Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Malaysias politi anholder 1.000 i hovedstad
Politiet i Malaysia brugte lørdag tåregas og anholdt op mod 1.000 mennesker i hovedstaden i et forsøg på at få standset regeringsfjendtlige demonstrationer.
Protestaktioner er sjældne i den sydøstasiatiske nation, og premierminister Najib Razaks regering synes at have frygtet en massiv magtdemonstration fra oppositionen.
Iagttagere siger, at den politiske uro kan føre til udsættelse af en politisk reformproces, som har stor betydning for udenlandske investorer.
Hvis Najib kommer under yderligere pres kan det ende med et hurtigt valg.
- Vi kæmper for frie og retfærdige valg, siger Ambiga Sreenevasan, som leder Bersih-bevægelsen, der stod bag lørdagens demonstrationer, som måske var de største i landet over 10 år.