskolens opskrift på succes, er aldrig at begå den samme fejl to gange.

"De har hele tiden været lidt klogere end de fleste. De er i hvert fald kloge nok til aldrig at begå den samme forseelse, som de én gang er blevet dømt for. På den måde undgår de det røde kort," siger Jan Aage Hansen.

Flemming Jørgensens analyse viser, at koncernen havde en bruttofortjeneste på 47 millioner kroner i 2011. Der er ikke udbetalt udbytte af virksomhederne i de seneste to år, men som hovedaktionærer står det ejerkredsen frit for at belønne sig selv i form af løn til direktionen og bestyrelseshonorarer.

Præcis hvor mange penge, TUC's bagmænd belønner sig selv med, er ifølge økonomikonsulenten umuligt at gennemskue ud fra regnskaberne.
Lapidary and Jewelry consltant
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
AK81
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-12-2012 00:03
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 330
Tilmeldt: 09.11.11
 Status: Offline

de rige har de rige får, de fattige pensionister bliver kontrolleret i hoved og rxv
tænkt stort snyd stort, det er ok Shock
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
deepseadivers
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 14-12-2012 20:46
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 303
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline

AK81 skrev:
de rige har de rige får, de fattige pensionister bliver kontrolleret i hoved og rxv
tænkt stort snyd stort, det er ok Shock


http://www.kapita...
Lapidary and Jewelry consltant
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
thai
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 15-12-2012 06:35
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3376
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

deepseadivers skrev:
AK81 skrev:
de rige har de rige får, de fattige pensionister bliver kontrolleret i hoved og rxv
tænkt stort snyd stort, det er ok Shock


http://www.kapita...




Til forsiden  Til toppen  Til bunden
skipper
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 15-12-2012 10:39
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3859
Tilmeldt: 08.05.09
 Status: Offline

Det er ikke kun u-landene det går ud over, tyveknægtene huserer over hele verden, også i Danmark:

http://politiken....i-danmark/

Og husk på det er dine og mine penge de stikker i lommen!!
Anarki eller Kaos.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
skipper
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 15-12-2012 11:27
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3859
Tilmeldt: 08.05.09
 Status: Offline

I venten på de såkaldte åbne skattelister må jeg måske være så ufin at foreslå at de lister også omfatter private skatteydere, så vi kan se hvad naboen tjener og betaler i skat, og hvem der egentlig betaler for hans udsvævende liv.

Selv har jeg lige fået en opgørelse fra ATP der tørt konstaterer at jeg har fået udbetalt 2.055 kr., deraf var trukket 1.128 kr. i skat, hvilket giver en skat på 55%.

55% i skat!

Jamen hold da kæft, ka I komme tè?
Anarki eller Kaos.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pholt
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 15-12-2012 17:25
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 70
Tilmeldt: 10.12.12
 Status: Offline

Du kan vel være arktisk kold i bagen, du bor i Sverige, ikke?

"Folkhembrygger"!

ølkrus
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Mand sagsøger thailandsk kvinde efter dansk affære Nyheder på dansk 2 09-06-2024 09:56
Dræbt thailandsk kvinde lukkede 26-årig ind Nyheder på dansk 2 08-02-2024 15:41
Domstol frikender thailandsk oppositionsleder Nyheder på dansk 2 25-01-2024 12:15
Thailandsk kvinde anholdt Nyheder på dansk 1 03-11-2023 17:24
Dansk-thailandsk skuespiller vinder sag Nyheder på dansk 1 26-10-2023 03:13

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.23 sekunder | 117,977,528 Unikke besøg | jQ Blog