Oprettet af Pen d. 01-01-2012 02:00
#1
Dagbogen 31.12.2011 Kanchanaburi
Et godt nyt år til jer alle, må det blive lige så specielt som mit !!
Sutskoene blev endelig købt til 79 Bht pr par, og kun for at ligge i den plasticpose de blev købt i, for nu er det selvfølgelig ikke koldt mere om morgenen. Pludselig er her nogle og tyve grader når vi står op og shortsene er igen fundet frem, typisk når man lige er blevet pelset godt og grundigt :ARGH
Den meget dyre jul hvor jeg betalte 1.500 Bht alene for maden til juleaften tog sgu et alvorligt indhug i formuen, + at den manglende medicin på hospitalet gjorde at jeg igen er nødt til at købe den dyre ikke så virkningsfulde medicin på det lokale ‘apotek’ der koster mig en smule over 700 Bht hver tredie dag.
Så jeg glæder mig sgu til at få pension denne gang, de mange timer på hovedet i skraldespande for at lede efter plastik og tomme flasker uden det store held er slut. Og nu jeg åbenbart kan se frem til at skulle betale de 1.120 Bht for medicin hver måned, er sparekniven fundet frem så der er penge til det hele. Turene er også lagt på hylden for en tid nu vi har fræset så meget rundt de samme steder hver gang her har været gæster, så der står kun de gratis gåture på programmet vi så til gengæld også nyder gevaldigt ((11((
Akvariet kører perfekt nu jeg er kommet ind i rytmen med at skifte vand og grundigt støvsuge bunden for snavs som der er meget af, fiskene trives gevaldigt ser det ud til, ingen dødsfald eller halvsløje fisk har der været i lang tid nu. Men algerne kæmper jeg meget med, mindst 2 gange om ugen er jeg nødt til at bruge mindst en time på at fjerne dem fra alt inde i akvariet uden nogensinde at vinde kampen nu solen står så lavt, så arbejdsløs er jeg ikke ((114((
Og nu jeg har fået den tvivlsomme ære at passe Indo og Gun Ba’s hus i en uge nu de tager til Chang Mai, gør jo så at vi rent faktisk ikke kan tage nogle steder. Hele familien tager derop for at nyde kulden (hold kaje nogle kegler :VI hvert år, søster fra Krabi der kom forleden kører derop i egen bil og fylder bilen op med andre familiemedlemmer. Derfor sagde jeg også pænt nej tak til invitationen om at deltage i løjerne, hvem hulen kan holde ud at sidde i en bil fyldt med Thaier der absolut skal skvadre hele tiden, ikke mig :(
Men søster og kæresten kommer jo herop for at fejre begivenheden men bliver her kun én dag, hun vil tilbage og lave penge på at sælge kaffe igen siger hun, lidt ærgeligt nu kæresten gerne vil være sammen med mig. Han har skaffet sig en ordbog og øver sig hele tiden så vi kan snakke sammen, det går ikke helt så godt kan jeg godt afsløre. For det skal selvfølgelig afprøves der gør at han ringer til os, og havde jeg ikke Kat til at oversætte det mærkelige der kommer ud af hans mund ville jeg være lost ((8((
Nå, min søde og glade Kat tøffer rundt inde i huset iført natkjole og blomstrede sutsko og laver mad til mig nynnende på en sang, vaskemaskinen snurrer lystigt rundt og fuglene pipper begejstret over varmen, Gun Ba kom lige sjoskende og inviterede os med i tempel hvor de skal op og takke Buddha for søsterens fødselsdag som er i dag. De skal også snakke med ham om det barn en af drengenes pige mistede i sidste uge, 4 måneder henne døde barnet desværre og sygehuset måtte tage det ud som Kat sagde, så de var meget kede af det derovre i huset hvor de gik tavse rundt med sørgmodige ansigter, så det var ikke så nemt at fortælle hende hvorfor vi er så glade her i det lille hus !!
Men Gun Ba blev voldsomt glad og sagde med det samme Jai Di, hun smilede glad og trak Kat hen til det træmøbel der står uden for deres hus, og så startede knevret ellers. Vi, eller rettere jeg var lige på en opfølgende mission med nogle større net så duerne ikke kan fodre deres unger der er fanget oppe under taget, da det hurtigt var overstået og jeg skulle ned igen kunne jeg ikke få øje på stigeholderen nu jeg stod oppe på øverste trin af min 3 meter stige, hun var stadig i gang med snakke med Gun Ba og fortsatte samtalen mens hun aller nådigst holdt stigen, og sådan gik de næste par timer hvor jeg var gået i flyverskjul inde i carporten for at slippe for larmen ;)
Og tak for kaffe en tempeltur vi så ellers kom på, vi kørte klokken 9, og var ikke tilbage før klokken 3 eftermiddag efter at have besøgt ikke ét tempel, men hele 4 :SAR Vi lagde ud med at køre op til Wat Putta Baad Kao Noi der ligger et par kilometer uden for byen, og hvor Kat og jeg har været før. Munken vi snakkede med forrige gang, genkendte os og kom smilende ud og begyndte at snakke lidt Engelsk. Vi blev ført ind i et stort rum med en pragtfuld udsigt hvor munkene blev overdænget med gaver nu søster havde fødselsdag hvor vi fik en sludder med Buddha inden vi blev bænket ved et langbord, hvor munken så messede nogle ord som alle undtagen mig selvfølgelig, gentog. Gaverne blev lagt på et orange klæde og trukket over til munken der så vældig glad ud, jeg tog nogle billeder af Gun Ba der havde spurgt om jeg ville, og selvfølgelig ville jeg det. Så jeg havde noget at lave nu jeg ikke forstod hvad de snakkede om og hyggede mig over at være sammen med dem alle sammen ((11((
Og så troede jeg at det var slut så jeg kunne komme hjem og blive færdig med Dagbogen, vi kørte samme vej tilbage og ingen sagde noget indtil Kat sagde, vi kører lige ned til markedet, okay ?? Ja ja sagde jeg og tænkte at de vel skulle købe mad nu der var gået 1 time siden sidst, men nej, vi skulle ned til det ældste monument i Kanchanaburi for at vise respekt for Buddha fortalte Medhi mig. Så vi gik ritualet igennem en gang til som også indebærer at Kat gavmildt deler ud af mine 20 Bht sedler, men i dag lod jeg som ingenting fordi Buddha så sandelig skulle belønnes ??
Endnu en gang troede jeg det var slut, og blev igen skuffet da vi nu kørte ned til floden hvor der skulle fodres fisk, og selvfølgelig snakkes med Buddha igen nu det var 3 minutter siden sidst :VI
Men det var nu hyggeligt nok, Kat og Gun Ba gik og snakkede og holdt om hinanden som gamle veninder der er så skønt at se på, så selv om Kat og jeg nok er nede og fodre fisk ved templet et par gange eller tre om ugen, tussede jeg rundt og hyggede mig i dag omringet af indholdet af en stor turistbus fyldt med blegfede falanger der var alle vegne. Medhi’s kone der havde været meget gavmild de 2 første steder hvor hun havde købt små figurer og røde og gule stofstykker der blev viklet rundt om de respektive statuer, gik også amok her og købte foder til os alle. Så der blev fodret fisk på den lede måde indtil jeg vendte bunden i vejret på posen for ligesom at blive færdig nu poserne var så store.
Og så kommer vi til afslutningen var det min plan at skrive, men Kat fortalte Gun Ba om Wat Tham Pu Wa det smukke tempel jeg lagde film op fra. Der havde den gamle sgu aldrig været selv om hun er barnefødt i Kanchanaburi, så der skulle vi selvfølgelig også hen nu Gun Ba er holdt op som sygeplejerske og har holliday som de siger her. Så afsted med mig som guide nu ingen vidste hvor det lå, altså lige indtil Golung drejede til venstre og kørte forkert. Mei di sagde jeg højt til Medhi der nu ikke var chauffør længere og sad ved siden af, det er den forkerte vej skyndte jeg mig at sige som dog ikke rystede ham nu han er Thai. Så vi kørte i en stor bue tilbage til byen på en omvej på omkring 20 kilometer inden vi endelig kom til bagvejen derud og fik kørt mere end 40 kilometer. Golung betaler ikke for gassen sagde Medhi, han tanker gratis nu han har været ansat i politiet, men jeg skal sgu selv betale sagde han og kiggede bekymret på tankmåleren, og på chaufføren :SAR
For konen kunne altså ikke multitaske, hun styrede bilen og sin mobil der ringede ustandseligt nu hun havde fødselsdag, når det skete gik det galt. Bilen kunne pludselig ikke køre ligeud mere, der blev slingret til den store guldmedalje mens farten dalede til lidt over 7 kilometer i timen kørende ude over midterstriben, så jeg sad for mig selv og håbede at mine bønner til Buddha havde hjulpet mens jeg kneb øjnene sammen i bar frygt ((128(( Og selvfølgelig kom farten op mod de hundrede når telefonen ikke sagde noget, så hun præsterede at overse skiltet til templet der nær havde væltet bilen i hendes forsøg på den simple manøvre at sætte farten ned og endelig stoppede. Puha det er sgu ikke muntert at se og opleve in person hvor dårlige bilister de er, så jeg var vældig tilfreds da vi trillede ind på parkeringspladsen og jeg kunne sætte mig ved et bord og slappe af mens de andre gik ind og så på herlighederne.
Jeg faldt i snak med en Belgier udenfor og fik en lille sludder med ham mens jeg ventede, han bor også her i byen og snakkede om alle hans Visa problemer. Han er her ulovligt forstået på den måde at han burde opholde sig i Belgien, hvis de fandt ud af hjemme at han bor herude, tager de hans pension, utroligt som der bliver snakket Visa hver gang man møder nogen !! Nå, men så gik tiden da med det om ikke andet indtil de 3 damer nu kom langsomt ud fra hulen hvor Gun Ba og søster havde snakket med en munk, og havde købt nogle bøger, garanteret de eneste de har :VI
Endelig kunne vi så køre hjem så jeg kunne hvile ryggen, for de små biler til de små mennesker er sgu ikke bygget til falanger fandt jeg ud af. Men helt slappe af kunne vi nu ikke, for vi skulle ud og handle alt det sunde doktoren havde anbefalet, så der blev købt masser af frugt, mælk og grønt som der skal spises meget af hver dag. Endnu en dyr dag hvor også huslejen blev betalt og hvor jeg lavede min Internet forbindelse om til en 6 MB i stedet for de 9 MB jeg har, den manøvre sparer jeg 400 Bht på om måneden og kan godt leve uden de 9 MB. Og det virker perfekt, både forbindelsen til maskinen og WIFI som der også er i den. Så nu kan jeg sidde og hygge mig udenfor når der er stille i huset, herlig ting.
Men ellers er her roligt, nu jeg passer Indo, og hun skal selvfølgelig luftes, sætter vi os ind på det gamle træmøbel der står inde på den tomme grund og nyder aftenen og hyggesludrer mens hønsende pikker desprat for at finde et luksus måltid inden de hopper op i de store bambus for at sove. I aftes så vi at nogen havde sat ild til bjerget bag ved huset, som en lang lyskæde flere hundrede meter lang, lyste de mange små flammer op i den tiltagende aften. Insekterne der nu igen kan sige noget nu ’frosten ’er forsvundet, underholdt os med en herlig symfoni mens Indo rendte rundt ude på marken og gjorde det hun skulle, mens Kat fortalte at det nok var nogen der ledte efter dyr der havde startet ilden. En fantastik dejlig afslutning på endnu en dejlig dag i mit herlige liv, at have muligheden for at sidde udenfor mens mørket sænker sig og alt ånder fred og idyl kan vel ikke blive meget bedre, vel ??
Tak for et dejlig år Buddha, og tak for Kat....... ((6))
