Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: 57-årig kvinde dræbt i Fårevejle

Oprettet af tinner d. 06-06-2024 14:02
#1

57-årig kvinde dræbt i Fårevejle

En 57-årig kvinde blev onsdag kl 14.42 fundet død på en adresse på Adelers Allé i Fårevejle. Politiet har aftenen igennem undersøgt dødsfaldet med hjælp fra kriminalteknikere og en retsmediciner, da det ikke umiddelbart kunne afvises at kvinden var blevet dræbt.

”Kvinden blev fundet af en bekendt, da hendes familie ikke kunne komme i kontakt med hende. Omstændighederne gjorde, at vi med det samme indledte en forholdsvis stor efterforskning, og på den baggrund valgte vi her til aften at anholde to mænd, som vi mener kan have forbindelse til kvindens død”, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

Drabet er sket i en thaimassage- og wellness-klinik. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er den dræbte ikke indehaver af klinikken. Der er tale om en medhjælper.

Borgere i Fårevejle stationsby beretter at man sjældent har set folk komme og gå. Et skilt i vinduet lyste op, når klinikken har været åben, og et par thailandske kvinder har opholdt sig i den en gang imellem.

Lars Krogsgaard vil ikke kommentere nærmere på den dræbtes identitet, men oplyser til Ekstra Bladet, at man via internationalt politisamarbejde er ved at underrette pårørende i Thailand.

Læs nærmere her:

Midt- og Vestsjællands Politi https://politi.dk...2023/06/21
Ekstra Bladet https://ekstrabla...ag/9828006