Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
var det noget med en runde golf
bamsen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 09-11-2009 07:21
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1138
Tilmeldt: 26.03.09
 Status: Offline

[url] http://jp.dk/time....ece[/url]


Verdens længste golfbane er netop åbnet.
Med 80 kilometer mellem hvert hul er der brug for et par gode golfsko
.

1.365 kilometer strækker den nye golfbane sig over i "outback'en",
den rå og tørre ødemark, der dækker det meste af Australien.

Med et areal på 7,6 millioner kvadratkilometer - ca. 175 gange
så meget som Danmark - har de da også nok land at tage af dernede,
og noget af det har de altså valgt på at bruge på en noget spredt golfbane.

Den går under navnet "Nullarbor Links" og består som så mange andre
af 18 huller og er en par 72, en betegnelse for det antal slag, en rutineret
golfspiller normalt bruger på en rundtur.

I dette tilfælde vil han nok - ud over golftasken, golfskoene
og en lille solskygge - have brug for en bil som en del af sit ekstraudstyr.

Dyrelivet generer

Han kommer nok også til at bruge lidt tid på de lokale australske hoteller.

For med den lange udstrækning er det noget af en umulighed at blive
færdig på én dag. Syv er nok et bedre bud, med tanke på nogle
af banens indbyggede forhindringer.

For ud over afstandene, vil spillere også møde andre forsinkelser:
På femte hul, Dingo's Den, har både en krage og nogle af
de lokale dingoer gjort en sport ud af at stjæle spillernes bolde,
skriver BBC's Nick Bryant, der har spillet på banen.

Nyåbnet

Banen åbnede officielt i dag, torsdag 22. oktober, og mandag
bliver den indviet med en åbningsturnering. Allerede nu har over 600
spillere dog tilbagelagt de mange kilometer, skriver BBC.

Idéen til den langstrakte bane blev født af en gruppe lokale forretningsfolk,
som godt kunne tænke sig lidt flere turister til deres butikker, hoteller og lignende langs den lange Eyre-landevej.

Den har taget omkring fem år at udvikle og bygge, og den indeholder
blandt andet smarte løsninger som kunstgræs på greens'ne og navne,
der minder om den lokale flora og fauna: Watering Hole, Border Kangaroo,
og Wombat Hole er blot nogle af eksemplerne.

Green fee'en, prisen for et spil på banen, ligger på 50 australske dollars - godt 225 kroner.


bamsen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Der er ikke noget galt med thaikoner Hele Thailand 11 29-10-2023 03:09
Golf og Dea Nyheder på dansk 1 13-09-2020 16:46
Bekymringer der aldrig blev til noget Alt det andet 5 07-06-2020 12:01
vil du se noget VILDT **Baren** 5 24-08-2018 00:35
Golf Diverse 2 17-03-2015 05:41

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.40 sekunder | 116,317,046 Unikke besøg | jQ Blog