per1234 skrev:
mig

jeg laver skam ikke noget jeg ikke må, tænker lidt skal, skal ikke rejse til Grækenland købe en motorcykel med side vogn pakke lillemor og et telt ned i sadeltaskerne

Bare nyde livet i Øst og Syd - Europa hvor tempreturen er fin, øllet billigt, maden ok

Som noget af det første vil jeg lige en tur forbi mit fædreland meddele, at den fortabte søn er kommet hjem, få mig et sygesikringskort en masse fine tillæg til min pension, boligsikring medicintilskud konens skatte fradrag

Bare køre rundt, nyde livet langt fra den danske småborgerlige mentalitet

Til sidst vil jeg ønsker jer alle, også dem som ikke kan lide mig eller andre på siden her, en dejlig dag

freja skrev:
Jeg ligger her i min behagelige sofa og filosoferer lidt over tingene.

Hvad er det gode liv, og hvad er lykken egentlig for en underlig størrelse, er det overhovedet muligt at vende sorg til glæde?

Er det værst at lide uret eller gøre uret?

Hvordan bør mennesker leve med hinanden, og skal det føles, som om man er fanget i andre menneskers kolde favntag.

Hvis jeg står i et dilemma, hvordan skal jeg så bære mig ad med at vælge, og hvorfor skal man tvinges til at vælge, hvad hvis jeg vælger forkert, kan jeg overhovedet vide om mit valg er rigtigt eller forkert?

Det kan virke så tilfældigt, hvem man kommer til at holde af. Men er det mon også det? Og er det så ligegyldigt, hvad jeg ønsker og vælger at satse på og værne om?

Skulle man stadig mangle noget at tænke over, kunne man jo nær læse den om mayonnaisekrukken.

Så her er lidt mere at tænke over …

Mayonnaisekrukken

Når tingene i dit liv næsten bliver for meget,
når 24 timer om dagen ikke er nok;
så husk mayonnaisekrukken og to kopper kaffe.

En professor stod foran sit filosofihold og foran ham lå nogle ting.

Da timen begyndte, tog han – uden et ord – en meget stor og tom mayonnaisekrukke op
og begyndte at fylde den med golfbolde.

Så spurgte han studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om, at den var.

Professoren tog så en kasse småsten og hældte
dem i krukken. Han rystede krukken let.
Småstenene rullede ind i de tomme områder mellem golfboldene.
Så spurgte han igen studenterne, om krukken var fuld.
Det var de enige om.

Det næste professoren tog op, var en kasse sand,
som han hældte i krukken. Selvfølgelig fyldte sandet alt andet op.
En gang til spurgte han, om krukken var fuld.
Studenterne svarede med et enstemmigt ”ja.”

Så fandt professoren to kopper kaffe frem under bordet
og hældte deres indhold i krukken, hvilket effektivt
fyldte de tomme rum mellem sandkornene.
Studenterne lo.

”Nu,” sagde professoren, mens latteren døde ud,
”ønsker jeg, at I forstår, at denne krukke repræsenterer jeres liv.

Golfboldene er de vigtige ting – Gud, familien,
børn, helbred, venner og foretrukne lidenskaber.
Ting, som – hvis alt andet blev mistet og kun de var tilbage – stadig ville gøre dit liv fuldt.

Småstenene er de ting, der betyder noget, såsom dit job, hus og bil.

Sandet er alt det andet – de små ting.”

”Hvis du først hælder sandet i krukken,” fortsatte han,
”er der ikke plads til småstenene og golfboldene. Det samme gælder i livet.

Hvis du bruger al din tid og energi på de små ting, vil der aldrig være plads til de ting, der er vigtige for dig.

Så …

Vær opmærksom på de ting, der er alfa og omega for din lykke.
Leg med dine børn.
Tag dig tid til at få lavet helbredsundersøgelser.
Tag din partner med ud til middag.

Der vil altid være tid til
at gøre huset rent og fikse den dryppende hane.

Tag dig af golfboldene først –
de ting, der virkelig betyder noget.
lav dine prioriteringer. Resten er bare sand.”

En af studenterne rakte hånden op
og spurgte, hvad kaffen repræsenterede.

Professoren smilede:

”Jeg er glad for, at du spurgte”
”Den er bare med for at vise, at lige meget hvor meget, du har stoppet ind i dit liv, er der altid plads til et par kopper kaffe med en ven.”