Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Turist overskred visum i Thailand: -

Oprettet af natie d. 03-02-2019 09:06
#1

Turist overskred visum i Thailand: - Det var 11 dage i rent helvede!
Kvinden havde overskredet sit visum og blev tilbageholdt i lufthavnen i Bangkok på vejen hjem


www.thai-dk.dk/uploads/police0202.jpg
Lige så fantastisk Thailand er, lige så hård kan straffen være, hvis du udnytter landets gæstfrihed og bliver længere, end dit visum tillader.

I Danmark kan du slippe med et rap over nallerne og en karensperiode på op til fem år, hvis du overskrider dit turistvisum.

Men i andre lande kan man være langt fra lige så 'heldig.'

Sådan var det for en 46-årig australsk kvinde, der var på vej hjem fra et ophold i Thailand kort efter nytår.

Det skriver en række australske medier, heriblandt Gold Coast Bulletin.

Kvinden ved navn Claire Johnson havde været på en længere udlandsrejse, som hun ville afsluttet i Thailand. Undervejs fik hun stjålet sin taske og sit pas og overskred derfor sit visum med 111 dage, mens hun ventede på sit nye pas.

Da hun endelige kunne vende hjem kort efter nytår med sit nye pas i hånden, blev hun stoppet i den thailandske hovedstads lufthavn og sendt i detentionen. Her sad hun uden penge, med 200 andre kvinder i en enkelt celle beregnet til højst 30, fortæller den 46-årige australier.

- Det var 11 dage i rent helvede. Jeg var i helvede og tilbage igen, siger hun til Gold Coast Bulletin.

Inhumane forhold
Claire Johnson troede blot, at det ville handle om at betale en bøde for sin overtrædelse af sit visum, og at hun ville blive lukket ud af detentionen hurtigst muligt.

- Jeg gjorde, hvad jeg blev bedt om, og jeg vidste ikke engang, at de havde anholdt mig. Jeg blev aldrig vist nogen dokumenter.

- Ingen fortalte mig, hvad der foregik, de ville ikke engang lade mig ringe til ambassaden. Jeg kunne ikke gøre noget, de tilbageholdt mig bare.

I detentionen skulle hun selv betale for vand, for maden og endda for at sove på gulvet. Og så var hun lukket inde i alle døgnets timer, fortæller hun. Med sig havde hun kun 100 bath (20 kroner, red.).

- Jeg troede ikke engang, jeg ville overleve en enkelt dag. Folk begik selvmord, de var døende, der var kvinder, børn, voksne mænd som græd derinde. Det var horribelt.

Drak vasketøjsvand
Den 46-årige måtte vaske sig i et trug med vand, der blev delt med de andre i detentionen, og hun måtte drikke vasketøjsvandet for at holde sig i live. Sådan beskriver Claire Johnson dagene i den thailandske detention.

Efter to dage blev hun ført til retten, hvor hun blev bedt om at betale en bøde på 2000 bath (416 kroner, red.). Da den var betalt, blev hun taget tilbage til detentionen, hvor der gik endnu ni dage, før hun endelig kunne flyve tilbage til Australien den 18. januar.

Claire Johnson er tidligere indehaver af et firma med fokus på kosmetisk kirurgi-turisme og har rejst til Thailand fire gange hvert år over de seneste 14 år. Nu tager hun aldrig tilbage igen, fastslår hun.

- Jeg er virkelig bekymret for de mennesker, der stadig er der. Det generer mig virkelig. Jeg kan ikke sove, jeg kan ikke spise.

- I forhold til det humanitære niveau burde ingen blive behandlet, som jeg blev, siger Claire Johnson.

https://ekstrabla...de/7498617

www.thai-dk.dk/uploads/police0202547764737134.jpg
Gold Coast woman Claire Johnson has opened up on her ‘11 days of hell’ in detention in Thailand and addressed reports she worked in the sex industry.
https://www.daily...etnre.html


Visumregler i Thailand for danskere

Visumfri i indtil 30 dage for turistrejser. Ved indrejse gives indrejsestempel med ret til 30 dages ophold. Det gælder et ubegrænset antal indrejser med fly; ved indrejse ad land- eller søvej gælder det kun to gange per år. Du kan højst genindrejse og opholde dig i Thailand i samlet 90 dage inden for en periode 6 måneder.

Ophold ud over 30 dage kræver visum, som kan søges på en thailandsk repræsentation inden rejsen.
Forretningsrejser kræver visum og invitation fra den thailandske forretningsforbindelse.

Forlængede danske pas anerkendes.
Provisoriske danske pas anerkendes både ved ind- og udrejse. Ved udrejse på et provisorisk pas udstedt af en dansk repræsentation i Thailand kræves et stempel fra de thailandske immigrationsmyndigheder. Ved udrejse fra Suvarnabhumi International Airport i Bangkok burde stemplet kunne opnås ved immigrationsmyndighederne i lufthavnen.

Gyldigheden af pas skal være mindst 6 måneder ud over datoen for indrejsen.
EU-nødpas udstedt uden for Thailand anerkendes kun til transit i lufthavnen, ikke til indrejse i landet.

Kilde: Udenrigsministeriet

Redigeret af natie d. 03-02-2019 09:18