Antal indlæg: 1875 Tilmeldt: 23.10.09 Status: Offline
Den blot 10 år gamle Vanessa Kastners indsamling af dåsekapsler er nu nået op på 50 kilo. der svarer til 20 proteser i Thailand, og hun fortsætter videre.
Vanessas Indsamling
Projektet i Thailand hedder ’H.K.H. Prinsesse-moderens proteseprojekt’.
Det er en thailandsk læge, dr. Therdchai Jivacate, som laver proteserne.
Idéen er, at man kan tage kapslerne, der er af aluminium, som man smelter om til proteserne, der derefter koster en tiendedel af, hvad en importeret protese koster.
Grunden til, at man ikke bruger hele dåsen, er, at man ikke kan være sikker på, at selve dåsen er lavet af aluminium, da de fleste i dag bliver lavet af jern.
Det er særligt de mange tiggere i Thailand, som har brug for proteserne, da de bliver amputeret af mafiaen i landet som børn.
Antal indlæg: 330 Tilmeldt: 09.11.11 Status: Offline
fra familiejournalen
Vanessa var omkring 5 år, da hun var på ferie i sin mors hjemland, Thailand. Mormoren havde fortalt, at høsten var slået fejl, og at folk i en lille landsby i nærheden sultede. Nu var familien kørt til landsbyen, for at se om der var noget, de kunne gøre.
Det, der rørte den lille pige mest, var, at et par af børnene ikke var ude for at lege med de andre.
– De havde mistet et ben, formentlig ved ulykker, og måtte kravle rundt. De havde ikke engang krykker. Jeg husker, at jeg fik det meget dårligt. Sådan er der ingen børn, der skal have det, fortæller Vanessa, der i dag er 10 år og bor med sin familie i Hee ved Ringkøbing.
Dåseringe bliver til proteser til ben
Da familien senere var i en af de større byer, blev de opmærksomme på, at man samlede dåseringe af aluminium fra øl- og sodavandsdåser ind i store bøtter. Formålet var at smelte dåseringene om til benproteser.
Nu vidste Vanessa, hvad hun ville, når familien kom hjem til Danmark.
– Vi fik mange oplysninger om det projekt, man havde sat i gang i Thailand, og jeg var ikke i tvivl om, at her kunne jeg hjælpe, fortæller Vanessa, der fik spredt sit budskab til naboer og venner, ligesom hun fik mulighed for at fortælle om det på sin skole.
Da Vanessa havde samlet seks kilo, tog familien dåseringene med til Thailand.
– Der skal tre kilo til en protese. Dåseringene bliver smeltet om og danner det skelet, som protesen bygges om op. Man var meget, meget glade for min donation, så der var ingen tvivl om, at jeg skulle fortsætte med at samle dåseringe, fortæller Vanessa, der til nu har samlet omkring 110 kilo.
I Familie Journal nr. 39 kan du læse om de mange andre måder, Vanessa hjælper de fattige i Thailand på.
Antal indlæg: 330 Tilmeldt: 09.11.11 Status: Offline
Flere gode gerninger
Sparekasse-boss er blevet dåseringenes herre
Engang var Hans Andersen direktør i Amtssparekassen, inden den blev til Fionia Bank og til sidst opslugt af Nordea.
Nu er han 76 år og pensionist. Og noget af det, han bruger sit pensionistliv på, er at samle på dåseringe. Det er de små ringe, der sidder ved hullet, hvor man åbner en øl eller sodavand på dåse.
- Det startede helt tilbage i 2005, hvor vi var til bryllup hos nogle venners datter. Vi sad ved otte-mands borde, og ved vores bord sad en meget nydelig dame. Hun havde Gucci-taske, og der var virkelig stil over hende. Men så lagde jeg mærke til, at hun efter middagen gik rundt ved alle bordene, pillede ringene af alle øl- og sodavandsdåser og lagde dem ned i Gucci-tasken. Jeg blev nysgerrig og spurgte, hvad hun lavede, og hun fortalte, at hun var med i Inner Wheel, den kvindelige del af Rotary. Dengang havde Inner Wheel en aftale med Mærsk McKinney Møller om, at de kunne få dåseringe med en container til Thailand.
- Jeg blev grebet af hele princippet med, at dåseringe er lavet af titanium, et hårdt materiale, som kan smeltes om og bruges til skruer og møtrikker i proteser til folk, der for eksempel mister et ben på grund af slangebid i Thailand. Jeg syntes, det var en fantastisk idé, så siden dengang har jeg samlet på dåseringe og har efterhånden fået det til at køre på et rimeligt niveau, fortæller Hans Andersen.
Antal indlæg: 330 Tilmeldt: 09.11.11 Status: Offline
I 12 år har nordmenn over hele landet samlet inn boksringer for å hjelpe thailandske barn til å få proteser. Men et kilo boksringer er kun verdt ca. ti kroner. Med fraktkostnader taper man penger på å sende boksringer rundt halve kloden, men det har ikke stoppet dette fenomenet.
I Norge startet det hele i 2006. Da kom NTB med en nyhetssak med bilde av en boksring og tittelen «Smeltes om til kunstige armer og bein». Det var et intervju med Pecharat Ning Østvedt fra Skien, som samlet inn metallhemper (som de var kalt i artikkelen) fra brusbokser og sendte dem til Bangkok.
Etter dette har det vært mange nyhetssaker, og nordmenn over hele landet har involvert seg, for eksempel via en facebookgruppe hvor man kan få vite hvor boksringene samles før de sendes til Thailand.
Kongesponset senter
Mottaker i Bangkok er et senter grunnlagt av moren til Thailands forrige konge, Bhumibol. Senteret heter Prostheses Foundation, og er i god drift den dag i dag. Men de tar ikke lenger mot boksringer. De ber heller om donasjoner. De kan nemlig ikke bruke boksringene. Fortsatt mottar de store mengder av dette, men de selges som skrapmetall – og med dagens pris på aluminium så er det snakk om kun småpenger å hente. Har man samlet inn 3000 boksringer har man kommet opp i ett kilo, og kan sanke inn i størrelsesorden ti kroner, avhengig av gjeldende pris på skrapmetall.
Myten i avisene
Norske journalister har bidratt i godt mål til myten om boksringene, ikke minst Adresseavisa i Trondheim. I oktober 2013 dukket det opp en nyhetssak med tittelen «Hvorfor sleper de med seg 52 kg skrap til Thailand?». Det handlet om to flyvertinner som reiste tur-retur Thailand ene og alene for å levere boksringer. Disse ble overlevert til senteret i Bangkok. Kjenner vi thaiene rett så var de ekstremt høflige og takknemlige. De ville aldri finne på å nevne at det svære lasset kun hadde en verdi på ca. 500 kroner som skrapmetall.
Nordisk samarbeid
Bak innsamlingen i dag står blant andre Fredrikstad-mannen Carl Johan Holm, på vegne av organisasjonen «Order of St. John of Jerusalem». Han uttalte til Fredrikstad Blad allerede i mars 2013 at det kostet for mye å sende ringene til Thailand. De har imidlertid et nordisk samarbeid, og han sier at de på et tidspunkt sendte 153.000 danske kroner til Thailand, som inntjening fra boksringer solgt som skrapmetall i Skandinavia.
Antal indlæg: 1019 Tilmeldt: 07.06.09 Status: Offline
Fra dåseringe til proteser
Men Ove Ibsen er ikke spor ked af det frivillige arbejde i Projekt Dåseringe.
- Jeg elsker det. Jeg sidder så godt her, siger han med et grin.
Der er ikke noget så elendigt som at stå af arbejdsmarkedet og sætte sig hjem i en sofa for at dø 14 dage senere.
Ove Ibsen, pensionist, Esbjerg
Han indsamler dåseringene og sender dem til et firma, der igen sørger for, at det insamlede aluminium og jern bliver solgt. Pengene går til organisationen Læger uden Grænser.
- De bruger pengene til at lave proteser til fattige i for eksempel Thailand, siger Ove Ibsen.
Lignende tråde