Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen 07.01.2010

Oprettet af pensionisten d. 07-01-2010 02:13
#1

07.01.2010

Godmorgen Dagbog.

Så fik jeg efterset biken i Nathon , skift af olie og filtre, samt rengøring af karburator kostede den nette sum af 248 Bht. Ikke mange penge syns jeg når der bliver brugt en time på det, så gutterne fik lige et par håndører i drikkepenge:-O Og de var godt givet ud, for nu kører biken som en drøm igen.

Og Islander ,du spørger om vejen og køretiden mellem Nathon og Lamai. Det bliver sgu lidt svært at svare på, for det afhænger jo af hvor hurtigt man kører ikk!! Der er 15 Kilometer mellem de 2 byer, og min rekord er 6 minutter. Og det er fuldstændig hul i hovedet at køre så stærkt, så god er vejen heller ikke selv om der er kommet ny asfalt på. Og man skal forvente alt på vejen som jeg har fortalt mange gange nu, men det er meget vigtigt for mig at det bliver forstået. Min bike er en 125 kubik Honda Click og kører godt, jeg har valgt automatik af flere årsager og er vældigt tilfreds.

Men jeg bliver lidt betænkelig på dine vegne Islander, for det lyder ikke som om du har så stor erfaring med bikes. Det gør det lidt mere farligt her, men hvis du vælger en automatik, behøver du ikke fjerne din opmærksomhed fra vejen når du skifter gear. Så selv om du sparer lidt penge på en bike hvor du selv skal skifte gear i forhold til en automatik, skal du ikke lade dig lokke.
Prisen for en automatik er normalt 200 Bht pr dag, og manuel 130 – 150 Bht pr dag.

Husk for guds skyld ALDRIG at lade udlejer holde dit pas, det er 'kun' banditterne der bruger den metode!!

Men tæl du nu bare dagene :-O

Nå, men turen blev meget bedre da jeg kom ned til vandet i Nathon, sandelig om ikke der var fyldt op med fiskerbåde, heldigt nu jeg havde kamera med.

www.thai-dk.dk/penfoto/18/Nathon023.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/18/Nathon027.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/18/Nathon090.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/18/Nathon101.jpg

www.thai-dk.dk/penfoto/18/Nathon104.jpg

Der er mange flere billeder på Photobucket.

Arbejde var der ikke så meget af i går selvom jeg var tidligt hjemme, min tyske ven Jörg kom forbi med en bekendt for en enkelt kølig. Det er ved at være sidste udkald med de Chang Meetings som vi kalder dem, Jörg og hans kone Chanti rejser til Bali sidst på måneden, for derefter at rejse til Tyskland i nogle måneder for at forny pas og visa der. Efter planen skulle de komme tilbage om små 6 måneder, til den tid flytter de vist hen i nærheden af mig, og kommer på den måde væk fra Bang Rak og Big Buddha området.

Og så skulle min nye mini pc hentes men først skulle julegaven drikkes. En iskold sneøl fra Tuborg blev forsigtigt hældt op i 2 glas, for derefter i andagt at blive nydt ganske langsomt. Øj en dejlig julegave

Hold kaje det smagte godt, hvor den smag dog er dejlig :-O

Som mandelgave fik jeg en sneøl og en alm. Tuborg med hjem, de ligger nu og afventer en speciel lejlighed i køleskabet.
Der røg nogle timer på den konto, jeg skulle jo også have løgnehistorierne hjemmefra. Men det var smadder hyggeligt igen at snakke dansk.

Nå, men jeg kom jo så hjem med den nye baby. Det blev en Packard Bell Pc som ikke fylder ret meget, smart lille sag. Så smart at det er den jeg skriver på nu, for i dag småregner det ikke. Det vælter ned i lårtykke stråler og som sædvanligt sker der et eller andet.

Så jeg sidder med en lommelygte klemt fast på højre skulder og prøver på bedste beskub at se professionel ud, for strømmen var så fræk at forsvinde 4 sekunder før mit kaffevand kogte. Og husker man at lade diverse ting op!! Behøver man ikke sidde og flette fingre når strømmen forsvinder, så kan man jo ’bare’ tænde PC’en:-O

Nu var dagen alligevel gået lidt op i hat og briller, så efter at have leget med babyen i et par timer, tog jeg et dejligt varmt bad, og kørte ned til Pat. Jeg skulle aftale nærmere omkring billedet jeg lovede jer, og så måtte jeg altså høre om det nu osse var rigtigt med de rige tøsepigebørn!!

Det kostede mig 3 kølige, det minder mig om at jeg skal ansøge om en repræsentations konto. Udgifterne som udsendt er nogle gange store og urimelige, men jeg kæmper videre:-O

Nå men, jeg sad så i 2 stive timer og udspurgte Pat på flere forskellige måder mens hun fik farvet hår den gamle kran, og selv om jeg prøvede at lægge fælder for hende, fik jeg det samme svar hver gang. Så den skulle altså være god nok. De piger vi taler om, tjener faktisk så store penge. Og jeg er tilbøjelig til at tro hende, for de der øjenvipper på hende den nye pige er simpelthen så pæne når hun diskret kigger på mig:-O

Endnu en ny pige fra Pat’s landsby er startet i baren, og på de 5 dage hun har været der, har hun sendt 10.000 Bht hjem!! Så skulle den ged være barberet…….

Men vi fik en hyggesnak og havde det sjovt, i dagens anledning fik jeg et kram fordi Pat er så glad for mig. Ikke ret mange falanger gider sidde og snakke seriøst med pigerne siger Pat og ævler videre, gud ved hvorfor:-O

Og så har demokratiet besluttet at jeg skal fortælle om min tur til Ranong, turen skal afvikles inden 15 Januar for at undgå overstay. Så det må være mit næste projekt, at finde en dag at tage af sted på, og så venter jeg stadig på at naboen Peter kommer tilbage. Desværre har det ikke givet nogen respons fra jer angående kendskab til det område jeg kører igennem, så det går som det går!!

Og anledningen til afstemningen er meget simpelt, at jeg ikke gider skrive til mig selv!!

Redigeret af ADM d. 09-07-2017 04:57