Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Mareridt: Nordjyde fængslet i Thailand

Oprettet af peter99 d. 03-05-2016 00:40
#20

Fængslet nordjyde skal hjem fra Thailand
Peter Jensen sendes hjem til august. Dansk sag venter - måske


www.thai-dk.dk/uploads/nord2.jpg

PHUKET: Efter halvandet år i et overfyldt fængsel i Phuket i Thailand ser det nu ud til, at Peter Jensen fra Hjørring kommer hjem til Danmark. Peter Jensen oplyser i et brev til NORDJYSKE, at han har fået at vide, at han vil blive løsladt 19. august i år. Derefter vil han blive overført til et fængsel i Bangkok.

- Der vil jeg være, indtil DK henter mig hjem. Så skriver vi 1. september 2016. Det vil sige, at jeg har tilbragt 22 måneder i fængsel, skriver Peter Jensen.

Efter hans opfattelse betyder det, at skattesagen mod ham i Danmark bør droppes. Anklagemyndigheden har tidligere nævnt to-tre års fængsel som en mulig straf, hvis han bliver dømt for skattesvindel til otte millioner kroner. Sker det, mener Peter Jensen, at han allerede har afsonet sin straf i Thailand, når man indregner den effektive afsoningstid i Danmark. Men sådan ser specialanklager David Schmidt Hvelplund fra Nordjyllands Politi ikke nødvendigvis på sagen.

- Hvis han kommer hjem inden for de nærmeste måneder, vil min vurdering være, at der da nok er en del straf tilbage i den danske sag. Der venter en rimelig kompliceret vurdering af straf og tillægsstraf, siger David Schmidt Hvelplund.

Han bekræfter, at der uofficielt er kommet en dato for Peter Jensens løsladelse i Thailand.

http://nordjyske....f/112/1513