Antal indlæg: 354 Tilmeldt: 15.08.09 Status: Offline
At slentre omkring en havn og se fiskerby og livet der er meget mere givende for mig end barer og liggestole på stranden.
Livet er en underlig pulserende med liv, men uden komplikationer. Alt går med et smil, og liv og arbejde synes optimistisk. Farverige også både, huse og landsby af fiskere.
Et stænk af farver, at du er i godt humør.
Floden løber ud i havnen nord for Cha Am.
Er bygninger på begge sider af floden, og masser af gode spisesteder.
Der var et par skibsvrag langs havnen og molen
. Mens liv og stemme kan genlyd, er det stadig et roligt over det hele.
Tilbage skimtes bjergene lidt længere mod vest.
Du kender lugten af r03;r03;fisk, maling og salt luft.
Er bare at opsnuse og lad dit sind vandre frit.
Jeg snakkede lidt med de almindelige arbejdere / fiskere på en båd, og deres indkomst var næsten det dobbelte af de små risbønder derhjemme.
Deres hus og syntes meget bedre og ikke så forarmede som faldefærdige bølgeblik huse hjem.
Et anderledes Thailand end de fleste turister ser.
Personligt synes jeg, det er både mere naturskønne og nice. Men vi er ikke alle ens, og andre kan have meget forskellige oplevelser, de synes er fint.
Uanset om du er blandt de almindelige mennesker som fiskere, landmænd, Bangkok, Phuket eller Pattaya, så du er i Thailand.
Mange spotte og sige Pattaya er ikke det virkelige Thailand. Well beboere taler thai der, og de er thailandske statsborgere.
Den virkelige Thailand er godt, hvor det thailandske folk bo?
Da jeg har været bosat i Thailand siden 1999, så har jeg rejser mere rundt i bjerget og inde i landet og på strandene, hvor turisterne ikke kommer.
Jeg flyttede til Thailand for at være sammen med landets beboere.
Havde det ikke været så kraftig, så jeg havde nok selv boet i Oslo.
Måske bor i Thailand for et par vintermåneder, for sundhed er så meget bedre til det.
Men jeg valgt nogle ture i 1997 og 1998, og må have haft det, jeg håbede at finde.
http://www.viking...pageid=721Livet er for kort til at ta`sig af hvad andre siger og tænker om dig,
Så lev livet ... og gi´ dem noget at snakke om...
Danske Citater
Antal indlæg: 90 Tilmeldt: 13.02.10 Status: Offline
Alt er tilsyneladende ikke idyl på de kanter.
Her er et indlæg jeg har sakset fra pen,s dagbog, det er bare i Hua Hin.
Tirsdag morgen, dagen inden jeg skulle hjem igen efter kaffen var drukket og klokken kun var 7, ville jeg prøve at finde det tempel der ligger oppe på toppen af det bjerg man kan se fra stranden. Så jeg kørte ud af byen i retning af bjerget man finder ved at køre helt ud i enden af lille vej hvor der ligger nogle store hoteller imellem almindelige butikker. Også herude var lugten heller ikke særlig rar selv om det var tidligt på dagen, men det fik jeg en forklaring på da jeg passerede endnu en kanal fyldt med alskens godter fra de mange højhusagtige hoteller her.
Den kanal fulgte en lille grusvej der gik op mod templet jeg ledte efter, og endte i en lille fiskerhavn fyldt med både der lige var kommet ind med nattens fangst. Jeg overdriver ikke hvis jeg siger den på en prik lignede den muslimske fiskerby der næsten var min nabo på Koh Samui, affald i enorme mængder lå både i vandet, og på bredden alle vegne. Her var små bikse der solgte og behandlede fangsterne der blev skyllet i vandet fra kanalen for derefter at blive lagt på is så det så indbydende ud, hvordan pokker kan man gøre det uden at folk falder døde om er mig sgu en gåde !!
Små beskidte børn i nattøj sad på jorden og legede med døde krabber og fisk, to fiskere havde travlt med at skylle rejer i 6 store plastikbaljer selvfølgelig i vand pumpet op fra kanalen. Et par fyre der vist havde drukket hele natten og nu ikke var så ædru, lå i en stor bunke net og vrøvlede mens de nippede til hver sin pose kao niao der blev skyllet ned med Thai lao, så her var liv og glade dage. Hundene der selvfølgelig også var her, kredsede om kasserne med fisk i forsøget på at redde morgenmaden mens kattene havde mere held til at stjæle rejer fra en lille biks der lå her, de sprang hurtigt op på kanten af kasserne og fik hurtigt nogle rejer spiddet på kløerne.
Så selvom jeg kritisk skriver om forholdende her, var det sgu mere ægte end alt det gøgl med franske og spanske navne inde i byen, men jeg kan altså ikke lade være med at tænke på den tikkende bombe den manglende renlighed og den bakteriebefængte kanal er. Greenpeace der lige har været på togt i Thaibugten for at tage prøver af vandet, og bedømme fiskebestanden der i øvrigt ifølge dem er reduceret med 85 % på bare 10 år, kunne også fortælle om den eksplosive forurening de advarede de Thailandske myndigheder om, men der sker som sædvanligt nok ikke en dyt, for hvem skal dog tage ansvaret for det ??
Jeg var tilfældigt kommet her fordi jeg ville op på bjerget og kigge ud over havet og Hua Hin, så jeg kørte videre med hovedet fyldt af triste tanker for miljøet. Bedre blev det ikke da jeg ifølge et skilt skulle holde til venstre for at komme til templet, den vej gik ret op i himlen føltes det som, selv i første gear med fuld hane var det en kamp at komme frem. Som sædvanligt har jeg dyb respekt for hunde herude, og dem var der mange af på vejen op, de lå og sov alle vegne og løftede hovedet og kiggede på mig når jeg nærmede mig, men enten var de trætte eller bare vant til turister og knallerter, for der skete gudskelov ikke noget (tak Buddha).
Men så kom den næste udfordring da jeg kom rundt i et sving, der var bavianer overalt hvor jeg så hen, jeg anslog at der var omkring 100 når jeg talte dem med der befandt sig på klippeskråningen. Igen var jeg betænkelig fordi jeg ikke har så meget erfaring med sådan nogle størrelser, kun alle de negative historier om folk der bliver bidt af dem, men de lod som om jeg ikke eksisterede og blev siddende på vejen mens jeg kørte slalom mellem dem.
Endelig kom jeg op til templet på toppen, her var hundene mere aktive og blev holdt tilbage af de handlende der havde boder langs med vejen. Her var ikke så mange mennesker udover et par få handlende der var ved at gøre klar til dagens røveri og så selvfølgelig nogle munke der dirigerede nogle rengøringsfolk, så her var dejligt fredeligt. Desværre var der her flere hundrede bavianer der huserede alle vegne, alle bygninger havde monteret trådnet for at holde dem ude, og et ellers flot offentligt toilet havde sågar en dobbelt dør for at holde dem ude.
Skilte fortalte at fodring var forbudt, men 10 meter derfra var der et skilt der sagde. give monkey food, 20, 50, 100 Bht, så de havde det jo skønt der og behøvede ikke selv lede efter føde !! Og jeg følte mig meget utryg, for allerede da jeg parkerede knallerten var der 2 små og en stor bavian på vej op i kurven for at lede efter godter, og selvfølgelig var stien hen til udsigtspunktet spækket med dem, så jeg røg en smøg og samlede mig mod til at køre min vej igen. Det gjorde nu ikke så meget, for der var overskyet som jeg ikke ville tage billeder i, men alligevel ærgeligt nu jeg trodser alle farene :-D
Og hvor var det rart efter den farefulde fært at finde en 7 og drikke en kop kaffe mens jeg tænkte over oplevelsen, og igen tænkte jeg, hvorfor fanden betaler folk for at komme hertil, Albertslund ligner Hua Hin meget godt, der kunne have været sparet en masse penge:-D
Jeg trængte til noget mindre nervepirrende nu med energien fra kaffen i kroppen, så jeg kørte endnu en gang ned til molen for at se om der blev fanget fisk. Der lugtede stadig forfærdeligt dernede, men ude for enden der vel er 100 meter eller mere ude, vidste jeg der var frisk luft og holdt vejret så godt jeg kunne med mine røgskadede lunger. Og sikke en god ide, for her kom der endnu en speciel oplevelse !!
Ude for enden af molen lå der et skib fra fiskerikontrollen, straks var min begejstring for at behandle naturen og dens indbyggere vakt, for det er da herligt at sådan noget bliver taget alvorligt. På kanten af molen der er formet som et omvendt L så der er vand på alle sider, stod der folk og fiskede, selv en falang havde fundet vej herud. De fangede dog kun små fisk men i stort antal som alle der var her kiggede på, så hvor kom de fisk i pæn størrelse fra som jeg havde set folk komme med i plastikposer ude fra molen på min vej derud. Det mysterium blev dog hurtigt løst da jeg træt af at se på de små fisk, besluttede mig for at stille mig op sammen med de andre der også stod og kiggede henne ved skibet fra fiskerikontrollen.
For der blev skam solgt fisk fra rælingen, 2 vægte var stillet op og der var en livlig handel med mange forskellige slags fisk. Endnu et slag i ansigtet tænkte jeg, dem der skal beskytte fiskene sælger dem gudhjælpemig for egen vindings skyld, synet gjorde mig så trist at jeg kørte min vej med det samme, jeg havde godt nok kameraet med men var overbevist om at jeg ikke ville leve særligt længe hvis jeg tog billeder af det, trist - trist.
Den oplevelse ødelagde ligesom dagen for mig, så jeg kørte tilbage til hotellet og snuppede en morfar i et par timer inden jeg kørte en tur igen. Jeg endte mærkeligt nok nede ved vandet igen og så nu søfolkene fra skibet vakle tilbage til skibet godt og grundigt skide fulde, så de har nok haft et godt salg kan jeg tænke mig !!!
Det var så slut fra Hua Hin, jeg har tænkt meget over om jeg skulle skrive om min oplevelse, men kom frem til at, selvfølgelig skulle jeg det.
Må Buddha give dem tyndskid og arme der er for korte til at pleje deres kønsdele der forhåbentlig bliver ramt af fåresyge !!
Pen.
Gå til debat:
Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum
Alle rettigheder forbeholdes
Siden er optimeret til 1024 * 768
