Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
hej alle i min søgen rundt på nettet fandt jeg denne historie der viser at folk intet lærer af andres fejl men forsætter i samme spor
64-årig dansker har siden august siddet fængslet i Cambodja for rufferi og sex med unge drenge.
Tirsdag den 28. december 2010, 05:58
Det er et "set up". Sådan siger den 64-årige dansker Svend Erick Jonasson, der har siddet varetægtsfængslet i Cambodja siden 27. august. Han er anklaget for mod betaling at lade gæsterne have sex med de unge mandlige ansatte på sit hotel, Seven Inn, og for selv at kræve sex af de unge mænd på mellem 15 og 21 år. - Der er tale om et "setup", hvor mine ansatte med hjælp fra en politimand har opfundet beskyldningerne, så de kan få tilkendt en erstatning på 30.000 kroner, siger Svend Erick Jonasson.Der kan gå op til halvandet år, før Svend Erick Jonasson kommer for en domstol. Hvis han bliver dømt, risikerer han op til 15 års fængsel for rufferi og seksuel udnyttelse af mindreårige. - Hvis jeg skal sidde 15 år i fængslet, så kommer jeg ikke levende ud, siger den nu tidligere hotelejer. Tidligere på året blev en anden dansk statsborger arresteret for at have haft sex med mindreårige piger på et hotel i byen Poipet på grænsen til Thailand. Men trods politiets bevismateriale blev sagen afvist af domstolen, og ifølge lokal presse var der mistanke om, at danskeren havde betalt sig fri. - Vi har set en stigning i antallet af sager om seksuel udnyttelse af børn i Cambodja. Men regeringen forsøger virkelig at slå ned på bordelvirksomhed og karaokebarer, hvor udnyttelsen finder sted, siger Tom Barthel Hansen, chef for det danske repræsentationskontor i Phnom Penh. Danmark støtter årligt reformer af det cambodjanske retssystem med omkring otte millioner kroner.
Antal indlæg: 239 Tilmeldt: 12.12.13 Status: Offline
UD kom han i live mon han har lært noget eller forsætter han svineriet
Dansker benådet af kongen efter seks års fængsel i Cambodia
70-årig mand, der har været fængslet i Cambodia siden 2011 for børneprostitution, er blevet løsladt efter kongen har benådet ham, skriver lokalt medie
Den 70-årige dansker Svend Erick Jonasson, der i 2011 blev idømt otte års fængsel i Cambodia for børneprostitution, er blevet benådet af kongen og dermed løsladt.
Det skriver mediet Cambodia Daily News, der bringer historien på baggrund af oplysninger fra interesseorganisationen Action Pour L'enfants (APLE), som forsøger at bekæmpe pædofili.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Udenrigsministeriets borgerservice, som vender tilbage.
Benådningen kom allerede 3. januar, men det vides ikke, hvorfor han har fået lempet sin straf.
Da Svend Erick Jonasson blev fængslet tilbage i 2011, bedyrede han sin uskyld i retten og i danske medier. Men han endte alligevel med at få otte års fængsel for at lade turister have sex med sine unge mandlige hotelansatte i turistbyen Siem Reap.
Ifølge dommen betalte gæsterne mellem 15 og 50 dollar for de seksuelle ydelser, hvoraf Jonasson ifølge anklagerne tog fem dollar i 'gebyr'.
'Sammensværgelse'
- Der er tale om et 'setup', hvor mine ansatte med hjælp fra en politimand har opfundet beskyldningerne, så de kan få tilkendt en erstatning på 30.000 kroner, udtalte Svend Erick Jonasson i forbindelse med retssagen.
Hos interesseorganisationen APLE er man utilfredse med benådningen.
- Vi er skuffede over reduktionen af straffen og over rettens beslutning om ikke at deportere ham, når han har afsonet straffen, skriver præsident Samleng Seila i en e-mail til Cambodia Daily News.