Boi Gindebergs danske adoptivfar Lars Gindeberg er graver på Sørup Kirkegård. Han burde være i julestemning lige nu, men tanken om at hans datter sidder et sted i Thailand. og ikke må komme hjem, ødelægger alt.

- Det var jo det, vi havde regnet med i sin tid, og vi vidste jo godt, at hun ikke kunne klare sig. Hun skrev til sin søster forleden, at hun nu gerne vil tilbage til Danmark. Pengene er brugt, og den familie hun har boet hos, vil smide hende ud, siger Lars Gindeberg.

Ifølge Bois advokat burde hun aldrig have fået tilbudt penge for at rejse, fordi hun jo ikke var flygtning, men adoptivbarn. Han mener, at hun aldrig forstod konsekvenserne af at rejse.

- Jeg synes da, man skylder hende at give hende en ny chance. Hun har ikke fået en ordentlig behandling her i Danmark. Hvis den sag her skulle have kørt ordentligt, så havde hun jo fået det danske statsborgerskab som hun havde krav på for lang tid siden, siger Kaare Kristensen der er advokat.

Ifølge Boi Gindebergs advokat var hans klient så psykisk og mentalt svækket på tidspunktet for udrejsen i 2017, at hun ikke var i stand til at vurdere konsekvenserne af at modtage penge for at rejse hjem. Få dage før udrejsen til Thailand forsøgte advokaten og Bois familie at tale hende fra ideen på et møde på Blå Kors Pensionatet i Herning, hvor Boi boede dengang.

Hun var meget svag. Vi forsøgte at overtale hende til at blive i Danmark, fordi vi vidste, at hun ikke kunne klare sig i Thailand. Blå Kors tilbød hende endda en tre ugers ferie i Thailand, så hun kunne få en forsmag på, hvad der ventede hende, men det afslog hun. Under mødet var hun så svækket, at hun var ved at besvime to gange, og måtte have hjælp fra personalet på pensionatet, siger hendes far Lars Gindeberg.

Ved en fejl blev Bois adoption først anerkendt i 2004 - og ikke i 2002, da hun ankom til landet. På grund af den fejl fik hun aldrig statsborgerskab, som adoptivbørn ellers automatisk har ret til. Derfor håber hendes advokat, at hendes sag nu kan blive genoptaget.

- Jeg håber da virkelig, at man som samfund vil tage sagen op og sige, at man skylder Boi den chance. Hun har simpelthen ikke fået en fair behandling, og hun har ikke kendt konsekvenserne af det her. Hvis hun havde, ville hun aldrig have sagt sagt ja - det er jeg helt sikker på, siger advokat Kaare Kristensen.

SAGEN KORT
Boi Gindeberg og hendes søster Oei kom til Støvring som henholdsvis 11- og 10-årige i 2002. Efter måneders kamp fik deres mormor og hendes danske mand lov til at adoptere pigerne, som boede under kummerlige forhold i Bangkoks slum. På grund af en fejl i sagsbehandlingen fik Boi aldrig permanent opholdstilladelse og dermed retten til dansk statsborgerskab, som adoptivbørn ellers normalt får. I stedet var hun omfattet af reglerne for repatriering - en ordning der tilbyder flygtninge 130.000 kroner, hvis de vil forlade Danmark for bestandig.


Flygtningehjælpen udbetalte 50.000 kroner til Boi Gindeberg i foråret 2017. Efter et år modtog hun i foråret 2018 de sidste 80.000 kroner og afskrev ved samme lejlighed muligheden for at fortryde.

Jeg synes da, man skylder hende at give hende en ny chance. Hun har ikke fået en ordentlig behandling her i Danmark. Hvis den sag her skulle have kørt ordentligt, så havde hun jo fået det danske statsborgerskab som hun havde krav på for lang tid siden, siger Kaare Kristensen der er advokat.