Cirka 97 procent af børnene i Thailand begynder i den 6-årige grundskole, og 30 procent fortsætter i mellemskolen.
Det thailandske arbejdsmarked kan deles i to - de landbrugsafhængige landområder, hvor næsten halvdelen af landets erhvervsaktive befolkning er beskæftiget, og de industrialiserede byer med Bangkok i spidsen. I byerne er børnearbejde et stort problemMen tallene skjuler meget store regionale forskelle. Det er hovedsageligt de fattigste børn, som bor ude på landet, der ikke fortsætter ud over grundskolen, og det er også her, der findes børn, som slet ikke kommer i skole.

Et stykke ind i 1900-tallet var uddannelsessystemet knyttet til munkevæsenet, men siden 1921 har der været almen skolepligt. Myndighederne har prioriteret uddannelse højt i de seneste årtier, og næsten alle børn over seks år går i skole Analfabetismen er blandt de laveste i Asien. Der er grundskoler i alle kommuner, men på landet er det stadig almindeligt, at skolen bliver forsømt, fordi barnet skal hjælpe til hjemme. Dette er regeringen opmærksom på, men en lov om 12 års tvungen skolegang fra år 2001 er hidtil strandet på grund af manglende økonomiske midler.

Alle børn skal gå i skole i ni år, og det er gratis. Derefter fortsætter cirka halvdelen i gymnasiet, der varer tre år. Hver femte gymnasieelev læser videre ved en af de 20 statslige eller 26 private universiteter og højskoler. Også de private skoler er under statslig kontrol. Landets ældste universitet, Chulalongkorn ligger i Bangkok og blev grundlagt i 1917.

Hospitaler og sundhed i Thailand

Sundhed stilstanden er god i Thailand sammenlignet med andre asiatiske lande. Den gennemsnitlige levealder er steget fra 51 år i 1990 til 69 år i 2000. På sundhedsområdet er der enorme forskelle mellem land og by. Bangkok har moderne hospitaler fuldt på højde med europæiske, mens det kan være næsten umuligt at komme til en læge for de fattigste mennesker, som bor længst væk fra de større byer.

Arbejdsmarked og sociale forhold

Arbejdsløsheden har i 1990'erne ligget på få procent, og under beskæftigelsen er faldet i takt med industrialiseringen Men den økonomiske krise i Asien fra sommeren 1997 kan meget vel sætte arbejdsløs hedstallet noget i vejret, når virksomheder tvinges til at omstrukturere og skære ned. Et stigende problem er også manglen på veluddannet arbejdskraft.

Det thailandske arbejdsmarked kan deles i to - de landbrugsafhængige landområder, hvor næsten halvdelen af landets erhvervsaktive befolkning er beskæftiget, og de industrialiserede byer med Bangkok i spidsen. I byerne er børnearbejde et stort problem. Titusindvis af børn mellem 8 og 15 år arbejder i industrien, og myndighederne forsøger at komme dette problem, og andre misforhold, på arbejdsmarkedet til livs. I december 1997 underskrev Thailand således en FN-konvention mod børnearbejde

Fagforeninger har været forbudt i Thailand under forskellige militærregimer, men i dag findes der godt 1.000 fagforeninger i landet. Paraplyorganisationerne Thai Trade Union Congress og National Congress of Thai Labour er de største.

Thailand er et af de lande i verden, hvor den enkeltes sociale situation har forbedret sig mest i løbet af de sidste 20-25 år. Man må dog ikke glemme, at udgangspunktet var beskedent. Den forbedrede levestandard afspejles blandt andet i gennemsnitslevealderen, den faldende spædbørnsdødelighed (3,2 procent) og det daglige kalorieindtag (10 procent over FN's anbefalede minimum). Der er en sygehusseng for hver 500 indbyggere, og der er en læge for hver 4.000 thailændere. Det gamle siamesiske samfund bestod af tre store samfundsklasser: kongefamilien, embedsstanden og land befolkningen. Siden har en egentlig middelklasse udviklet sig, og en arbejderklasse er kommet til, primært i Bangkok og omegn. Det store flertal af thailændere er dog stadig landarbejdere.

Prostitution er alment accepteret i Thailand, og politiet ser gennem fingre med det. Men den voksende sexindustri er et stort socialt problem, særligt i de populære turistområder som Phuket. Man regner med, at der er mellem 200.000 og 2 millioner prostituerede, en del af dem er børn.

Sexindustrien har også ført et andet problem med sig. Antallet af aids-syge og hiv-smittede er meget stort. Det beregnes, at cirka en halv million har hiv-virus i blodet, og at mellem 8 og 9 millioner mennesker tilhører risikogrupper. De thailandske myndigheder forsøgte længe at tie problemet ihjel, men nu har Thailand et af de største programmer for aids-bekæmpelse i Sydøstasien.

De thailandske kvinder er diskrimineret i det offentlige liv, men har ofte ganske stor indflydelse på hjemmefronten. I nord og nordøst er det almindeligt, at jorden går i arv til kvinderne. Kvinder er også godt repræsenteret på handels- og butiksområdet.

Narkohandel er et andet alvorligt problem, og Thailand har en af verdens strengeste straffelove på området. Narkotikamisbruget er også stort. Der dyrkes opium i den såkaldte gyldne trekant, hvor Burma, Laos og Thailand mødes, og det smugles gennem Thailand. Korruptionen i politiet og blandt toldere gør det næsten umuligt at stoppe denne trafik.

Kun ca. 0,2 % lever under fattigdomsgrænsen. En stigende arbejdsløshed kan dog virke forringende for levestandarden som helhed. Landområderne har ikke kunnet følge med udviklingen i og om Bangkok, hvilket har været en medvirkende årsag til urbanisering