---

fup eller fakta døm selv


Plottet til en Hollywood-film.
Sådan kan sikkerhedssystemet bag internettet måske lyde, men den skulle være god nok.

Verden over findes 14 såkaldte krypto-officerer. De er udstyret med nøgler og opdaterer jævnligt sikkerheden bag internettet. Svenske Anne-Marie Eklund Löwinder er en af dem.

»Det er virkelig spændende. Man føler, man er med i en film«, siger hun til Aftonbladet.

Sikkerheden opgraderet
For nogle måneder siden gennemgik nettet en sikkerhedsmæssig opgradering.

Det betyder, at internettets digitale rygrad i dag er krypteret med en unik hovednøgle. Den opbevares i USA, og den opdateres jævnligt af de 14 krypto-officerer.

Tre eller fire gange om året rejser Anne-Marie Eklund Löwinder derfor til en topsikret bygning i Washington DC. Her mødes hun med seks andre officerer. Med sig har de hver deres nøgle, så de kan åbne et skab, der giver adgang til den krypterede hovednøgle.


Udover de syv officerer, der samles i Washington, mødes yderligere syv i Californien for at opdatere hovednøglen.

Sidste udvej
Sættes de 14 officerer ud af spillet, og internettet går ned som følge af for eksempel et massivt terrorangreb, findes en sidste udvej i form af yderligere syv officerer.

Spredt over hele verden har de hver deres nøgle, der indeholder en lille del af en superkode. Mindst fem af dem skal være samlet på en base i USA for at genskabe den nødvendige hovednøgle, der kan få internettet til køre igen.

http://politiken....028049.ece

---

det sker ikke i morgen men om 438 dage ((7))

Internettets nuværende struktur har 438 dage tilbage, hvis det aktuelle accelererende forbrug af ip-adresser til nye gadgets med internetadgang fortsætter.

Det estimerer det globale internetregister IANA, og for at anskueliggøre det, har registeret lagt en tæller ud på sin hjemmeside.

Her kan man se slutdatoen, altså den dag, hvor der ikke er plads til flere nye netbrugere, samt hvor hurtigt antallet af resterende ip-adresser bliver ædt op af de nye brugere og nye apparater, der søger adgang til nettet.

læs resten her http://politiken....989381.ece

---

Jo tak thai.
Kan du huske da vi skulle skifte fra 1900 til 2000, der blev lavet meget plat på det((7))

---

vi må hellere holde kæft så vi kommer i klemme


It-advokat: Der er ikke ytringsfrihed på nettet



Internettet er ikke et offentligt sted, hvor du har en ytringsfrihed. Nettet er ikke et offentligt rum i den forstand, som gaden er. Du har heller ikke frihed til at gå ind i receptionen i et privat firma og sige, hvad der passer dig, lyder det fra it-advokaten Martin Von Haller Grønbæk.

Nu er det ikke politiet men teleselskaberne, der skal sørge for at loven overholdes på internettet.

Retshåndhævelsen på internettet har nemlig med Højesterets kendelse om Pirate Bay i dag taget endnu et skridt mod at blive overgivet til private selskaber fremfor offentlige myndigheder.

Og afgørelsen i Højesteret understreger også det faktum, at internettet ikke er et offentligt forum, hvor der er ytringsfrihed. Det er private rum, der stilles til rådighed af privare teleudbydere, som nu har fået besked på at holde justits.

Det er ifølge it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted nogle af aspekterne i afgørelsen i Højesteret.

Retten knæsatte princippet om, at teleselskaberne kan beordres til at lukke for adgangen til sider som den svenske piratside Pirate Bay.

Den udvikling skyldes blandt andet, at politi og anklagemyndighed ikke har ressourcer til at efterforske og retsforfølge mennesker, der udveksler ulovligt kopieret materiale på nettet.

»Afgørelsen i Højesteret er juridisk korrekt, det er lovgivningen, der er problemet. I vidt omfang lægger man nu op til at lade private aktører udføre det arbejde, der ellers på mange andre områder udføres af demokratiske organisationer som Folketinget, ministerierne og politiet«, siger Martin von Haller Grønbæk.

»En af grundene til, at rettighedshaverne er så obs på dette her er, at det tager for lang tid at gå gennem anklagemyndigheden, og politiet har ikke ressourcer til det«, siger han.

»Og når det gøres til et slagsmål mellem private, vil det altid være skævt i den forstand, at det vil være den med de fleste penge, som vil have den største chance for at få medhold, når et teleselskab skal beslutte, om en hjemmeside skal lukkes«, siger Martin von Haller Grønbæk.

Han tilføjer, at det heldigvis er sådan, at man kan få afprøvet teleselskabets beslutning ved en domstol.

»Men det er skævt, når bolden sendes over til den mindst ressourcestærke i den sammenhæng. Det bliver så meget tvivlsomt, om privatpersoner vil gøre noget ved det, hvis de for lukket for deres hjemmeside eller netforbindelse«, siger han.

Internettet er ikke offentligt
En anden forklaring på, at håndhævelsen af reglerne på internettet er ved at glide myndighederne af hænde er, at nettet ikke er offentligt.

»Mange har svært ved at forstå, at internettet er ikke et offentligt sted, hvor du har en ytringsfrihed. De betragter nettet på samme måde som det at stå ude på gaden. Men nettet er ikke et offentligt rum i den forstand, som gaden er. Du har heller ikke frihed til at gå ind i receptionen i et privat firma og sige, hvad der passer dig. Du må gå et andet sted hen og bruge din ytringsfrihed«.

»Når så meget af vores økonomiske aktivitet og meget af vores demokratiske aktivitet foregår i private fora på nettet, som stilles til rådighed af private aktører, så er det et problem, at det også er de private aktører, der både laver reglerne og spiller politimænd«.

»Når en teleudbyder skal finde ud af, om de skal fjerne adgangen til en hjemmeside, så bliver de nødt til at se på, ikke hvad der er godt for demokratiet eller ret og rimeligt, men hvordan teleudbyderen minimerer omkostningerne«.

Hr. Hansen og Coca Cola
Martin von Haller Grønbæk kommer med eksemplet hr. Hansen og Coca Cola.

»Hvis hr. Hansen beder et teleselskab lukke Coca Colas hjemmeside, fordi han mener, der ligger noget ulovligt på den, vil det være sværere, end hvis situationen havde været omvendt, at Coca Cola henvender sig, fordi selskabet mener, der ligger noget ulovligt på hr. Hansens hjemmeside«.

Og teleselskabet behøver ikke spørge en domstol, før den lukker hr. Hansens hjemmeside.

Problemet er ifølge Martin von Haller Grønbæk, at omkostningerne ved at gennemføre en retssag, der skal prøve, om lukningen er lovlig, er langt større for hr. Hansen end de er for Coca Cola.

Aftalen bestemmer dine rettigheder
»Vil det sige, at hvis jeg som ressourcestærk organisation beder et teleselskab om at lukke en hjemmeside, fordi jeg mener, der ligger noget ulovligt indhold på den, så må teleselskabet godt gøre det uden at få en dommerkendelse først?

»Ja, da denne adgang ofte findes i aftalen med teleudbyderen«, lyder det korte svar fra Martin von Haller Grønbæk.

Så bliver min hjemmeside lukket, uden at der har været en dommer indover?

»Det kan den nemt blive. Kun i de tilfælde, hvor du kan aktivere en masse andre, og der bliver en pressestorm ud af det, så vil teleudbyderen diskutere, om de skal lade være med at lukke den. Men det vil være ud fra en økonomisk betragtning. Og hvis der ikke er nogen, der lægger mærke til det, så vil teleselskabet jo have en interesse i blot at lukke for siden«, siger han.

http://politiken....980983.ece