De fleste danskere forbinder nok Thailand med skønne strande, fantastisk mad og en venlighed, man skal lede længe efter i mange andre lande. Jeg synes også, at Thailand er et skønt sted at besøge og slappe af i. Men til tider er det også et brutalt samfund, hvor man passer på sine nærmeste og er ligeglad med resten. Det er en politisk kultur, der nok vil chokere de fleste glade turister, hvis de oplevede den på tæt hold.
Voldsomme kampe

Jeg har selv prøvet at blive fanget i en menneskemængde foran premierministerens kontor. Vrede demonstranter kastede med brosten og molotovcocktails og fik gummikugler, tåregas og varselsskud retur. Den dag i december 2013 endte heldigvis uden omkomne, men det var måske snarere held end forstand, da kampen om magten ofte har kostet folk livet.

I morgen skriver Thailand så endnu et kapitel i dets historie, når befolkningen skal stemme om en ny forfatning skrevet af militæret, der har styret landet siden et kup i maj 2014. Generalen Prayuth Chan-ocha, der senere udnævnte sig selv til premierminister siger, at den nye forfatning er en nødvendighed for at sikre, at landets politiske historie ender lykkeligt.

Ifølge juntaen er
forfatningen nemlig en nødbremse, en slags forsikring mod korrupte regeringer i fremtiden.

Militæret bevarer magten
Modstanderne, og dem er der mange af, mener dog, at militæret forsøger at skrive deres uformelle magt ind landets vigtigste dokument og dermed bevarer sin position i fremtidens Thailand, også selvom en folkevalgt regering får lov til at lade som, at den styrer butikken. Militæret og Prayuth havde ellers lovet, at Thailand skulle vende tilbage til et fuldt ud demokratisk system.

Men den model, der nu lanceres med et på papiret demokratisk samfund med et militær for enden af bordet, hvor alle vigtige beslutninger tages, kender man fra andre lande i Asien. For eksempel i Myanmar og Pakistan, hvor der godt nok er valg, men hvor ingen markante beslutninger tages uden militærets accept.

Forfatningsforlaget er en moppedreng af en grundlov, der rummer regler om alt lige fra skoleundervisning af børn til sundhedssikring. Men det, der primært bekymrer kritikkerne er, at militæret vil blive i stand til at udpege medlemmer af parlamentet i en overgangsperiode. Muligvis vil de udpegede medlemmer få mulighed for at vælte demokratisk valgte regeringer.

I et land med en rig og hyppig historik for militærkup, ofte godkendt af landets Bangkok-elite og den magtfulde kongefamilie, er det ikke svært at forestille sig, at en sådan kup-venlig forfatning vil blive brugt igen og igen.

Tradition for militærkup
Senest militæret tog magten var i 2014 efter længere tids politisk uro til dels iscenesat af politikere, der ønskede og helt åbenlys bad om et militærkup. Derfor dannede hovedstaden Bangkok ofte rammen for enorme demonstrationer imod Shinawatra-familen, der styrede landet.
Premierministeren var Yingluck Shinawatra, der af mange blev anset som en marionet for sin bror Thaksin Shinawatra, den tidligere premierminister, der på grund af korruptions-anklager boede i eksil i Dubai.

Familien har sin politiske base blandt fattige bønder i den nordlige del af landet, og når der er valg, har de altid vundet i nyere tid. Et flertal i befolkningen støttede familien gang på gang, også selvom familien med deres milliard-formue ikke var de helligste børn i templet.
Det eneste sted, hvor militæret reelt set har opbakning er i Bangkok, hvor de rige og mere veluddannede indbyggere er trætte af, at fattige bønder, hvis stemmer ofte er købt og betalt, afgør parlamentsvalg efter parlamentsvalg.

Igen er den praksis dog på ingen måder usædvanligt i Asien. Det sker ved valg i lande som Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Indonesien.
Undertrykkelse af nej-valgkampen
En egentlig valgkamp og debat om den nye forfatning har der ikke været i Thailand. For det har været forbudt at holde valgmøder, hvor man agiterede for et nej. Kritiske medier, politikere, aktivister og organisationer har fået at vide, at de slet ikke skulle lege med tanken om en valgkamp. Dem, som gjorde det alligevel, røg en tur bag tremmer.

Ydermere er nej-fløjen splittet mellem folk, der mener, at man rent faktisk skal sætte sit kryds søndag og andre, som føler, at selv en nej-stemme er med til at legitimere militærets manøvrer.
Militæret får måske sin vilje søndag aften og får skrevet ind i forfatningen, at det i realiteten er hævet over alle andre institutioner i Thailand, bortset fra kong Bhumibol Adulyadej, der har siddet på tronen siden 1946.

En konge, der på grund af sygdom, sjældent viser sig offentligt, og hvis tilstand vækker bekymring, da de færreste kan forestille sig en anden monark og frygter, hvad fremtiden bringer. Det kommende tronskifte rummer også potentiale til adskillige politiske kriser. Og den nye forfatning løser langt fra Thailands politiske splittelse, hvor korrupte og konkurrerende eliter spiller land og by, velhavende og fattige, ud imod hinanden.

Vil øge demokratisk underskud
Forfatningen vil øge det demokratiske underskud, og muligvis danne grobund for endnu flere kup, gadekampe og uroligheder.
Faktisk regner jeg med, at jeg inden for få år, igen ser molotovcocktails og brosten i luften i Bangkok - hvis ikke det, der er værre.
Heldigvis er de fleste i Thailand enige om, at den politiske uro helst ikke må gå udover turismen, som alle politiske fraktioner nyder godt af. Så vi turister kan stadig nyde livet på landets skønne strande, hvor myten om det lykkelige Thailand, lever i allerbedste velgående.