I alt 10.200 udlandsdanskere har på tre uger underskrevet en protest mod, at Folketinget har fjernet en regel i udlændingeloven, som siden 2004 ellers har gjort det nemmere at flytte hjem med udenlandske ægtefæller.

De er vrede over, at en undtagelse fra kravet om, at et dansk-udenlandsk par skal været mest knyttet til Danmark for at flytte hertil, nu er væk. Undtagelsen gjaldt alle med mere end 26 års statsborgerskab.

Nu er undtagelsen fjernet. For Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg slog for et år siden fast, at det var diskriminerende kun at undtage oprindelige danske statsborgere, som har haft dansk pas i mere end 26 år, fra tilknytningskravet. Og ikke dem, der senere i livet har fået dansk pas – det vil sige nydanskere.

Det fik først udlændingeminister Inger Støjberg (V) til sidste forår at beordre 26-års reglen sat på pause. Dermed blev alle udlandsdanskere med flytteplaner ramt af tilknytningskravet. I forrige uge blev 26-års reglen formelt sløjfet af Folketinget.

Bag underskriftindsamlingen står organisationerne Ægteskab Uden Grænser og Danes Worldwide. Anne Marie Dalgaard, der er generalsekretær i Danes Worldwide, som når ud til 20.000 danskere i 123 lande, har haft telefonsamtaler med medlemmer på flere kontinenter:

»Jeg har talt med flere i Brasilien, som er i oprør over, at tilknytningskravet nu rammer næsten alle. Hvad nu, hvis den politiske uro i Brasilien tager til, og de føler det nødvendigt at flytte hjem, og de ikke kan tage deres familier med?«.

Let adgang for de vellønnede
Samtidig med sløjfningen af 26-års undtagelsen vedtog Folketinget i forrige uge en anden – men mindre – undtagelse fra kravet om tilknytning.

Den går ud på, at danskere med job her i landet til en løn over 408.000 kroner slipper for tilknytningskravet. Det samme gør folk med særligt efterspurgte faglige kvalifikationer.

Men Anne Marie Dalgaard peger på, at tusindvis af udlandsdanskerne er selvstændige erhvervsdrivende, pensionister, studerende og andre, som slet ikke er omfattet af den nye undtagelse.

»Folk er vrede, bange, frustrerede og bitre over, at de er rejst ud og har tjent danske interesser i udlandet og etableret stærke bånd i udlandet til gavn for dansk erhvervsliv. Og så byder man dem dette«,.

Regeringen har da også skønnet, at kun omkring 100 udlandsdanskere årligt vil få glæde af den nye kattelem.

Udlandsdanskerne raser også over, at 26-års undtagelsen efter dommen i Strasbourg for et år siden i første omgang blev sat ud af kraft af Inger Støjberg – uden at loven blev ændret.

Og det kan være ulovligt, lyder det fra direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen. For det har betydet, at danskere med mere end 26 års statsborgerskab i det seneste år har fået nej til familiesammenføring, som de stadig havde krav på ifølge lovens bogstav.

Instituttet protesterede sidste sommer over fremgangsmåden, og Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, har sagt, at han følger sagen nøje, fordi borgernes retsstilling kan være i fare.

Jonas Christoffersen anerkender, at regeringen ved administrativt at suspendere 26-års undtagelsen har fulgt domstolen og sikret ligebehandling af borgerne.

Han kalder metoden »både principielt og konkret meget problematisk, for en regering i et demokrati kan ikke bare sige, at vi ser gennem fingre med loven og fratager borgerne rettigheder i forventning om, at Folketinget senere er enigt«.

Flere par, som har fået afslag på familiesammenføring i det mellemliggende år, har klaget til Udlændingenævnet.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har aftalt, at den nye smutvej for de mere vellønnede skal gælde frem til sommeren 2018.

Partierne skal i mellemtiden prøve at opfinde mere fleksible regler.

Det har ikke været muligt for Politiken at få et interview med Inger Støjberg eller en kommentar fra Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.