Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Fængslede thailandske kvinder syr for dansk tøjfirma
Je suis Charlie
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 10-02-2019 01:55
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 898
Tilmeldt: 14.01.15
 Status: Offline

En ny dansk produceret videofilm vil fortælle om et usædvanligt samarbejde mellem et dansk tøjmærke og nogle af de fanger i et kvindefængsel i Thailand som syr tøjet.

Hovedpersonen er 33-årige Pat, der sidder i fængsel i den thailandske by Chiang Mai med udsigt til 25 år bag tremmer. Pat blev arresteret med 4000 amfetaminpiller på sig. Langt de fleste kvinder i fængslet har domme mellem 15 år og livsstid. Bag den nye videofilm: »A Prisoner’s story from Thailand«, står det danske tøjmærke Carcel.

Filmen, der blev optaget i november, og det danske brand med hovedsæde i København har fået stor opmærksomhed i en række internationale medier for sin noget usædvanlige måde at få produceret tøjet på.





Vi har selv uddannet kvinderne, så der er tale om indholdsrigt arbejde og ikke en form masseproduktion, som der lige så godt kunne have været.«


Tøjet, der er bæredygtigt, produceres nemlig af fattige kvindelige fanger i Thailand, men også i Cuscu i Peru.

Stifterne bag det danske tøjmærke er iværksætterne Veronica D´Souza og Louise Van Hauen, som for to år siden fik idéen til at indlede et samarbejde med fængsler i de to lande. Forinden havde de i 2016 modtaget iværksætterprisen Creative Business Cup Denmark.

Hvad er formålet med filmen?

»Det er at give en stemme til de kvinder, som producerer vores tøj. Fattige indsatte med meget lange domme, som for de flestes vedkommende er arresteret for at smugle et amfetamin-lignende stof ad en bestemt smuglerrute. For kvinderne har det været et forsøg på at skaffe penge til deres børn og familier. Deres forbrydelser er fattigdomsrelaterede og ikke voldelige forbrydelser. Vi vil gerne vise, hvem det er, der sidder og syr det tøj, vi sælger i en respekt for deres arbejde,« siger Veronica D´Souza.

Hvor meget betaler I kvinderne, og hvordan er deres arbejdsvilkår?

»Vi har for det første fået en helt exceptionel adgang til fængslet Thailand. Den adgang til et samarbejde med det konkrete kvindefængsel i Chiang Mai har vi fået gennem justitsministeriet i Thailand og Thailands prinsesse, som er meget engageret i kvinders rettigheder i landets fængsler. Hendes indsats er en del af hele FNs globale arbejde for fængslede kvinder i en lang række lande.

Aftale forhandlet med thailands regering

Da vi indgik samarbejdsaftalen med justitsministeriet i Bangkok sidste år, var det et krav fra vores side, at der skulle være nogle ganske bestemte vilkår, der skulle opfyldes. Vi ville selv styre produktionen, og kvinderne skulle selv have mulighed for at sig ja eller nej til, om de havde lyst til at sy for os. Vi ville også bestemme deres løn, og hele den aftale har vi forhandlet med den thailandske regering tilbage i maj sidste år.

Der er foreløbig tale om ti kvinder i Thailand og 15 kvinder i Peru. Vi betaler kvinderne den samme løn, som de ville få, hvis de arbejdede på en fabrik. Vi opererer med det betalingssystem, som kaldes for »living rates«, og her betaler vi den højeste rate. Derudover tilføjer vi noget mere, så kvinderne kan give lidt til deres familier. Vi har selv uddannet kvinderne, så der er tale om indholdsrigt arbejde og ikke en form masseproduktion, som der lige så godt kunne have været. Det skal være værdigt for kvinderne og forhåbentligt også give dem noget mere selvværd. Det har de ikke for meget af i forvejen.«

Hvorfor får I fængslede kvinder i Thailand og Peru til at producere jeres tøj?

»Vores tøj er baseret på nogle meget fine håndværkstraditioner med silke i Thailand og sweatre i alpaca-uld fra Peru. Det er håndværk, som kvinder i de to lande typisk er meget dygtige til. Men ikke mindst, så har vi en mission om, at vi gerne vil hjælpe nogle kvinder, som har meget vanskelige vilkår. Vi giver dem en løn i fængslet, så de har mulighed for at spare lidt op. Vi har et reelt samarbejde med dem og et forhold til dem som vores ansatte. Det er kvinder, vi har lært at kende og som ellers har et udsigtløst liv. Vi har fået mulighed for at give dem noget værdighed og lidt indhold, hvilket har været meget livsbekræftende på alle måder.

Iøvrigt er det ikke så usædvanligt igen, at firmaer har indsatte til at arbejde for sig. I USA er det meget udbredt, jeg tror til gengæld langt fra, der altid er lige gode betingelser for de indsatte,« siger Veronica D´Souza.

Filmen” A Prisoner in Thailand” er produceret af Louis Laursen.


kilde https://www.berli...-toejfirma



Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Je suis Charlie
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-01-2021 19:45
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 898
Tilmeldt: 14.01.15
 Status: Offline

Tøjbrandet Carcel må dreje nøglen om
Tøjfirmaet har gjort sig bemærket ved at lade produktionen ske i Peruvianske og Thailandske kvindefængsler.



Vi kæmpede! Men udfordringerne i 2020 var for mange til, at vi hos Carcel kunne overkomme dem. Det betyder, at vi desværre må lukke ned,« skriver direktør og stifter Veronica D’Souza på LinkedIn.

Carcel, der er tøjmærket under selskabet Made In Prison, blev stiftet i 2016 af designeren Veronica d’Souza, der havde en ambition om at gøre tøj bæredygtigt på en måde, hvor også de, der producerer det, får noget ud af det. Valget faldt på indsatte i kvindefængsler i Thailand og Peru, som ved at producere for den danske virksomhed kunne få en indtjening.

»Det var jo grunden til, at vi startede det hele. Det var for at skabe arbejdspladser til de her kvinder. Det er selvfølgelig det hårdeste ved at skulle stoppe, at vi ikke kan sikre dem en indtægt længere,« siger Veronica D’Souza.

læs mere her: https://finans.dk...oeglen-om/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 52 24-11-2024 08:55
Den thailandske ambassadør forlader Danmark Udenfor Thailand 1 07-11-2024 17:17
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06
Danske kvinder Alt mellem himmel og jord 2 28-07-2024 08:56
Dansk mand anholdt i Pattaya Nyheder fra Pattaya 5 03-07-2024 08:27

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.14 sekunder | 116,440,311 Unikke besøg | jQ Blog