Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: blev bidt af en hund i Thailand og fik langvarig rabiesbehandling

Oprettet af thai d. 25-05-2019 10:28
#1

Da Søren Daugaard fra Vejle i 2011 var i Thailand med sin daværende kæreste, kom han en aften lidt for tæt på nogle lokale hunde.

- Der gik en masse vildhunde rundt i det boligkompleks, hvor vi boede. Jeg var nok blevet lidt fuld en aften, og så ville jeg give dem noget mad. Den ene hund troede, at den skulle bestemme, og så skubbede jeg lidt til den – og så bed den mig i armen, siger Søren Daugaard.

På grund af frygten for rabies skal man tage det yderst alvorligt, hvis man bliver bidt af en hund i Thailand eller et andet sydøstasiatisk land.

Derfor tog Søren Daugaard på hospitalet, hvor han modtog en meget grundig behandling.

- Man vidste jo godt, at rabies florerede, så jeg tog på hospitalet med det samme og fortalte dem, hvad der var sket. De rensede det temmelig grundigt, og så fik jeg en rabiesvaccine, og da jeg kom hjem, skulle jeg have yderligere fem stik i Vejle, siger Søren Daugaard.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle igennem fem behandlinger, men det er altid rart at være på den sikre side. Jeg var på et af de bedste hospitaler i Bangkok og blev taget meget alvorligt, siger han.

Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle igennem fem behandlinger, men det er altid rart at være på den sikre side.

Da Søren Daugaard blev bidt, kom han også forrest i køen på hospitalet i Bangkok.

- Jeg kom direkte ind uden ventetid, og man kunne godt mærke, at det var meget professionelt, og at de var vant til at behandle den slags, siger han.

kilde https://www.dr.dk...behandling

Redigeret af thai d. 25-05-2019 10:30