Antal indlæg: 3350 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
Regeringen har besluttet at slække på indrejsereglerne, så danskeres udenlandske ægtefæller og faste samlevere må rejse ind i landet. Det har de været afskåret fra, siden grænserne blev lukket i marts.
Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fra Folketingets talerstol i dag under spørgetime til ministrene.
- Vi har kunnet påbegynde en gradvis, kontrolleret genåbning af Danmark.
- Som led i den gradvise åbning er det nu blevet besluttet at lette indrejserestriktioner, så besøg fra ægtefæller, faste samlevere, børn og forældre generelt skal anses for et anerkendelsesværdigt formål, siger det fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Folketinget.
Han siger yderligere, at politiets retningslinjer allerede er opdaterede. Siden de danske grænser lukkede den 14. marts, er det kun udlændinge med et anerkendelsesværdigt formål, der har fået lov til at komme ind i Danmark.