Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: en solstråle historie

Oprettet af thai d. 18-09-2010 08:04
#1

dejligt læsning

1200 sultne hunde får nu foder
Speditionsfirma fra Herning kommer spanske hunde til undsætning


ekstrabladet.dk skrev i mandags om foreningen Spanske Hunde, der har modtaget en donation på 16 tons foder til at redde op i mod 1200 hunde på internater i Cadiz i Spanien.

Problemet var bare, at foreningen ikke kunne få transporteret foderet til Cadiz. Derfor efterlyste ekstrabladet.dk godhjertede danskere, der kunne hjælpe foreningen - og de sultne hunde.

Den efterlysning har nu båret frugt.

Blødt punkt for dyr i nød
Speditionsvirksomheden ALPI Danmark har tilbudt Spanske Hunde at køre foderet til Spanien gratis.

- Vi er Spaniens-eksperter med daglige afgange til den Iberiske Halvø, så der var egentlig ikke så meget at betænke sig på, siger salgs- og marketingsansvarlig i ALPI Danmark, Søren Præst i en pressemeddelelse.

- Jeg tror, mange har et blødt punkt, når det kommer til dyr. Her i virksomheden var der i hvert fald blandt kollegerne udbredt tilfredshed med, at vi bruger tid og ressourcer på at fragte hundemaden til Spanien, siger han.

Afsted i næste uge
Hos foreningen Spanske Hunde er man dybt taknemmelig over transportmuligheden.

- Jeg er meget ydmyg overfor den opbakning, vi har fået alle steder fra. Ekstrabladet.dk's artikel har gjort, at vi kan få foderet frem til hundene og der er kommet donationer ind fra mange nye folk. Det vil jeg gerne sige tak for, siger Lars Madsen fra Spanske Hunde. Han kan dog ikke lade være med at nævne, at foreningen stadig gerne modtager en hjælpende hånd fra danskere. Har du lyst til at hjælpe, kan du se mere på www.spanskehunde.dk

Foderet bliver fragtet til Cadiz i næste uge, og skal fordeles på to internater, hvor op i mod 1200 hunde nu kan se frem mod en vinter uden sult.

http://ekstrablad...412830.ece