Antal indlæg: 1814 Tilmeldt: 17.03.11 Status: Offline
Polo-sporten er i forvejen en ganske spektakulær sport, hvor hesteryttere med køller kæmper om at få bolden i modstanderens mål. Når det foregår på elefantryg bliver det kun mere spektakulært. Og når et af holdene består af thailandske transseksuelle, er der langt op til en fascinerende cocktail.
Den thailandske by Hua Hin lægger i disse dage jord til 'Kings Cup'-turneringen, hvor deltagere fra 16 lande konkurrerer. Blandt holdene er 'Miss Tiffany's', hvis spillere kun består af transkønnede thailændere, de såkaldte Ladyboys eller katoey, som thaierne selv kalder dem.
Elefantpolo spilles i det store hele efter samme regler som almindelig polo, men det foregår på en mindre bane, og der skal to personer til pr. elefant. Den ene er en spiller, som slår med køllen, mens den anden blot fører elefanten efter spillerens anvisninger.