Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Thailands hovedstad, Bangkok, havde i 2018 næsten 23 millioner internationale besøgende.Bangkok topper for fjerde år i træk en liste over byer med flest internationale besøgende.
Det viser en årlig undersøgelse fra det amerikanske betalingskortfirma Mastercard ifølge flere medier.Med næsten 23 millioner udenlandske gæster i 2018 lægger Thailands hovedstad Paris og London bag sig, som er henholdsvis nummer to og tre med lidt over 19 millioner besøgende.
Derefter følger Dubai med 15,9 millioner.De øvrige seks byer i top-ti er Singapore, Kuala Lumpur i Malaysia, New York, Istanbul, Tokyo og Antalya i Tyrkiet.
I løbet af ti år er antallet af internationale besøgende - baseret på 200 byer verden over - øget med 76 procent, fremgår det af undersøgelsen.Trods Bangkoks langvarige førsteplads på listen har Thailands turistindustri oplevet mere fremgangsrige tider end de seneste måneder.
I maj faldt antallet af ankomster fra andre lande med godt én procent i forhold til året før, mens der i juni var en beskeden vækst på under en
procent.Turisme udgør omkring 12 procent af Thailands økonomi.