Sagen er fortsat ikke afgjort, men Skat indledte sidste år tjenestemandssager mod en række ansatte, blandt andet chefen, der var ansvarlig for Kasi-Jespers sag.

Tjenestemandssagerne kom, efter at flere medier havde afdækket forskellige tilfælde af embedsmisbrug, hvor ansatte i Skat tilsyneladende havde handlet i strid med loven. Blandt andet truede Skat med at gå personligt efter Kasi-Jespers mor og søster, hvis ikke han betalte en milliongæld i skat.

Medier: Ny ejendomsvurdering udskydes yderligere

Ifølge flere medier ser det ud til, at et nyt system for ejendomsvurderinger vil blive udskudt til 2017.

Suk99 skrev:
Nu er jeg heldigvis kold overfor skattefar i dk, jeg bor i th...Saa den bekymring har jeg ikke.

Nu er jeg heldigvis kold overfor skattefar i dk, jeg bor i th...Saa den bekymring har jeg ikke.

Grunden til at jeg ikke bekymre mig om skattefar, det er at jeg ved hvad jeg faar udbetalt pr. md. og jeg ved hvad de traekker, i noget gammel gaeld osv.

I oevrigt er jeg kommet paa landet og bo, ja det er i huset oppe i Udon Thani, saa nu er vi da efterhaanden en del bonderoeve her paa linjen. 555

På torsdag den 11. september klokken 11 afgiver Ekspertudvalget vedrørende ejendomsbeskatning, det såkaldte Peter Engberg-udvalg, deres rapport.
Det var i hvert fald planen. Nu er planen for det nye skattesystem blevet udskudt, og de mange boligejere, der er blevet ramt af Skats fejlvurderinger, må væbne sig med tålmod.

Nye ejendomsvurderinger udskydes yderligere
Ekspert: Grotesk at nye ejendomsvurderinger udskydes


Ifølge Finansministeriets forventninger til den rapport, der kommer fra et ekspertudvalg i morgen, vil et nyt system for ejendomsvurderinger først kunne blive implementeret i 2017, erfarer TV 2.

Her kan du få et overblik over, hvad hele balladen handler om.

Hvad taler vi om?
Det, der er i spil er i bund og grund ejendomsskatten- også kaldet grundskyld - en kommunal skat, der beregnes som en bestemt promille af ejendommens grundværdi.

Skattesatsen, også kaldet grundskyldspromillen, er forskellig fra kommune til kommune. Den er ved lov fastsat til at ligge i intervallet 16-34 promille.

Ejendomsværdiskat er skat til staten, som beregnes på grundlag af værdien af en ejerbolig.

I 2012 udgjorde ejendomsværdiskatten 1 procent af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger en grænse på 3.040.000 kroner. Af ejendomsværdien udover denne grænse betales 3 procent ejendomsværdiskat.

Og det er her, hele balladen er startet.

Hvad er problemet?
Problemet er, at Skat ikke kan finde ud af at beregne den rigtige ejendomsværdi.

Ifølge loven skal den offentlige ejendomsvurdering ligge i underkanten af de faktiske handelspriser. Rigsrevisionen fandt ud af, at tre ud af fire vurderinger var forkerte.

I 2. halvår 2011 lå 41 procent af de offentlige vurderinger over de faktiske handelspriser, mens 34 procent af alle vurdering lå for lavt, hvilket defineres som at vurderingen var mere end 15 procent under de faktiske handelspriser.

Kun 25 procent af vurderingerne levede op til kravet om at ligge lige under de faktiske handelspriser.

For at gøre ondt værre, fandt Rigsrevisionen ud af, at Skats behandling af klager var meget mangelfuld. I halvdelen af alle afgørelser var der ikke dokumentation for den beslutning, Skaqt havde truffet. Og sagsbehandlingstiderne blev ikke overholdt i langt de fleste tilfælde.

Hvor mange penge taler vi om?
Der er tale om mange penge. Grundskylden og ejendomsværdiskatten er gennem årene steget med adskillige milliarder kroner. i mia. kr: Ejendomsværdiskat i mia. kr.

I 2003 lød grundskylden på 13,5 mia. kroner. I 2014 er vurderingen, at grundskylden beløber sig på 23,7 mia. kroner.

Ejendomsværdiskatten er også steget fra 10,2 mia. kroner i 2003 til 13,4 mia. kroner i 2014.

Skattestoppet
Boligbeskatningen er altså steget, selvom ejendomsværdiskatten er omfattet af det skattestop, som Fogh-regeringen indførte i 2002.

Når den alligevel stiger, kan det hænge sammen med, at der er kommet nybyggeri til siden 2002, samt at boligejere, der havde erhvervet deres bolig før den 1. juli 1998 fik et nedslag på to promille i ejendomsværdiskatten (så den blev 0,8 procent i stedet for 1,0 procent af beløb under 3,04 millioner kroner) .

Når sådanne boliger handles, har den nye ejer ikke ret til den reducerede sats, og derfor stiger ejendomsværdiskatten.

Ejendomsskatten var ikke omfattet af skattestoppet, idet der dog er lagt et loft over, hvor meget den må stige. Den må kun stige med en sats svarende til stigningen i det kommunale udskrivningsgrundlag tillagt tre procent, dog maksimalt 7 procent om året.

I takt med at ejendomspriserne er eksploderet, er grundskylden også steget. Men på grund af loftet over stigningen, betaler langt de fleste af langt mindre i grundskyld, end vi egentlig skulle. Kun 5 procent betaler ejendomsskat af den aktuelle vurdering.

Hvad har regeringen gjort?
Regeringen fik den 20. december 2013 vedtaget en lov (for: S, SF, R og Uffe Elbæk, imod: LA og DF, stemte ikke: EL, V og K), der bestemmer, at ejendomsvurderingerne i 2013 og 2014 skal ske med udgangspunkt i 2011­vurderingen fratrukket 2,5 procent.

Derudover blev der nedsat et ekspertudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan et helt nyt vurderingssystem kan skrues sammen. Det er meningen, at det nye system skal fungere fra 2015.

Det er dette udvalgs rapport, der kommer torsdag.

Villavej vinder over SKAT - der er milliarder at hente
10 villaejere på en vej i den nordvestsjællandske by Vig har i fællesskab gjort det mange boligejere i Danmark drømmer om: De har klaget til SKAT over deres ejendomsvurdering og fået penge retur.
En af husejerne på vejen Balancen i Vig er Gert Khetmer, der havde lavet forbedringer på sin bolig, hvilket burde have givet rabat på ejendomsskatten. Men det var ikke tilfældet.

- Vi skulle have nogle fradrag for de forbedringer, vi har tilført grunden. Det fik vi ikke. Det, synes jeg jo, er irriterende, siger Gert Khetmer til TV 2 Nyhederne.

Han har efterfølgende fået 50.000 kroner tilbage, men sejren over SKAT har en bismag, fortæller Gert Khetmer:

- Jeg er jo rigtig glad for at få nogle penge tilbage ved at bruge nogle advokater til det, men på den anden side, det skal ikke behøves at være nødvendigt at bruge advokater for at få sin ret.

De 10 husejere er langt fra alene, fortæller advokatfirmaet Rafn & Søn, der har ført sagen fra Vig og fører langt størstedelen af danskernes opgør om ejendomsskatten mod SKAT.

Indtil videre har Rafn & Søn fået to milliarder kroner tilbage til danske husejere, der har fået vurderet deres ejendomme forkert. Og ifølge advokatfirmaet er der fortsat milliarder at hente.
Rafn & Søn vurderer, at der er yderligere en milliard kroner i besparelser for boligejere i verserende sager, og derudover ligger der en masse nye klager og venter på SKAT. De ligger på standby på grund af, at hele systemet er sat på pause – og her render beløbet ligeledes op i milliardklassen, vurderer advokatfirmaet.

Minister: Fejlvurderinger har konsekvenser for tilliden
Skatteminister Benny Engelbrecht (S) bekræfter da også over for TV 2, at der ligger en regning og venter. Men han vil ikke ud med, hvor stor denne regning bliver:
Læs også: Hver tiende skal betale mere i skat
- Præcis hvor eventuelt tilbagebetalinger lander, det kan vi selvfølgelig ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

Benny Engelbrecht erkender dog, at fejlvurderingerne har haft omkostninger på SKATs tillidskonto:
Læs også: Skattejurist sladrer: Den er helt gal i Skat
- Ingen tvivl om, at hvis vi ikke sørger for, at selve vurderingssystemet foregår på en objektiv og transparent måde, så kommer der ikke nogen tillid til systemet, siger Benny Engelbrecht.

Ifølge regeringens plan skal et nyt system til ejendomsvurderinger være på plads i 2017.

Skatteændringer på vej: Sparer du flere tusinde kroner?
Eller skal du af med flere tusinde kroner ?Der kan være besparelser på flere tusinde kroner på vej, når der fra 2015 træder nye skatteændringer i kraft. Men du kan også risikere at skulle hoste op med endnu mere, end du gør nu.
En årlig besparelse på 2300 kroner. Og så behøver du ikke en gang røre en finger.
Når 2014 bliver til 2015 træder en række skatteændringer i kraft. Og er du blandt de heldigste danskere, kan der være gode besparelser på vej.

Der er dog også danskere, for hvem ændringerne betyder, at de må have flere penge op af lommen.

Men hvem bliver egentlig rigere, og hvem skal af med endnu mere?

Vi har allieret os med skatteekspert Søren Bech, der er revisor og partner i revisionsselskabet PwC for at få svaret.

Topskatteyderne er de største vindere
Er du blandt dem, der tjener mest, er der fra 2015 en rimelig skattebesparelse på vej.

Grænsen for, hvornår du skal betale topskat hæves fra en årlig indkomst på 449.100 kr. til en årlig indkomst på 459.200 kr. Det vil sige, at du fra 2015 skal op og have en månedsløn på 41.600 kr., før du skal betale topskat. I runde tal giver det en årlig besparelse på 1500 kr. for dem, der betaler topskat.

Tjener du under 41. 600 kr. om måneden må du nøjes med at få glæde af de stigninger i beskæftigelses- og personfradraget, der træder i kraft til næste år.

Personfradraget hæves med 600 kr. om året, mens beskæftigelsesfradraget hæves med 1.800 kr. om året. Det giver en årlig skattebesparelse på omkring 750 kr.

Er du enlig forsørger får du yderligere et beskæftigelsesfradrag, som hæves med 200 kr. Det giver en skattebesparelse på omkring 60 kr. årligt.

Samlet set giver ændringerne topskatteyderne en besparelse på lige knap 2.300 kr. årligt. Betaler du ikke topskat, slipper du kun 750 kr. billigere.

Her er taberne
Kører du mellem hjem og arbejde, eller betaler du fagforeningskontingent, kan du til gengæld se frem til at betale mere i skat.

Det skyldes, at det ligningsmæssige fradrag falder med et procentpoint om året frem mod 2019.

I forhold til 2014 bliver dit fradrag derfor et procentpoint mindre i 2015. Og har du et fradrag på 15.000 kr. vil det sige, at din skat i 2015 stiger med 150 kr.

Af samme årsag bliver din skatterabat på renteudgifter mindre i 2015.

Skat modregner renteindtægter i renteudgifterne, og overstiger udgifterne (den negative nettokapitalindkomst) 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar, skal der betales mere skat i 2015.

Ligningsfradraget falder nemlig med et procentpoint 2015, og har et ægtepar f. eks. en negativ nettokapitalindkomst på 150.000 kr. så stiger skatten med ca. 500 kr. i 2015.

Både sol og vind
Som gennemgangen viser, rammes de fleste danskere både af skattelettelser og skattestigninger.

For skatteekspert Søren Bech er den samlede vurdering, at "Det er lidt sol og vind. Og det er ikke noget, man bliver rig af".

Og skulle man alligevel være så heldig at få et pænt overskud ud af ændringerne, skal man ifølge Søren Bech huske en anden ting: Grundskylden.

Fra skatteministeriets side forventer man, at indtægterne fra grundskylden vil stige med omkring 15 milliarder frem mod 2020. Og det vil ifølge Søren Bech forventeligt give udslag i en højere grundskyld for danske boligejere, som vil være med til at æde de besparelser, som de øvrige skatteændringer giver.

- Så Summa summarum står man nok tilbage med, at man netto ikke får noget ud af de her besparelser, hvis man har en ejerbolig siger Søren Bech.

Højesteretsdommer: Skat stod bag ulovligheder

Fire medarbejdere i Skat står til alvorlige sanktioner, efter at tjenstlige forhør afslører flere forseelser og ulovligheder i Skats behandling af store skattesager.
Skats hårdhændede håndtering af en række skattesager får nu alvorlige konsekvenser for fire medarbejdere. Det erfarer DR Nyheder.

Skat er i øjeblikket ved at orientere de involverede og deres kolleger, og ifølge DR Nyheders oplysninger vil to medarbejdere blive overflyttet til andre stillinger i Skat efter at de har fået tjenestelige advarsler, da direktør Jesper Rønnow ikke ønsker, at de fremover skal have direkte kundekontakt.

Endnu en kollega har fået en advarsel, mens en fjerde er blevet tildelt en irettesættelse.
To andre ansatte slipper helt for sanktioner efter, at de seks ansatte siden sidste år i august har været underlagt såkaldt tjenstlige forhør.

Kendis-skattesager førte til tjenestemandssager

De tjenstlige forhør blev indledt, efter at direktør i Skat Jesper Rønnow havde afleveret en redegørelse til den daværende skatteminister Holger K. Nielsen (SF) om retssikkerheden i Skats håndtering af kontrolsager og konkret i en række sager, der havde været omtalt i pressen.
En af de mere omtalte sager var sagen mod Jesper 'Kasi' Nielsen, der klagede over de metoder, som Skats ansatte brugte mod ham i deres undersøgelser.

Efterfølgende bad Jesper Rønnow Kammeradvokaten om at afdække, om der var grundlag for at iværksætte disciplinære sanktioner overfor ansatte, der har været involveret i de kritiserede sagsforløb.

Det betød, at han den 14. august 2013 kunne meddele, at:

- Tjenestemands-forhørerne skal afdække fuldstændig, om der er grundlag for eventuelle disciplinære sanktioner.

Ved samme lejlighed vurderede han desuden, at sagerne ville være afsluttet inden udgangen af første kvartal 2014. Alligevel kommer afgørelsen på tjenestemandssagerne først i dag - et halvt år senere end forventet
Højesteretsdommer: Skat stod bag ulovligheder

Forhørene er først nu afsluttet, og forhørslederen, tidligere højesteretsdommer Poul Sørensen, har afleveret sin redegørelse og indstilling i sagen.

Poul Sørensen konkluderer, at der er sket flere tjenstlige forseelser og at den ene af forseelserne angår en forvaltningsmæssig ulovlig disposition.

Han mener desuden, at fire af de seks ansatte skal tildeles disciplinære sanktioner og indstiller som nævnt til, at det skal ske i form af tre advarsler og en irettesættelse.

Skat brugte "bøllemetoder"

Det var blandt andet sagen om fotomodellen Camilla Vest og sagen om finansmanden Jesper "Kasi" Nielsen, som Skat har fået kritik for. I begge sager blev deres sagsbehandling bl.a. betegnet som "bøllemetoder" af De Konservative.

I sagen mod Jesper "Kasi" Nielsen forsøgte Skat ifølge dagbladet B.T. at presse og true erhvervsmanden gennem et halvt år til frivilligt at acceptere et stort, men juridisk tvivlsomt skattesmæk til firmaet Kasi ApS. Til gengæld ville Skat undlade at forfølge Jesper "Kasi" Nielsens familie med personlige skattesager.

I sagen mod Camilla Vest blev topmodellen og hendes økonomi-uddannede mand frifundet i en skattesag ved Østre Landsret. Sagen drejede sig, om hvorvidt parret reelt boede i Danmark, og derfor var skattepligtige.

De to kendis-sager har allerede fået konsekvenser for flere af Skats ansatte, da Skat selv valgte at nedlægge sin særlige afdeling for Økonomisk Kriminalitet efter daværende skatteminister Holger K. Nielsen udbad sig en redegørelse for forløbet.

Mette slæbt gennem hårdt forløb af Skat: Tilliden er væk

Tilliden til Skat er langtfra genoprettet hos de danskere, der har været udsat for hårdhændede metoder i deres sagsbehandling.
Fire medarbejdere hos Skat er blevet tildelt disciplinære sanktioner for at have brugt hårde metoder i en række skattesager. To af medarbejderne må ikke længere have kundekontakt. En har fået en advarsel. Og den sidste har fået en irettesættelse.

En af dem, de hårdhændede metoder gik ud over, var erhvervsmanden Jesper 'Kasi' Nielsen, som stort set mistede alt, hvad han ejede, da Skat valgte at fryse hans formue fast den 19. juli 2012. For ham slutter sagen ikke, selvom han kalder det 'tilfredsstillende', at det nu har fået konsekvenser for de pågældende personer hos Skat.

- Jeg er stadigvæk ekstremt rasende på Skat og på de her fire skattefolk, der har udført den her handling mod mig og min familie. Det er virkelig et indebrændt raseri, jeg har mod dem, og det er ikke slut ved, at de får en eller anden disciplinærstraf inden for Skat, sagde Jesper Nielsen, da straffen til de fire Skat-ansatte blev offentliggjort i går.

Han er dog ikke den eneste, der har været ramt af Skats hårdhændede metoder. Det samme har 57-årige Mette Bacher fra Bagsværd.

Som selvstændig har hun været igennem et langt og opslidende forløb, hvor hun to gange er blevet mødt med millionkrav fra Skat - og to gange er hun blevet frifundet af ankenævnet.

I dag har Mette Bacher derfor ikke meget tillid tilbage til Skat. Det fortæller hun til 19 Nyhederne.

- Tilliden er der ikke mere. Og jeg tror heller aldrig, jeg får den mere, for jeg har ikke oplevet noget som helst positivt med Skat i de fem år, jeg har skullet lide under det, fortæller Mette Bacher.
Hun tror derfor heller ikke, at disciplinærstraffen er nok til at ændre Skats arbejdsmetoder.

- Jeg tror, en udskiftning af ledelsen skal til. At de direktører, der har siddet der længe, som har holdt hånden over de medarbejdere, der har gjort alt for at få folk ned med nakken, skal udskiftes, siger hun og fortsætter:

- Men tilliden er væk, lad mig sige det sådan

Skat truede virksomhed med rockere
Skat har angiveligt truet en autoforhandler med at sende rockere ud, hvis virksomheden ikke godkendte Skats "løsning" i en afgiftssag. Det skriver BT. Avisen viser et mødereferat, hvor der står, at løsningen med rockere er blevet drøftet:

- Der var endog tale om, at en forhandler var blevet truet med besøg af nogle af dem med rygmærker, hvis der ikke blev fundet en løsning, står der blandt andet i mødereferatet.

Ifølge BT var truslerne årsag til, at Skat i to uger gennemførte ekstern kontrol af deres egne besøg hos 46 forskellige autoforhandlere. Og det skal angiveligt ikke være en tilfældig anklage, fortæller mødereferatet fortæller, at det er en sag, der er kommet højt op i systemet hos en underdirektør og en funktionsleder, der netop afholdte mødet for at diskutere den konkrete sag med AutoBranchen Danmark.

- Det vil være uden for enhver standard for myndigheder, og hvis det er rigtigt, så taler det for sig selv. Det er strafbart. Det er trusler. Og trusler fra offentlige myndigheder vil ligge helt udover det tænkelige. Det virker usandsynligt. Men hvis der sidder én og siger sådan på et møde, så er man nødt til som ansvarlig myndighed at undersøge det nærmere og tage det alvorligt, siger Jan Pedersen, professor i jura ved Aarhus Universitet til BT.

På det pågældende møde var autoforhandleren repræsenteret af AutoBranchen Danmark, der ikke ville fortælle, hvilke forhandlere, der følte sig truet, da de ifølge egne udsagn var bange for efterspillet.

Direktør for Skats indsatsområde, Erling Andersen, bekræfter overfor avisen at kende til truslerne.

- Vi har ad flere omgange efterspurgt konkrete oplysninger om den udtalelse, og det har vi ikke fået, og derfor har vi ikke kunnet komme videre med denne konkrete situation, siger han til BT.

Erling Andersen uddyber sagen klokken seks på TV 2 News.

Sagen kommer frem blot få dage efter, at Skat sanktionerede fire medarbejdere i forbindelse med flere personsager, herunder blandt andre Jesper "Kasi" Nielsens skattesag, hvor erhvervsmanden også har følt sig trynet af Skat. I den sag blev to af medarbejderne flyttet, så de ikke længere må have med personer at gøre.

Skat afslører: Over 1 million har fået et rentesmæk
Der bliver ikke givet ved dørene, når Skat kradser penge ind, men det er åbenbart ikke noget, der motiverer danskerne til at betale det, de skylder. Trods tårnhøje renter og flere advarsler endte et overraskende stort antal danskere med ikke at betale deres restskat til tiden, og de fik derfor smæk med Skats rentehammer den 1. juli 2014.


De danske skatteydere er alt andet end dygtige til at betale deres restskat. Det afslører en ny opgørelse, som Skat har udført for tv2.dk
Den viser, at næsten hver fjerde af de danske skatteydere ikke havde betalt deres restskat inden den 1. juli, hvor Skats hammer faldt og udløste et rentesmæk i form af et procenttillæg på 5 procent.

Tilsammen havde omkring 1,1 million danske skatteydere en restskat på syv milliarder kroner, og de har i alt måtte hoste op med 350 millioner kroner i strafrenter til Skat for ikke at betale det, de skylder, til tiden, viser Skats opgørelse. Antallet er ikke mindre end overraskende, lyder det fra Søren Bech, der ellers har set lidt af hvert som mangeårig partner i revisionsselskabet PwC's skatteafdelingen.

- Jeg er overrasket. Det er mange. Det er rigtig mange, siger han til tv2.dk.

Ekspert: Det koster dyrt at skylde Skat
Antallets størrelse skal ses i lyset af, at det ikke ligefrem har været billigt ikke at betale sin restskat inden den 1. juli. Det har ifølge Søren Bech kostet kassen ikke at betale sin restskat inden skæringsdatoen, den 1. juli 2014.

Havde de 1,1 million danskere betalt deres restskat inden den 1. juli, var de sluppet med 'kun' at betale op til 1,5 procent i strafrente, men nu skal de i stedet betale 5 procent, lyder det fra skatteeksperten.

- Og reelt svarer de 5 procent til ca. 7,5 procent i rente før skat, da renten ikke kan trækkes fra, så havde man indestående på bankkontoen, var det klart bedre at betale sin restskat inden den 1. juli, siger Søren Bech.




Skylder du Skat penge?

Det er ikke gratis at skylde Skat penge.

Fra og den 1. januar 2014 til den 1. juli 2014 tilskrives det skyldige beløb en rente på 3,0 procent. Det er den såkaldte dag-til-dag-rente.

Derudover skal du fra og med den 1. juli 2014 i stedet for renten betale et procenttillæg på 5,0 procent.

Det betyder, at det skyldige beløb med ét stiger med fem procent. Det er det såkaldte rentetillæg.

Begge rentesatser er ikke fradragsberettiget.

Prisen for at låne af Skat:

Renteudgift, hvis du havde betalt følgende restskatter i starten af marts 2014:

1.000 kroner: 6 kroner i ekstra udgift
5.000 kroner: 30 kroner ekstra udgift
15.000 kroner: 90 kroner ekstra udgift

Udgift, hvis du ikke har betalt din restskat inden den 1. juli:

1.000 kroner: 50 kroner i ekstra udgift
5.000 kroner: 250 kroner i ekstra udgift
15.000 kroner: 750 kroner i ekstra udgift

Kilde: Arbejdernes Landsbank og Skat



Tv2.dk har spurgt Skat, hvorfor har man indført procenttillægget, og om rentesmækket virker efter hensigten, når nu det nu viser sig, at over 1 million danske skatteydere ikke har reageret på den hårde linje.

Derfor falder hammeren: Virker det?Skat vil ikke kommentere den høje 'strafrente' og dens effekt, men Richard Hanlov, der underdirektør i Skat, henviser i stedet til Skatteministeriet og lovgivningen på området:

- Der blev senest ændret i lovgivningen på dette område i forbindelse med Forårspakken 2.0, hvor dag-til-dag-renten og procenttillægget på 5,0 procent blev indført, siger han til tv2.dk.

Richardt Tabori Kraft, der er skatteekspert og partner i revisionsselskabet Deloitte har gransket lovteksten bag reglen, og han har fundet frem til, hvorfor rentesmækket blev indført i første omgang.

Rentesmækket er indført, da man fra politisk hold ønsker at sikre, at skatteyderne ikke bruger staten som en alternativ finansiering ved at skylde penge til Skat, lyder det fra skatteeksperten.

Før i tiden var rentesmækket endnu højere, men det blev ændret, da man ønskede at ændre skatteydernes vaner. Derfor skruede man procenttillægget ned og indførte de såkaldte dag-til-dag renter, forklarer han.

- Før reglerne blev ændret ved forårspakken 2.0 var det muligt for skatteyderne at vente med at betale et beløb frem til og med 1. juli i året efter indkomståret uden rentetillæg. Det vil altså sige, at skatteyderen reelt havde en rentefri kassekredit frem til 1. juli. Ved at indføre dag-til-dag renten, fjerner man denne mulighed for skatteyderen og forventer derfor en adfærdsændring hos skatteyderen, så selvangivelsesoplysningerne bliver så korrekte som muligt, siger Richardt Tabori Kraft og tilføjer:

- Der kan måske stilles spørgsmål ved, om det virker efter hensigten, når en så stor del af skatteyderne efter 1. juli stadig har restskatter, siger Richardt Tabori Kraft.

Skat kradser selv pengene ind
Og der er ingen, der slipper for at betale deres restskat tilbage.

Strafrenten blev for de 1,1 million skatteyderes vedkommende allerede lagt oveni det skyldige beløb, da klokken slog 00.01 den 1.juli, og hele beløbet sørger Skat selv for at kradse ind.

En del af restskatten betales via skatten i 2015, men alt restskat over 19.215 kroner skal betales i 3 rater i august, september og oktober i år

Skat skræmte bilforhandler: 'Du risikerer at skulle tale med dem med tatoveringer'
Anklagerne, om at Skat benytter rocker-trusler over for danske bilforhandlere, bliver nu konkrete.

I dag står en bilforhandler for første gang frem og fortæller sin version af sit møde med en ansat i Skat, der torsdag 27. september 2012 kom på kontrolbesøg.

Den autoriserede Toyota-forhandler Per Hannesbo fra Løgstør i Nordjylland havde i flere dage svært ved at sove efter en medarbejder fra Skats i dag nedlagte afdeling for økonomisk kriminalitet, ‘Økokrim’, havde forladt stedet igen.

- Skattekontrolløren satte sig ned på mit kontor stille og roligt, og så sagde han direkte, at ‘hvis ikke man har gjort tingene rigtig, kan man risikere at komme til at tale med dem med tatoveringer’. Jeg må sige, at jeg havde svært ved at sove de næste par nætter, siger Per Hannesbo til BT.

Bilforhandlerne og Skat har opbygget et anstrengt forhold til hinanden, efter Skat har intensiveret indsatsen på at afsløre snyd med registreringsafgifter i den danske bilbranche. På den anden side mener bilforhandlerne, at Skats ansatte ‘presser’ og ‘truer’ bilforhandlerne til at indgå aftaler om merbetaling, der, ifølge bilforhandlerne i flere tilfælde, ikke er belæg for.

30. juni i år var der møde om det iskolde forhold mellem Skat og bilbranchen. Skats øverste direktør, Jesper Rønnow Simonsen, mødtes bl.a. med ledelsen af autoforhandlernes interesseorganisation, AutoBranchen Danmark, samt to bilforhandlere fra Nordjylland, herunder Per Hannesbo.

- Jeg fortalte om mine oplevelser på et møde Skats egen direktør i sommer, og han virkede meget interesseret, da jeg fortalte om det. Men han spurgte ikke ind til tid og navn på medarbejderen, siger Per Hannesbo.

Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, husker ikke at have hørt dette på mødet 30. juni.

- Nu er der et sted, tid og sagsbehandler at tage fat på, og jeg har i dag (i går red.) bedt om, at den pågældende medarbejder kommer til samtale, så vi kan finde ud af, hvad hans version er. Jeg er bare ærgerlig over, der skal gå to år før, det kommer frem. Vi har jo spurgt efter konkrete eksempler for, at der kunne blive fulgt op. Jeg er helt med på den der repressaliefrygt og italesættelse, der har været i autobranchen, men ærgerlig over det er gået så lang tid, siger han.

Politikere rystet over 'helt vild' historie om Skat: Vil have uvildig undersøgelse

Hvis en skattemedarbejder har truet Toyota-forhandler Per Hannesbo fra Løgstør, som han i onsdagens udgave af BT fortæller, er det ‘helt vildt’, og der er tale om ‘helt utilstedelig’ opførsel, der er ‘yderst problematisk’ i et retssamfund, mener oppositionens skatteordførere, mens skatteminister Benny Engelbrecht (S) afviser at kommentere en konkret sag.

- Jeg er dybt rystet over det. Man er nødt til at have en ordentlig retssikkerhed. Vi har brug for en uvildig advokatundersøgelse, så vi får gravet helt ud, hvad der er foregået. Hvis folk skal betale skat med glæde, så er man nødt til at have tillid til, at man får en ordentlig behandling, siger Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, mens Liberal Alliances Ole Birk Olesen siger:

- Det er helt absurd og yderst problematisk, hvis det er foregået på den måde. Skat må få undersøgt det her. Den afdeling (Skats afdeling for økonomisk kriminalitet, Økokrim, red.), som det handler om, er blevet nedlagt, så man kan godt have en vis forventning om, at tingene er blevet bedre. Det håber jeg.

Skat skræmte bilforhandler: 'Du risikerer at skulle tale med dem med tatoveringer'

Det Konservative Folkepartis Brian Mikkelsen kalder det 'uhørt' og 'utilstedeligt':

- Som offentlig myndighed må man ikke true - og man skal behandle folk ordentligt. Det normale i et retssamfund er, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Det er helt utilstedeligt, hvis en offentlig myndighed bruger sådanne metoder. Og det skal stoppes med det samme, siger Brian Mikkelsen.

I Venstre mener Torsten Schack Pedersen, at 'det er helt vildt og vanvittigt', og han ønsker, at der sættes en uvildig advokatundersøgelse i gang:

- Vi skal have eksterne folk til at kigge på det her. Vi har sagt, at der er brug for en uvildig advokatundersøgelse, og det mener vi fortsat er en god ide, siger han.

Politikerne ønsker, at der for alles skyld kommer klarhed over, hvad præcist der er foregået.

SKAT-medarbejder til Sandberg: Jeg har mere magt end dig


En nyansat SKAT-medarbejder kunne ikke dy sig for at prale med sin påståede magt på rockeren Brian Sandbergs Facebook-profil
SKAT er i den sidste tid blevet beskyldt for at benytte sig af mafia-lignende metoder, når de forsøger at kradse penge ind til den danske statskasse. Og noget kunne tyde på, at fornemmelsen for magt har spredt sig til en stor del af medarbejderne i den offentlige virksomhed.

Den danske kendisrocker Brian Sandberg lagde mandag en video op på sin åbne Facebook-profil, hvor han i umiskendelige vendinger kritiserer SKAT for deres arbejdsmetoder, og det fik hurtigt en medarbejder hos SKAT til at reagere.

Tre kvarter efter videoen blev lagt op, taggede en kvinde således sin ven i kommentarfeltet til videoen og fulgte op med en mildt sagt kontroversiel bemærkning.

– Du er bare misundelig over, at du ikke har så meget magt som mig, lød kommentaren fra den unge kvinde, der i september blev ansat som kontorelev hos SKAT på Sjælland. Det fremgår tydeligt af hendes private profil på det sociale medie.

Brian Sandberg har bemærket kommentaren, og den har ikke ligefrem givet ham et mere positivt billede af SKAT og deres medarbejdere.

– Jeg synes, det er tankevækkende. Det er et godt billede på, at de ikke kan styre den magt, de får. Hendes kommentar viser jo bare, at jeg har ret i min kritik af SKAT og deres arbejdsmetoder, siger han. Det bekræfter, at det er farligt at give små mennesker som dem magt.

SKAT lægger sig ned
Hos personaleafdelingen i SKAT er de fra begyndelsen ikke meget for at erkende problemet, men da alvoren går op for dem, lægger de sig fladt ned.

– Det lyder, som om at vi lige skal have en lille snak med vores kontorelev om hendes brug af sociale medier som nyansat i SKAT, lyder det skriftlige svar fra Anders R. Andersen, der er fungerende underdirektør for HR i SKAT.

Brian Sandberg besvarer sjældent kommentarer på Facebook og har heller ikke gjort det i dette tilfælde. Det vil han dog gerne gøre til Ekstra Bladet.

– Mit svar til hende er, at hun tilsyneladende ikke kan håndtere den magt, hun har fået. Jeg ved ikke, om hun får løn for det, men hun burde måske bruge tiden på noget andet, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den pågældende kontorelev.