Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-09-2012 01:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Dagbogen 22.09.2012 Kanchanaburi

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8068.JPG

Historien om en tumultagtig uge, et Besøg, og lungebetændelse (måske ??)

For at starte med tumulten som jeg kalder det, var mandag dagen hvor jeg ikke kunne tage mere, og Kat og den lille blev sendt ind til søster.

Siden den sidste Dagbog var der både gode og dårlige dage, Kat fik vist øje på at jeg var meget tæt på at nå grænsen og tog sig gevaldigt sammen. Hun læste igen i den lille brochure hun fik med hjem fra hospitalet, og fandt ud af indrømmede hun, at mange af de ting hun gjorde, var forkerte og rettede op på det. Men af en eller anden grund jeg ikke er klar over hvad skyldes, glider hun stille og roligt tilbage til den sædvanlige tilstand af zombie artig opførsel, og glemmer alt, og jeg mener alt.

Det gjorde så at jeg stille og roligt fortalte hende at jeg nu var nået til grænsen for hvad jeg kunne klare. Jeg fik hende til at ringe til søster, og tvang hende til at sige at grunden til at jeg sendte hende væk, var at jeg ville have søster til at fortælle og lære hende, hvordan man behandler et barn. Meget modvilligt fik hun sagt det på et Thai jeg forstår, som søster indvilligede i med det samme, så der kom en taxi og hentede dem begge.

Det var meget svært at sende dem afsted, tanken om at jeg måske aldrig fik mit barn at se igen var frygtelig, men jeg kunne ikke se nogen anden udvej end at gøre hvad jeg gjorde. Jeg var så mentalt stresset (og er det stadig), at jeg ikke kunne overskue at skulle være overvåger i ret mange minutter mere. Så det var nogle hårde time hvor vi ventede på taxien, jeg brugte tiden til at snakke med Batman og forklarede ham at det var for hans skyld at jeg sendte ham væk, han så ud som om han forstod, og hold godt fast i en af mine fingre for ligesom at understrege at han altså ikke var dum hele dagen. For at holde ham vågen så han kunne sove på turen, blev han sat i indsatsen fra den klapvogn jeg har købt, og fjernsynet blev tændt. Men det var lige hård kost for ham, og han snuppede en lur nu der ikke var Danske undertekster, og gav den her finger Grin

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8081.JPG


Jeg skvattede omkuld som et træ i skoven da de var kørt, og sov fire timer på sofaen inden jeg gik i seng og sov 10 timer mere, og vågnede op noget fortumlet over den unormale lange søvn næste morgen med den årlige tilbagevendende lungebetændelse ??, jeg som sædvanligt aldrig opdager i tide, værkende i det gamle skrog. Så jeg kæmper med hjælp fra penicillin, søvn, og fred og ro mens sveden hagler ud af mig, så meget at jeg har tabt 2 kilo på 4 dage Thumb

Selvfølgelig havde Kat ringet da hun kom frem, og forstod ikke hvorfor jeg ikke havde svaret, har du været nede i skrigegaden spurgte hun, har du en dame ??? Fortsatte hun da jeg tog telefonen, jeg var ikke i humør til at tage den kamp igen, og sagde hårdt til hende at hvis hun fortsatte med det ævl, ville jeg lægge på, og hun skulle ikke ringe igen. Det hjalp ligesom på det, og hun begyndte at fortælle hvordan det gik. Søster var selvfølgelig gået i selvsving med det samme, og havde slæbt det stakkels barn rundt i hele bygningen for at vise ham frem, indtil hun fandt ud af at hans utilfredshed, skyldes sult lang tid over normal fodringstid. Så tilbage til Kat der begyndte at amme ham, og kom søsters første reprimande til Kat nej

Sådan kan du ikke amme ham sagde hun (det havde jeg forsøgt at forklare hende siden vi kom hjem fra hospitalet uden held!!), han kan ikke ligge i dit skød, han skal op på armen som hun viste Kat. Så den sædvanligt hurtiglærende Kat, mente allerede at hun var færdigudannet og sagde hun ville hjem igen. Det kan du godt glemme hostede jeg, du bliver der mindst en uge så søster har mulighed for at tæve dig når du gør noget dumt, og jeg har det af helvede til, så tag du det bare roligt og glem alt om at du allerede ved alt som sædvanligt.

Så jeg har haft nogle meget stille og ikke mindst rolige dage hvor jeg plejer mig selv, jeg har ikke haft kræfter til at bevæge mig uden for huset endnu, men er nødt til i dag at køre på apoteket for at købe mere penicillin. Det minder lidt om den tur jeg havde da vi tog til Nakhon Si hvor jeg også havde det skidt og heller ikke kunne holde på noget, så det har fået mig til at tænke på om det kan være Dengu som jeg har læst lidt om, får de symptomer jeg har, til at minde lidt om det, er der nogen der ved noget om det ??

Alt det her som gør at jeg er hjemme konstant, viser den grimme bagside af Go Lung jeg har det utroligt dårligt med. Han har som jeg har fortalt før, en ubændig trang til at lammetæve den lille hund der får alle som en på vejen til at kigge skævt til ham, helt uden grund tæver han hunden med en bambus kæp der har fået hunden til at kravle i stedet for at gå. Indo med sit rolige sind, gør alt for at komme væk når tævene hagler ned over den lille hund, er lågen ikke åben, springer hun over muren ind til naboen og gemmer sig i deres carport i bar skræk. Ingen kan gøre noget ved det nu han er Big Boss som Kat siger han er, det har så fået mig til at stoppe med at give dem mad for ikke at havne i en situation, hvor jeg med glæde ville lammetæve ham som han tæver den lille hund klap

Og det fik åbenbart begge hunde til i ren og skær sult, at stjæle den mad han en dag kom hjem med, og lagde på et træmøbel ude i deres carport. Havde det ikke været for de tæv begge hunde fik, havde det været en munter oplevelse, for han er sgu ikke for skarp…

Inden jeg gik ned med flaget, og inden jeg igen fik et herligt besøg af Jos_38 og hans kone, havde jeg en rigtig rar fornemmelse i maven efter en tur på hospitalet !!

Knægten der har en falang krop, vokser som jeg ved ikke hvad, så det tøj jeg køber til ham lige nu, er fra 6 til 12 måneder. Bleerne er fra 7 - 11 kilo, så der var fyldt godt op i det lille skab jeg købte, med tøj og bleer han ikke kan passe. Det gav mig så den gode ide, at køre ud til det kommunale hospital, lede efter en mor med en nyfødt, ringe til Kat der så ville forklare hvad der var gang i, og give hende det tøj knægten ikke kan passe.

Kat pakkede en pose med 10 sæt tøj og to pakker bleer, jeg så hængte på knallerten i mit forsøg på at gøre en god gerning. Jeg syntes jo selv ideen var rigtig god, og var glad da jeg kørte afsted, knallerten blev parkeret på den kæmpemæssige p - plads der var derude. Hold op det var stort, så stort at jeg mistede modet lidt fordi jeg ikke vidste hvor jeg kunne finde stedet hvor mødrene ville findes. Så jeg stillede mig op udenfor og studerede alle der gik ind, og der fandt jeg ud af at jeg sgu var genert. En ting er at have tanken, men en anden er at faktisk gå hen til en vildt fremmed kvinde, række hende en telefon og så ellers vente på at Kat fik forklaret sig. Så jeg stod nok en lille halv time og fik langsomt modet til at gå, med en klump i maven, samme vej som mødrene, det var selvfølgelig ingen skilte på engelsk der kunne hjælpe mig, men strømmen af kvinder og børn var en god indikator.

Og jeg blev med det samme overbegloet af samtlige der sad og ventede på den lange gang, nysgerrige blikke gloede ugenert på mig da jeg stillede mig op og spejdede efter en kandidat. Nu jeg har sådan en stor dreng jeg havde købt nyfødt barn tøj til, var jeg på udkig efter en der så meget lille ud. Men det var lidt en skuffelse indtil jeg så en kraftig kvinde i ikke så rent tøj, sidde med et barn jeg bedømte som nyfødt, det var det rigtige mål for min opgave der gik ud på at give posen til en der ikke havde så mange penge. Der blev talt til ca 1 million inden jeg tog mig sammen til at gå hen imod hende mens jeg ringede til Kat. Der kom hul igennem på telefonen da jeg nåede hen til kvinden, der gloede totalt firkantet på mig da jeg rakte hende telefonen. Hallo sagde hun forsigtigt og lyttede så på hvad Kat havde at sige, hun kiggede på mig mens de snakkede sammen, og jeg var sgu noget beklemt ved det hele og ville væk ked

Endelig fik jeg telefonen tilbage i en ordstrøm af tak, mange mange tak blev hun ved med at sige, hun smilede over hele femøren da jeg gav hende posen og hurtigt skyndte mig væk med en klump i halsen. For det var tydeligt at hun ikke havde så mange penge at gøre med, og det gjorde mig så glad og lykkelig at kunne hjælpe med det lidt jeg kunne. De andre ventende havde selvfølgelig ugenert fulgt med i dramaet hvor en falang giver en fremmed kvinde en pose tøj, så jeg følte jeg gik spidsrod indtil jeg nåede friheden der bestod at en dør ud i en anden afdeling hvor ingen vidste hvad der var sket. Selv om det var en for mig nervepirrende oplevelse, var det samtidig en så fantastisk dejlig fornemmelse at kunne hjælpe nogen der ikke har så meget, så jeg gør det igen når knægten er vokset ud af den næste størrelse music

Og den næste størrelse fik han af Jos_38 og han kone Si som ville se et falang barn som Jos_38 fortalte i telefonen. Men det eneste hun fik at se i mange timer var en mæt og tilfreds lille dreng der sov og sov, selv om vi mænd fik os en timelang snak ude i carporten til et par kopper kaffe mens pigerne snakkede som vandfald, sov han fra det hele. Ja selv da han blev placeret i indsatsen, sat ind i bilen og så ellers blev kørt lidt rundt for at finde et sted at spise, snorkede han lystigt. Vi valgte et af de flydende spisesteder nede ved floden hvor Kat og jeg har været nogle gange fordi vi begge elsker at se på floden, Jos_38 udtalte med det samme, at det her lige var stedet for Sank med hans trang til vand som nogen af os lider af. En fantastisk flot udsigt over de to floder der mødes her med de høje bjerge i baggrunden, fik ham endda til at tage nogle billeder, ligesom han tog flere af den lille der imponerede alle ved simpelthen ikke tage sig af larmen eller andet. Og for at understrege at han kun reagerer negativt når Thai madammerne skriger ham ind i hovedet, lod han totalt som ingenting da et meget kraftigt halv times buldrende regnvejr, fik bliktaget til at larme så meget at vi ikke kunne snakke sammen, knægten sov som en sten. Det grinede vi noget af, for det var meget larmende Shock

Først da det sluttede, mente han at det var ved at være tid, så Kat satte sig med ryggen til alt og alle med et tæppe over sig for ikke at afsløre noget, og gav ham den gode næring. Da det var overstået, bøvsede han et par gange inden han hurtigt lukkede øjnene igen af bar træthed, hold kaje det er herligt han er så nem Love

Det må være godt for denne gang, alt for meget negativt, og alt for meget om sygdom, så jeg vender tilbage når det går bedre.

Tak Buddha for det du giver os alle godaggodag

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF8079.JPG
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Skorpionen
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-09-2012 11:35

Bruger

Antal indlæg: 8
Tilmeldt: 18.08.12
 Status: Offline

Du er et godt menneske, pen Thumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pleasantville
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-09-2012 15:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 149
Tilmeldt: 10.06.12
 Status: Offline

Hej Pen

Nu kender jeg dig jo ikke personlig men dine indlæg virker lidt på mig som om at du har fået et barn i en noget sen alder og du ikke rigtig er blevet klar over hvad du er gået ind til, det at have en baby i huset er sku en tomandsjob 24 timer i døgnet og det nytter ikke noget du kun gir konen skylden, du kan jo sagtens aflaste hende du har ingen job der skal passes og så må dine blomster og fisk sku ta en ordenlig pause til der igen blir tid til dem, du kan ikke påregne at konen bare klarer det hele bare du kommer med pengene der skal til, det eneste du ikke kan klare er at gi bryst men alt det andet kan du sagtens deltage i og så kan Kat måske også bruge lidt tid til at komme til kræfter igen, nu har hun slæbt rundt på den unge i 9 måneder så det trænger hun nok til, det at hun fik taget barnet ved kejsersnit gør det ikke nemmere kan jeg betro dig krobben reagerer ikke på samme måde som den ville gøre ved naturlig fødsel.
Jeg har selv blevet far som 52 årig han er heldigvis snart 3 år så jeg har lidt at have mine ord i, så når nu du er kommet til kræfter igen og dine kære er kommet hjem igen så ta lidt over så du kan aflaste Kat lidt og hun også kan komme til kræfter igen og gi hende så en buket blomster så hun kan se du påskøner hende og det hun prøver på at gøre i stedet for at fortæle hende hvordan hun skal gøre det så gør det selv så skal hun nok tage imod når hun ser det virker.

pusle skaal
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
IT
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-09-2012 09:01
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1773
Tilmeldt: 11.09.09
 Status: Offline

Pleasantville skrev:
Hej Pen

Nu kender jeg dig jo ikke personlig men dine indlæg virker lidt på mig som om at du har fået et barn i en noget sen alder og du ikke rigtig er blevet klar over hvad du er gået ind til, det at have en baby i huset er sku en tomandsjob 24 timer i døgnet og det nytter ikke noget du kun gir konen skylden, du kan jo sagtens aflaste hende du har ingen job der skal passes og så må dine blomster og fisk sku ta en ordenlig pause til der igen blir tid til dem, du kan ikke påregne at konen bare klarer det hele bare du kommer med pengene der skal til, det eneste du ikke kan klare er at gi bryst men alt det andet kan du sagtens deltage i og så kan Kat måske også bruge lidt tid til at komme til kræfter igen, nu har hun slæbt rundt på den unge i 9 måneder så det trænger hun nok til, det at hun fik taget barnet ved kejsersnit gør det ikke nemmere kan jeg betro dig krobben reagerer ikke på samme måde som den ville gøre ved naturlig fødsel.
Jeg har selv blevet far som 52 årig han er heldigvis snart 3 år så jeg har lidt at have mine ord i, så når nu du er kommet til kræfter igen og dine kære er kommet hjem igen så ta lidt over så du kan aflaste Kat lidt og hun også kan komme til kræfter igen og gi hende så en buket blomster så hun kan se du påskøner hende og det hun prøver på at gøre i stedet for at fortæle hende hvordan hun skal gøre det så gør det selv så skal hun nok tage imod når hun ser det virker.

pusle skaal


kloge ord Thumb
Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
AL 48
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 23-09-2012 10:05
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1814
Tilmeldt: 17.03.11
 Status: Offline

IT skrev:
Pleasantville skrev:
Hej Pen

Nu kender jeg dig jo ikke personlig men dine indlæg virker lidt på mig som om at du har fået et barn i en noget sen alder og du ikke rigtig er blevet klar over hvad du er gået ind til, det at have en baby i huset er sku en tomandsjob 24 timer i døgnet og det nytter ikke noget du kun gir konen skylden, du kan jo sagtens aflaste hende du har ingen job der skal passes og så må dine blomster og fisk sku ta en ordenlig pause til der igen blir tid til dem, du kan ikke påregne at konen bare klarer det hele bare du kommer med pengene der skal til, det eneste du ikke kan klare er at gi bryst men alt det andet kan du sagtens deltage i og så kan Kat måske også bruge lidt tid til at komme til kræfter igen, nu har hun slæbt rundt på den unge i 9 måneder så det trænger hun nok til, det at hun fik taget barnet ved kejsersnit gør det ikke nemmere kan jeg betro dig krobben reagerer ikke på samme måde som den ville gøre ved naturlig fødsel.
Jeg har selv blevet far som 52 årig han er heldigvis snart 3 år så jeg har lidt at have mine ord i, så når nu du er kommet til kræfter igen og dine kære er kommet hjem igen så ta lidt over så du kan aflaste Kat lidt og hun også kan komme til kræfter igen og gi hende så en buket blomster så hun kan se du påskøner hende og det hun prøver på at gøre i stedet for at fortæle hende hvordan hun skal gøre det så gør det selv så skal hun nok tage imod når hun ser det virker.

pusle skaal


kloge ord Thumb



Ja, kloge ord. - Synd du har sendt hende bort for en tid,-det vil hun ansé for at være en straf, og muligvis aldrig tilgive dig.
Hej
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 05:51
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Du har misforstået mig 100% Pleasantville.

Det er ikke et spørgsmål om at jeg prøver at omvende hende til KUN at gøre tingene på min måde, aldrig i livet. Og det er heller ikke et spørgsmål om at jeg vil have fred til at sidde i sofaen og nyde livet, jeg har fra starten taget del i alt det jeg kan klare, så det er en hel gal opfattelse jeg ikke ved hvor du har fra !!

Det jeg kæmper imod er en ekstrem glemsomhed og en enorm stolthed der driver mig til vanvid og gjorde at jeg sendte hende væk. Alle forsøg på at hjælpe, forklare, vise og gøre for at hjælpe hende bliver pure afvist, hun gør måske det hun får vist, én gang, og vender så tilbage til det hun mener, er korrekt. Gun Ba har forstået at Kat ikke ønsker gode råd om noget som helst, og holder sig væk af samme grund. Alle de velmenende søde mennesker der blot ønsker at hjælpe hende, forsvinder langsomt ud af billedet desværre, og jeg forstår dem godt.

Siden hun kom hjem fra hospitalet har drengen været snotforkølet og raller og nyser konstant, jeg forklarede hende at det var på grund af trækket vi har, så jeg sagde at hun skulle lukke døren når hun badede ham, og lukke vinduerne når han lå på sofaen. Det gjorde hun selvfølgelig ikke, så jeg leger døråbner og lukker hver gang det er badetid. Og problemet er at når jeg er ude og handle eller bare går ud og ser til akvariet, for der åbner hun så igen alle døre og vinduer, altså kan jeg så begynde forfra når jeg kommer tilbage.

Nogen vil nok sige, så kør dog til læge som er det eneste rigtige at gøre, problemet er bare at Kat nægter og siger han ikke fejler noget, og at det kun er godt at han nyser, så kommer skidtet ud siger hun.

I halvandet år har jeg nu utroligt tålmodigt vist, forklaret og fortalt hende om de ting hun vil vide noget om, eller lære noget om, men lige meget hjælper det. Hun er totalt lost hvis jeg beder hende om at køre ud og handle, for når hun kommer ud fra vores lille soi, aner hun ikke hvor hun er, hun kan overhovedet ikke huske hvor de forskellige forretninger ligger, intet hænger fast. Hendes ATM kort kan hun her 18 måneder efter jeg gav hende det, kan hun stadig ikke finde ud af at bruge, hun kan heller ikke finde ud af at lægge en DVD i afspilleren og skifte kanaler på Tv'et, og hun kan heller ikke finde ud af lægge grøntsager og kød de rigtige steder i køleskabet og fryser, der ryger mange penge på den konto konstant når kødet så begynder at rådne i grøntsags skuffen. Hun glemmer de aftalte møder med hospitalet både for hende og den lille, jeg aner ikke i hvilken verden hun er i, men det er ikke i denne verden er jeg sikker på.

Sådan kunne jeg blive ved, for det er ALT hun gør på sin egen måde, jeg er næsten nødt til at låse min tandbørste inde så hun ikke bruger den i rengøringen som er sket !! Og det er alt det jeg er hamrende træt af, jeg er nødt til konstant at holde øje med hende så der ikke sker noget, som da den lille var ved at stille træskoene. Selv ikke den oplevelse gør at hun lader ham bøvse, nej hun har altid en god forklaring på alting der skal retfærdiggøre hendes handlinger jeg har fået nok af.

Men det værste for mig, er at hun lyver. Det ved jeg godt de gør, og det er også okay så længe det er uskyldige løgne. Så hun kom tilbage i fredags efter at have startet en offensiv fra morgenstunden hvor hun spurgte hvornår hun kunne komme hjem igen, jeg havde det af røven til og brugte tiden til skiftevis at sove og sidde på potten, så jeg sagde at hun måtte vente lidt til jeg havde det bedre. Det fik hende så til et par timer senere til at ringe igen, nu hed det sig at søster havde bedt hende om at forsvinde og lade drengen blive. Hun græd og hulkede og ævlede om at søster råbte og skreg af hende, det syntes jeg var lidt mærkeligt, for om morgenen ville de op og se til mig nu jeg var syg, så min mistanke blev straks vakt. For det handler kun ene og alene om Kat og alt det pis med at tabe ansigt, og intet andet.

Hun mente åbenbart at hun tabte ansigt fordi hun ikke kunne fortælle hvornår hun tog hjem igen, hun overhørte min bøn om at vente måske et par dage, hun overhørte også min bøn om at blive for at lære så meget som muligt. Så hun vendte tilbage om aftenen med en dreng der skreg som en gal, hvis i har kørt i taxi herude, ved i at der altid er pissekoldt på grund af aircon, knægten var næsten blå af kulde fordi han kun havde en tynd bluse på og selvfølgelig en ble. Kat ville ikke tage sin langærmede bluse af for at varme ham, for så kunne chaufføren se at hun havde store bryster !!

Og hun tænker ikke over det underlige i at hun hyggesludrer med søster konstant jeg syntes er lidt mærkeligt nu de lige havde været uvenner.

Det er den form for logik der gør at jeg er nødt til at komme lidt væk, jeg venter på at de sidste regninger kommer så jeg kan betale dem inden jeg holder en lille 'ferie'. Jeg er simpelthen nødt til at have lidt ro hvis jeg ikke skal blive sindssyg, og så kan det måske hjælpe hende. For hun er så selv nødt til at handle, hun er nødt til at komme videre i stedet for den tilstand hun befinder sig i hvor hun ikke kan noget som helst. Hun kunne før, så der skal hun hen igen.

Jeg undskylder for det lange svar, men det er den eneste måde jeg kan forklare mig ordentlig på.

P.S. Hun er selvfølgelig tilbage i det gamle spor igen, hun gør tingene som hun vil og har intet taget til sig af det søster måtte have lært hende ved ikke
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ezal
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 07:14

Bruger

Antal indlæg: 59
Tilmeldt: 04.10.09
 Status: Offline

Burde du måske ikke have tænkt dig lidt om inden du satte børn i verden med Kat? Jeg mener det er jo langt fra første gang du har fortalt om hendes uvidenhed. Jeg mener intet ondt, tænker bare mit..

Mvh

Lasse [img]http://www.facebook.com/photo.php?fbid=4315583842231&set=a.3376185317855.154258.1066004191&type=1&theater[/img]

Mali 4 måneder gammel
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ezal
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 07:15

Bruger

Antal indlæg: 59
Tilmeldt: 04.10.09
 Status: Offline

okay jeg ved ikke hvordan man sætter billeder ind her.. men

http://www.facebo...=1&theater

Vores datter, 4 måneder gammel
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Vanilla
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 07:54

Bruger

Antal indlæg: 275
Tilmeldt: 13.09.12
 Status: Offline

Du ved godt at de lyver ? Hvem lyver, der er forskel paa at lyve og saa ikke at ha' forstand !

Koldt i Taxi, bed chauffoeren om at skrue ned for A/C. Forstaar dog heller ikke at i ikke altid har et taeppe med.......baade for sol, vind og kulde.

At du kan bo med en saa smaatbegavet kvinde og ovenikoebet faa et barn med samme er mig en gaade.

Hvorfor tager du ikke barnet til laege naar det er syg og nyser ? Undskyld, men er du ligesaa langt ude og blank som Kat ? Du overlader ansvaret til en, som ikke ansvar kan ta' og som hverken ved hvad der er op eller ned, hoejre eller venstre, du Pen er ogsaa ansvarsloes

Har i taenk paa at flytte, det lyder jo ogsaa til at kvarteret i bor i er fyldt med tosser der slaar hunde osv., proev et lidt mere civiliseret sted, eller endnu bedre, bortadoptere drengen vaek ! jeg tror at vi er mange som er bekymrede for drengens fremtid, hvis han har en. I DK. var i sq blevet doemt og barnet fjernet ( Heldigvis )

Haarde ord, men Pen, du maa da kunne se at det er helt galt og langt ude......har Kat ingen skolegang, eller har hun bare siddet i en rismark hele livet ? er det den fremtid du oensker for din dreng i saafald er du godt paa vej til at realisere det !

Og nej, dette er ikke skrevet for at vaere uforskammet, men kig lige lidt paa jer selv ! Som man raaber i skoven, faar man svar.

Det er saa langt ude, at jeg naesten er begyndt at tvivle paa om det er sandt.

PS. jeg skrev dette for 1 time siden, men var i tvivl om jeg skulle poste det, men det goer jeg saa nu.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ezal
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 09:14

Bruger

Antal indlæg: 59
Tilmeldt: 04.10.09
 Status: Offline

min kone lyver heller ikke, ihvertfald så vide jeg ved, men jeg tvivler på det. vi har et ret normalt familieliv, og nu gift på 7. år..
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
AL 48
#11 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 11:27
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1814
Tilmeldt: 17.03.11
 Status: Offline

Hej Pen.
Du er en gudsbenådet fortæller og dygtig fotograf.
Hold dig til det. Men du burde ansé dig selv for god til at hænge din samlever ud på denne måde.-Du må da være glad for at hun ikke kan læse dansk og dermed følge med i hvad du blotter for hele verden. Jeg er udmærket klar over, at du bliver sur nu, og evt. kommer med et møgfald. -Men så er du da kommet af med de frustrationer.
Du skriver:
Det jeg kæmper imod er en ekstrem glemsomhed og en enorm stolthed der driver mig til vanvid og gjorde at jeg sendte hende væk. Alle forsøg på at hjælpe, forklare, vise og gøre for at hjælpe hende bliver pure afvist, hun gør måske det hun får vist, én gang, og vender så tilbage til det hun mener, er korrekt. Gun Ba har forstået at Kat ikke ønsker gode råd om noget som helst, og holder sig væk af samme grund. Alle de velmenende søde mennesker der blot ønsker at hjælpe hende, forsvinder langsomt ud af billedet desværre, og jeg forstår dem godt.

Så vidt jeg erindrer, så mente du i starten af jeres forhold, at hun blev "misbrugt" af familien. Du mente endda at hun var "skarp" nok til at i kunne starte køkken for jer selv. Så helt dum var hun jo ikke,-dengang.
At jeres thaivenner forlader jer forstår jeg godt. De vil ikke indblandes i jeres private skærmydsler.
I halvandet år har jeg nu utroligt tålmodigt vist, forklaret og fortalt hende om de ting hun vil vide noget om, eller lære noget om, men lige meget hjælper det. Hun er totalt lost hvis jeg beder hende om at køre ud og handle, for når hun kommer ud fra vores lille soi, aner hun ikke hvor hun er, hun kan overhovedet ikke huske hvor de forskellige forretninger ligger, intet hænger fast. Hendes ATM kort kan hun her 18 måneder efter jeg gav hende det, kan hun stadig ikke finde ud af at bruge, hun kan heller ikke finde ud af at lægge en DVD i afspilleren og skifte kanaler på Tv'et, og hun kan heller ikke finde ud af lægge grøntsager og kød de rigtige steder i køleskabet og fryser, der ryger mange penge på den konto konstant når kødet så begynder at rådne i grøntsags skuffen. Hun glemmer de aftalte møder med hospitalet både for hende og den lille, jeg aner ikke i hvilken verden hun er i, men det er ikke i denne verden er jeg sikker på.


Ja,-når man er sur på "kællingen" kan hun jo lige så godt få hele "skuffen". - Er hun ikke så hengiven længere?
Det er den form for logik der gør at jeg er nødt til at komme lidt væk, jeg venter på at de sidste regninger kommer så jeg kan betale dem inden jeg holder en lille 'ferie'. Jeg er simpelthen nødt til at have lidt ro hvis jeg ikke skal blive sindssyg, og så kan det måske hjælpe hende. For hun er så selv nødt til at handle, hun er nødt til at komme videre i stedet for den tilstand hun befinder sig i hvor hun ikke kan noget som helst. Hun kunne før, så der skal hun hen igen.


Det skulle du have gjort fra start i stedet for at sende hende bort som et ulydigt barn. - Det er vel også hendes hjem? -Hvordan vil du have at hun nogensinde skal kunne respektere dig igen?
Sorry,-men for mig at se har du trampet rigtigt godt og grundigt rundt i det. - Men det berrettiger dig stadigvæk ikke til at hænge hende sådan ud på nettet.-Hvad vil du opnå med det??-Medlidenhed??
Hvordan kan du selv leve sammen med et menneske, som du absolut ikke respekterer.-Eller er hun bare hushjælp / konkubine??
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#12 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 13:32
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Nej du får ikke noget møgfald AL48, det er simpelthen ikke besværet værd !!

Nu har jeg fortalt om min hverdag med Kat i halvanden år, så hvad får dig op af stolen nu ??

Jeg har aldrig lagt skjul på at hun ikke er så skarp gennem hele perioden, nogle har påskønnet at jeg har været ærlig, og andre har som dig helt andre tanker, og det er okay. Få dig en snak med Web her og på DTW, bed om tilladelse til at oprette en dobbeltprofil med navnet Mavesur hvor du kan komme af med alle dine betragtninger omkring alt som du er rigtig god til, men som jeg ser det, aldrig falder i god jord, hverken her eller der !!

Som en god ven skrev til mig, og som jeg håber, tilgiver mig at jeg bruger, er fantastisk kloge ord.

'Det er jo altid lettere at stå udenfor hegnet og kigge ind, end det er at befinde sig i "paradiset" og have problemer med at kende tidsler og tornekrat fra hyacinter og ærteblomst'

Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
AL 48
#13 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 13:39
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1814
Tilmeldt: 17.03.11
 Status: Offline

Det er en klog ven du har der.
-Men da du selv lægger dine og Kat´s private problemer ud på nettet, må du jo finde dig i at der kommer kommentarer.
Mavesure eller ej. - Jeg mener det er et spørgsmål om moralved ikke
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#14 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 15:30
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

nørd AL Nu er den jo hele tiden skrevet som en dagbog ? og såfremt man undlader noget så er det jo ikke en dagbog ?? Vi har jo også skrevet om mange af vores oplevelser rundt i Østen ? men det kan jo ikke decideret kaldes en dagbog. Pen skriver om sine oplevelser glæder og sorger og det er vi jo mange der følger levende med i og kommentere ? men det er en ærlig dagbog ? ellers skal man kun skrive om sine positive oplevelser ? som de jo heldigvis har haft mange af og sikkert får mange af igen pusle og med den fart drengen vokser vare det ikke længe før han kan holde de gamle i ørene klap
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
rinpoche
#15 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 16:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 245
Tilmeldt: 24.02.09
 Status: Offline

Jeg er meget enig med Sank.

En "glansbillede" dagbog ville ærlig talt ikke være særlig interessant.
Pen dækker de fleste aspekter af sin tilværelse i Thailand, gode såvel som knap så gode.
Mange af de kulturelle aspekter, her tænker jeg især på interaktion med de lokale, som han skildrer, ser jeg som gyldige i en grad, at enhver der påtænker at bosætte sig i Thailand, kan lære af.

"Hænge konen ud"?
Well, han siger det jo som han oplever det, hverken mere eller mindre.

Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at Pen er såvel forsørger, manden og i en vis grad far for konen.
Simpelthen fordi hun så tydeligvis har brug for at han agerer i disse forskellige roller.

Jeg ser intet odiøst i, at han sendte konen hen til søsteren.
Det var med håbet om at hun kunne lære af denne.
Jeg ser det som et klogt træk, der dog øjensynligvis ikke havde den ønskede effekt.

Når man opfører sig som et barn, bliver man også behandlet som et barn.
Børn forstår kun handling og konsekvens.

Afslutningsvis vil jeg blot sige som så, det er trist med et par som har al den tid til rådighed som de kunne ønske, ikke sammen kan finde ud af varetage barnets tarv på bedste vis.

Jeg tror aldrig Kat kommer til at ændre sig på nogen måde.
Du kommer nok til at sætte dig ned og tænke over situationen, og tænk fremad.

Held og lykke.

mvh
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
rinpoche
#16 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 16:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 245
Tilmeldt: 24.02.09
 Status: Offline

ezal skrev:
okay jeg ved ikke hvordan man sætter billeder ind her.. men

http://www.facebo...=1&theater

Vores datter, 4 måneder gammel


Hold da op hvor er hun sød, Ezal.

Jeg går ud fra, at hun ligner sin mor skaal

mvh
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lillemanden
#17 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 16:27
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 614
Tilmeldt: 15.06.09
 Status: Offline

Kære Pen.

Mænd er fra mars og kvinder fra venus, kat er fra Thailand og du er fra danmark.

Hvad betyder det så ? jo overalt i verden er der problemer med, at mænd og kvinder tænker og handler forskelligt.

I kæmper så med den store kultur forskel der også er et problem, det er du heller ikke alene om.

Nu ved jeg godt , at nogen siger det er ikke et problem, men hvis det ikke er eller har været , så er en af dem undertrykt.

Alle par har ting de ikke er enige om , men der skal bøjes af fra begge sider.

En stor del af jeres problemer ( som jeg ser det ) er sprog vanskeligheder, du taler og forstår ikke Thai, Kat kan en smule engelsk men ikke nok til at føre en samtale.
Hvis I skal have en hverdag til at fungere er det nødvendigt , at enten du lærer thai , eller at Kat lærer mere engelsk.

Jeg syntes heller ikke du hænger Kat ud , for du har hele vejen igennem lagt vægt på at Kat var bange for alt nyt , og end ikke turde gå uden for på gaden.

Dertil kommer så denne dejlige dreng til. Det er formentlig længe siden ( om nogen sinde ) at du har haft små børn , Kat har født , men aldrig haft det barn.

Det er stadigvæk ganske normalt , at sende børn hjem til forældrene på landet og så se dem 1 - 2 gange årligt.

Pen du må ikke give op, lær lidt mere Thai. det er nemmere når man forstår hinanden.

Jeg ønsker alt mulig held og lykke for jer alle 3.
Love
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#18 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 16:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1828
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

music Ja rin. det må man sige endnu et sødt barn til dette forum. Men korrekt det må være moren Thumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ezal
#19 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 16:55

Bruger

Antal indlæg: 59
Tilmeldt: 04.10.09
 Status: Offline

Hun ligner faktisk mig som lille, men man kan da håbe hun mere kommer til at ligne mor når hun vokser op.

Vi er lige kommet hjem fra Thailand, svigermor græd da hun så sit barnebarn første gang i lufthavnen. Det var virkeligt synd, men sådan er det jo.. Nu tager vi derned igen næste år på min fødselsdag (30-4) og bliver der indtil efter Mali's 1 års fødselsdag (09-05)
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
AL 48
#20 Udskriv indlæg
Skrevet d. 25-09-2012 17:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1814
Tilmeldt: 17.03.11
 Status: Offline

Ja, det er en dagbog. Ikke en offentlig gabestok hvor man bare kan hænge andre ud.
En dagbog, skrevet af Pen, der fortæller sit syn, sine tanker, og sin opfattelse af det hele. Han giver tydeligvis udtryk for betænkeligheder og utilfredshed med konen. - Men hvordan lød det ikke i starten, da alt var fryd og gammen. Nu er hverdagen ved at indfinde sig.
Hvor mange fejl har han selv begået?
Skal han også sendes på "opdragelse"? - Evt. sprogskole?
En sag har jo mere end én side.
Det kunne være interessant at høre og forstå hvad modparten mener.
Og kan han ikke tåle at høre andres mening, så skulle han lave en lukket klub udelukkende for tilhængere. - Dette her er et åbent debatforum.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dagbogen. Dagbogen 34 30-07-2023 18:10
"En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) Mit nye liv i Thailand (2001-2012).skrevet af Hans S Film, bøger etc 7 08-09-2022 04:36
Lejlighed søges i Kanchanaburi Bolig i Thailand 2 21-07-2016 13:57
Video of the light & sound show at the Bridge on the River Kwai in Kanchanaburi Arrangementer 1 27-11-2015 10:43
LINK TIL: Mit nye liv i Thailand (2001-2012), af Hans Sønder Film, bøger etc 10 01-08-2015 08:53

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.29 sekunder | 116,227,526 Unikke besøg | jQ Blog