Antal indlæg: 3630 Tilmeldt: 20.02.09 Status: Offline
10 maskerede mænd befriede fange
Opsigtvækkende befrielses af fange på udgang i København.
Mænd omringede fængselsbetjente og opførte sig truende
Der var både trusler i luften og kindkys til kammeraten, da cirka 10 mænd befriede deres kammerat, som på Bispebjerg Hospital var på ledsaget udgang fra Statsfængslet i Nyborg.
Flere af mændene bar maskering, og gruppen delte sig op ved synet af den 29-årige fange og de to fængselsbetjente, der ledsagede ham.
Fire af dem passede betjentene op og holdt hænderne demonstrativt i lommerne, som om de var bevæbnet, oplyser Dansk Fængselsforbund.
De andre seks omringede den 29-årige, gav ham kindkys og forsvandt så med ham.
Mandagens flugt har taget hårdt på især den ene betjent. Det var hans første arbejdsdag, efter at han en uge tidligere blev overfaldet af en indsat, oplyser formanden for fængselsforbundet, Kim Østerbye.
Den 29-årige afsoner en dom for berigelseskriminalitet, som er begået på den københavnske vestegn. Befrielsesaktionen vil nu blive nærmere undersøgt, siger Gunnar Nørager i Københavns Politi.
Episoden på Bispebjerg Hospital fandt sted mandag, og samme dag stak to andre fanger af fra arresthuset i Hobro efter at have overfaldet en 60-årig fængselsbetjent.
- Vi ved, at episoder som disse risikerer at sætte sig på sjælen på dem, det går ud over, siger fængselsbetjentenes formand, Kim Østerbye, i en pressemeddelelse.
Antal indlæg: 247 Tilmeldt: 09.11.09 Status: Offline
ledsaget udgang fra Statsfængslet i Nyborg. burde forbydes det er de hårde kriminelle der afsoner i nyborg og de skal efter min mening afsone fuldt ud og ikke løbe rund i byen