Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Fodboldhold frygtes fanget i grotte i Thailand

Oprettet af Hans d. 27-06-2018 11:06
#2

Et thailandsk fodboldhold med drenge i alderen fra 11 til 16 år, som har været spærret inde i en grotte efter et uvejr med oversvømmelser, er endnu ikke blevet fundet.

De 12 drenge og deres 25-årige træner har været forsvundet siden lørdag, hvor hovedindgangen til Tham Luang-grotten i det nordlige Thailand blev blokeret efter voldsom regn i området.

Omkring 1000 personer deltager i arbejdet med at finde de savnede, siger myndighederne. Thailands forsvar skriver på Facebook, at vandstanden steg 15 centimeter natten til onsdag, og at et tredje rum i grotten nu er oversvømmet.

Guvernøren siger, at tre udenlandske grotte-eksperter ankommer til området sent onsdag for at hjælpe med eftersøgningen, som nu har været i gang fem dage.

Thailands elitefrømandskorps, flådens SEA-enhed, oplyser på Facebook, at det tredje kammer, som er blevet fyldt med vand, menes at være flere kilometer langt.

Munke i orange kåber forsøger at holde modet oppe hos pårørende, som følger redningsarbejdet på nært hold.

https://ekstrabla...ge/7213735