Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: De fastboende
Hvem er her? 2 gæst(er)
 Udskriv emne
Kronprinsens motorvej
Bent
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 28-06-2009 20:58

Bruger

Antal indlæg: 347
Tilmeldt: 25.05.09
 Status: Offline

Det må have været i 1987. Jeg var netop flyttet til Bangkok efter at have arbejdet i flere år på et større entreprenørprojekt i provinsen Nongkhai. I Bangkok var jeg flyttet ind i en lejlighed i en bygning på Ngamwongwan Road i Bangkoks nordlige udkant.

Kvarteret langs med Ngamwongwan Road var dengang ret hyggeligt og tiltalende. Ved vejens østlige ende, ved udmundingen til Phahol Yothin Road, lå landbrugsuniversitetet Kasetsart på et stort grønt område. Desuden var der Deprtment of Fisheries og Fængselsvæsenet. Vejen krydsede den store nordgående udfaldsvej Vibhavadi Rangsit samt den nordgående jernbane for at ende ved Prachachoen-kanalen, som førte drikkevand til storstaden Bangkok. En underdimensioneret bro førte over kanalen, som dannede skel mellem provinserne Bangkok og Nonthaburi. På Nonthaguri-siden fortsatte vejen, men hed nu Bangkok-Nonthaburi-vejen. På sydsiden af denne vej lå Lardyao-fængslet, hvor flere danske heroinsmuglere havde tilbragt år af dees liv.

Ved jernbaneoverskæringen var der et et lille træskur til vogteren. Når der kom et tog, kørte han et gelænder på gummihjul ud og spærrede vejen for trafik.

Omkring ejendommen, hvor jeg boede, foregik der et livligt forretningsliv. Der var et stort marked med alle mulige fødevarer, thai restauranter, butikker af forskellig art, gadehandlende med stadepladser og kvinder med store stråhatte bærende på kurve, som svingede fra hver ende af et åg.

En gang om året holdt Fængselsvæsnet udsalg f træmøbler, som de indsatte havde fremstillet.

I folkemunde kaldtes vejen for ’’kronprinsens motorvej’’, fordi kronprins Vajiralongkorn ofte gennemkørte vejen i stor fart med en kortege of store Volvoer og Mercedeser. Når det skete, blev der først opstillet politimænd med walki-talkier med mellemrum langs med vejen, og det var forbudt at gå op på fodgængerbroerne..

Det skete engang, at en bil i kronprinsens kortege kolliderede med et tog ved jernbaneoverskæringen. Ved en kollision mellem et tog og en bil vil det efter færdselsloven normalt være bilisten, der får skylden. Men i det her tilfælde var det ledvogteren, der fik skylden.

En anden gang, hvor der var tegn på, at en kongelig kortege var på vej, fordi politimænd tog opstilling langs vejen, kom jeg i tanker om, at jeg havde brug for at købe en stor mælk i Lotte-supermarkedet på den anden side vejen, så jeg skyndte mig over en fodgængerbro. Senere på dagen fik jeg at vide af den lokale politimand, som spise i den samme nudelshop som jeg, at sådan noget måtte jeg endelig ikke gøre.

Der er siden blevet bygget en ny, større bro over Prachachoen-kanalen. Ngamwongwn Road fik derved karakter af at ære en gennemkørselsvej, og charmen i kvarteret forsvandt. Forinden var je flyttet til Nakhon Ratchasima, hvor jeg skulle medvirke i e projekt med bygning af et nyt vandværk til byen samt et nyt ledningssystem.

Mvh
Bent Jensen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-06-2009 07:11



Antal indlæg:
Tilmeldt: 01.01.70
 Status: Offline

Tak Bent...

Jeg kan måske glæde dig med at i området omkring Pahon Yothin, Kaset Nawamin og Ngam Wongwan stadig er et smadder hyggeligt markedsagtigt indkøbsområde, med mange små gadekøkkener, handel med legetøj, klæder og mobiltelefoner...

Det er muligt at få 1 times internet for 10 THB og der er flere butikker med kopi/fax og photoservice...

Det er meget tæt på hvor jeg bor, og med din fantastiske evne til at sætte billeder på læserens nethinde, kan jeg fornemme hvordan det var...

Og Bent, kommer du igen på disse kanter, vil det være mig en sand fornøjelse at følges i denne meget intime lille bydel, et sted der endnu ikke er revet ned og bygget op igen...

Og det med at blive viftet ind til siden og vente ca. 20 minutter på en kongelig kortege, det møder man tit på hovedvej 4 - sydgående, og "man" ved at det vil ske, for i god tid inden, tager politimænd opstilling langs og midt på vejen, med ca. 30-50 meter imellem sig, temmeligt meget politi på en enkelt kilometer, og rigtigt mange kilometer vej...





.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.25 sekunder | 116,857,357 Unikke besøg | jQ Blog