Oprettet af pensionisten d. 08-06-2011 16:01
#1
Det kræver ikke mange mennesker samlet på samme sted, før mindst en har et eksempel på et hårrejsende, angstprovokerende eller tragikomisk møde med lægeverdenen.
En decideret Top 25-liste over de mest vanvittige eksempler på lægers journalføring er i disse dage kilde til megen morskab på diverse medier på nettet, blandt andet på Århus Stifttidendes netavis,
Stiften.dk.
Hvor eksemplerne helt præcis kommer fra - og om de er autentiske eller om de er blevet bedre efterhånden som de er blevet fortalt videre - vides ikke. Men sjove er de.
1. Moderen er hjemmegående, men har dog gået i børnehave
2. Patienten græder konstant. Hun synes også at være deprimeret
3. Udskrivelsestilstand: I live, men uden min tilladelse
4. Vi vil fortælle moderen, at hun kan kighostevaccineres, når hun er fire år
5. Patienten nægtede at lade sig obducere
6. Efter at patienten er ophørt med at ryge, er hans lugt vendt tilbage
7. Nu begyndende stær på højre øje, hvorfor der er god grund til at operere venstre side
8. Patienten udåndede på gulvet uden påstyr
9. Hun er følelsesløs fra tæerne og nedefter
10.Patienten har ingen fortilfælde af selvmord
11. Patienten har efterladt sine hvide blodceller på et andet hospital
12. Huden er fugtig og tør
13. En gang imellem har hun konstant og sjælden hovedpine
14. Patienten nægtede at lade sig obducere
15. Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand
16. Patienten har klaret sig helt uden ilt i sidste døgn
17. Smerterne i ryggen viser sig, når patienten ligger udstrakt med begge ben på ryggen
18. Synes, han tisser godt. Som en hest ifølge eget udsagn.
19. Stumpen blødte igennem, hvorfor den udskiftes
20. Patienten har været på hundepension med støtte fra kommunen
21. Patienten har lidt af depressioner, lige siden hun begyndte at konsultere mig i 1989
22. Ansamlingen af udslæt kredser omkring patienten
23. Patienten fik amputeret en tå på venstre fod for en måned siden. Han fik også amputeret venstre ben over knæet sidste år
24. Mad får han af sønnen, som er dybfrossen
25. Dette er de patienter, der blev liggende på mit skrivebord
Nummer 15 er min favorit : 15. Patienten er en 79-årig enke, som ikke længere bor sammen med sin mand
Guf for ordspassere ((8((
Kilde:
Stiften.dk