Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Fodboldhold frygtes fanget i grotte i Thailand

Oprettet af thai d. 25-06-2018 09:13
#1

En større redningsaktion er for tiden i gang i Thailand.




Det skyldes, at et fodboldhold med 12 drenge i alderen 12-15 år og deres 25-årige træner frygtes at være fanget i en grotte i den nordlige del af landet.

De kravlede lørdag ind i grotten via en smal 15 meter lang tunnel, da kraftig regn blokerede deres vej.

Uventet toiletbesøg: Pytonslanger strømmer til Thailands hovedstad

Nu frygtes de altså at være fanget et sted i grotten uden at kunne komme ud, skriver CNN.

»Vi har arbejdet i næsten 24 timer, men der er mange forhindringer. Grotten er meget mørk, og der er et lavt niveau af ilt i nogle områder, ligesom regn har besværliggjort redningsarbejdet,« fortæller Kamolchai Kotcha på vegne af de thailandske myndigheder til mediet.

Kendt thailandsk bounty-strand får pause fra turister

Grotten "Tham Luang Nang Non", hvor fodboldholdet frygtes at være indespærret, ligger i provinsen Chiang Rai.

Den vurderes at være mellem 6-8 km lang og kan under regnsæsonen, der løber fra juni til oktober, blive oversvømmet op til fem meter over normalt niveau.

Det var efterladte cykler og rygsække ude foran grottens indgang, som fik en parkbetjent til at slå alarm.


https://jyllands-...-thailand/