---

Nå, nu kan jeg ikke vente længere Tiger....

Jeg har snakket lidt med Tiger om den globale opvarmning og følgerne af det misbrug vi mennesker har udsat jorden for, men i og med at Tiger blev kaldt på arbejde i huj og hast, ville jeg vente lidt med at lave en tråd om 'vores' frygt for konsekvenserne af alt det her.

Men den her artikel om en lille fisk i de danske farvande fik mig til at tænke at nu var det tid, så jeg håber tiger har tid til at deltage i debatten !!

For hvad tror i der sker med jorden i dag og i fremtiden ??

Er det vores misbrug der trigger de reaktioner vi får tilbage fra naturen, eller er det en overdrevet tro ??

Er 'vi' ene om at være nervøse for fremtiden eller sidder der andre med de samme tanker som 'os', så fortæl hvad du tror. Personligt tror jeg at vi mennesker på et par tusinde år, har suget alt for meget af jordens resurser som det har taget mange mange millioner år at skabe, og nu begynder at se regningens størrelse. Alt går galt hele kloden rundt, jordskælv som ikke burde ske, sker !!

Vulkaner, sunamier og voldsomme uvejr som ingen har set lige plager fattig og rig. Isen på polerne smelter og de altid pengeliderlige forretningsmænd spekulerer allerede i de besparelser det vil betyde med et åbent farvand nord om. Livet i havene og på land dør ud, landskaber ændres på grund af byggerier der så igen får regnvejr til at eskalerer til enorme jordskred der kræver menneskeliv, koralrev dør og fiskene der levede der engang er ofre for vores stræben efter at producere ligegyldige ting.

Så den her uskyldigt udseende artikel varsler sgu dårlige tider i lille Danmark, hvad syntes du ??

http://politiken....listermest






Grovæder. Den sortmundet kutling er en invasiv art, der i disse år breder sig eksplosivt i de danske farvande.

Den altædende sortmundede kutling spredes hurtigt og truer med at presse småfisk og rejer ud.


AF Morten Garly Andersen

For to år siden var sortmundet kutling et eksotisk indslag, da det første eksemplar blev fanget i danske farvande ved Bornholm.

Nu har den med lynets hast spredt sig til farvandene omkring Lolland, Falster, Møn og det sydlige Sjælland. Her fanges fisken for tiden i tusindvis i forbindelse med fiskeri efter ål og rejer. Og den findes formentlig også andre steder allerede.

»Vi har aldrig tidligere set en ny fiskeart sprede sig med så stor fart i danske farvande. Det ser ud til, at de har fundet en perfekt niche her, og jeg tror kun der vil gå et par år, før vi ser den i alle de indre danske farvande op til Skagen«, siger biolog Henrik Carl ved Statens Naturhistoriske Museum, som er i gang med at kortlægge udbredelsen af saltvandsfisk i danske farvande og i den forbindelse har fået mange indberetninger om den sortmundede kutling.

Kender ikke konsekvenserne
»Vi ved endnu ikke, hvad det kommer til at betyde, men det vil få store konsekvenser. Nogle steder er den allerede den mest dominerende fisk. Den er nærmest altædende, og fiskere finder kutlinger proppet med rejer, så de kan tænkes at gøre så stort indhug i rejebestanden, at de bliver en trussel for rejefiskeriet. Desuden kan de tænkes at fortrænge andre arter, fordi de æder dem, tager deres føde eller skræmmer dem væk«.

For ganske nylig fandt Henrik Carl og hans kollega Peter Rask Møller, som er de eneste, der forsker i den kommercielt uinteressante fisk herhjemme, ud af, at den sortmundede kutling også er begyndt at yngle i stor stil.

»Vi har set masser af yngel fra i år på Møn ved Klintholm Havn og i Guldborgsund foruden flere ældre årgange, som tyder på, at de nok har ynglet i danske farvande de seneste to til tre år«, fortæller Henrik Carl.

En stor familie
Dermed har Danmark fået en ny fisk, en invasiv art, der ikke hører naturligt hjemme her, men trives godt i det relativt saltfattige danske vand. I modsætning til de naturligt forekommende kutlinger kan den nye art også leve i ferskvand. På Falster er den allerede blevet fundet i Sørup Å, viser forskernes undersøgelser.

Ynglen fra i år er 3-4 centimeter lange fisk, mens de fisk, der fanges i fiskernes net, er fuldvoksne eksemplarer på 15-25 centimeter. Nogle fiskere beretter, at de fanger op mod 100 kilo om dagen, når de fisker ål og rejer.

Kommet til Østersøen med skib
Den sortmundede kutling – Neogobius melanostomus – stammer oprindelig fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav og er formentlig kommet til Østersøen via ballastvand på skibe.

Allerede i 1990 blev den opdaget i farvande omkring Gdansk i Polen.

En årsag til, at den nye kutling klarer sig så godt her, kan være, at der er få torsk nu i danske farvande. For den er selv et byttedyr for torsk, har det vist sig.

»Hvis der havde været lige så mange torsk som tidligere, var det ikke sikkert, at kutlingen ville have etableret sig så hurtigt«, siger Henrik Carl.

Sortkutling på steroider
Kutlingen er en del af aborreordenen, som omkring en tredjedel af alle klodens fisk tilhører. Der findes op mod 2.000 kutlingearter, omkring 10 af dem – blandt andet den nært beslægtede sortkutling – lever i forvejen i danske farvande. Men den nye art er langt den største herhjemme.

»Det er nærmest en slags sortkutling på steroider, som er meget aggressiv, større og stærkere end de danske arter. Så den kommer helt sikkert til at ændre på den biologiske balance i havet«, siger Henrik Carl.

Man ved endnu ikke så meget om dens levevis. Men det arbejder de på at finde ud af hos Statens Naturhistoriske Museum. Her skal forskerne nu i gang med at undersøge systematisk, hvad den lever af. Blandt andet ved at få fisk ind og sprætte dem op for at se, hvad de har i maven.

Måske fremtidens spisefisk
Fisken er ikke kun en trussel. Måske kan den komme til at spille en rolle som føde for torsken, vurderer Henrik Carl.

»Den er et oplagt byttedyr for torsken, så i bedste fald kan en stor bestand af sortmundede kutlinger hjælpe torskebestanden op«, siger han.

Det kan også være, at den kommer til at erstatte torsk eller andre fisk på danskernes tallerkner. I Østeuropa anses den for en udmærket spisefisk, og det mener Henrik Carl også.

»Jeg har spist en, og den smagte ganske godt. Den har fast hvidt kød, og så smager den ikke så meget af fisk, sådan som mange danskere foretrækker det«, lyder biologens vurdering.

»Desuden er der ikke særlig mange ben i den, så den kunne godt gå hen og blive en ny spisefisk herhjemme, hvis altså folk bliver interesserede i at spise den«.

Pen.