Oprettet af egon d. 22-03-2012 00:33
#1
tterne går helt op til 40 procent i forhold til de sædvanlige lavpriser, som SAS udbyder udenfor kampagneperioderne.
Med jævne mellemrum sender SAS tilbud i markedet, der skal stimulere efterspørgslen på den overskudsproduktion, som et netværksflyselskab sædvanligvis har.
Formålet er naturligvis først og fremmest at få solgt flere billetter, således at indjeningen på hver flyvning kan optimeres. Men for SAS handler det også om at ændre kundernes opfattelse af, at SAS kun er for forretningsrejsende.
SAS ønsker nemlig at gøre selskabets produkter ligeså attraktive for fritidsrejsende, som typisk efterspørger lavpriser på Economy Class.
Kampagnen som SAS igangsætter i dag løber frem til og med den 3. april. Det vil sige en ultra kort salgsperiode, men til gengæld er rejseperioden strukket ud, således at lavprisbilletterne indenfor Europa gælder for rejser fra 29. april og helt frem til 15. december.
Samme rejseperiode er gældende for billetter til Asien, dog med undtagelse af perioden 25. juni til 28. oktober, hvor der ikke er udbudt billetter til de særlige lave kampagnepriser.
Op til 40 procent rabat
Hos SAS kender man ikke det præcise tal for antallet af billetter, der indgår i kampagnen, men har valgt at markedsføre sig under overskriften: 1.000.000 billige rejser.
"Der er sandsynligvis flere millioner billetter til salg, men for at være på den sikre side, begrænser vi det i markedsføringen til 1 million, når vi ikke kender det præcise antal," siger Per Møller Jensen, der er Vice President, Brand, Marketing og EuroBonus hos SAS.
SAS-direktøren fortæller, at rabatterne på de laveste bookingklasser i Europa varierer mellem 7 - 20 procent under sædvanlig lavpris. På flybilletterne fra København til Paris, hvor SAS er konkurrenceudsat fra lavprisflyselskaberne easyJet og Norwegian, er priserne i kampagneperioden i gennemsnit nedsat med op til 20 procent.
På andre ruter og flyvninger, der normalt ikke er omfattet af de laveste priser hos SAS, har SAS valgt at inddrage disse i kampagnen. Det betyder, at billetterne her vil være op til 30-40 procent billigere end normalt.
Den nye SAS kampagne er tilgængelig i alle markeder.
http://check-in.d...leID=60183
Oprettet af Thaitur d. 12-04-2012 10:54
#2
Jeg synes altid at deres tilbud lyder godt, lige til man kommer ind på deres side og ser hvordan det hænger sammen. Den ene vej er måske billig, men tilgengæld koster den anden vej så rigtig meget. Hvem plejer I at rejse med?
Jeg har været i thailand en gang og der rejste vi med thaiairways og det var vi rigtig godt tilfredse med!