---

Uanset hvad, så er thailandske fængsler et helvede på jord, jeg har personligt set det Peter Jensen beskriver, og han overdriver ikke.

Og selv om det er mange år siden jeg stiftede bekendtskab med det, så er forholdene åbenbart ikke blevet bedre.
Min historie starter dengang jeg boede i Soi Saen Suk, nærmere bestemt i det vi dengang kaldte Dødens Hule, eller Mama Lucy house, et hyggeligt og billigt sted for os søfolk der havde ferie, og mønstrede ud fra Bangkok.
Der var to matroser der havde købt noget som jeg husker som ryge-heroin, lad os kalde dem A og J.
De var åbenbart blevet stukket til politiet, for pludselig myldrede det med betjente,
A og J blev anholdt og fængslet.
Noget narkotika fandt betjentene dog ikke, da A og J havde smidt det ud gennem vinduet, og ned i den dynge af affald der altid lå omkring thailandske huse i slumkvartererne.
Men desværre havde politiet, klog af skade, taget deres egen ryge-heroin med, og det lykkedes dem at "finde" det i en en skjortelomme tilhørende A.
Efter et par dage dukkede der et par politibetjente op på Mermaids Rest. i Sukhumvit Soi 8, for at høre om vi ville splejse til bestikkelsen, der var sat ret højt. Modtagelsen var kølig.
Dagen efter var prisen faldet drastisk, men stadig ingen reaktion, selv om de truede med at skrive rapport så sagen gik til domstol.
Så kan man selvfølgelig spørge hvorfor vi ikke ville hjælpe et par landsmænd i nød, jo det var fordi der var en uskreven lov der sagde at dem der anvendte narkotika i Thailand, selv måtte tage konsekvenserne.
Grunden til jeg stiftede bekendtskab med et thailandsk fængsel, var at jeg lærte "Munken" at kende, han var stamgæst på Mermaids Rest. og freelance journalist for Ekstrabladet, tilfældet ville at vi også senere boede i det samme boligkompleks tæt ved Path Pong.
En dag bankede han på min dør, og spurgte om jeg ville med hen og lave et interview med A, der stadig sad fængslet, og det ville jeg da gerne.
Eneste vilkår var at jeg betalte Tukken, da Ekstrabladet var svære at trække penge ud af.
Det var simpelthen forfærdeligt, cellen var ca. som Peter Jensen beskriver det, folk var stuvet sammen, halvdelen kunne stå op, mens den anden halvdel fik lidt søvn.
Så de fik sove på skift.

Hvordan kan nogen være så udspekuleret ondskabsfulde mod sine medmennesker?