For at blive fritaget fra at modtage digital post fra det offentlige skal du kontakte din lokale borgerservice. Her får du en blanket, hvor du skriver under på, at du lever op til mindst én af fritagelsesgrundene.

3. Er registreret som udrejst af Danmark

maichai skrev:




Det var da bedre hvis man kunne blive tilmeldt i stedet for at vente mindst 2 måneder på breve fra det offentlige Danmark
Det mest morsomme er at bl.a. SKAT sender breve der skal være svaret på inden 30 dage kommer mere end 60 dage senere og de kunne være kommet på et split sekund med digitalpost men sådan er det når det er idioter som sidder i Danmark og har ondt i røven af at det ikke er dem der kan bo her

du kan godt blive tilmeldt selv om du er bosat i thailand, det er lidt besværligt og tager sin tid
se linket her: https://www.nemid...

man har med at gøre UHAA han sidder i Thailand han skal fandme ikke have det nemt for jeg sidder her og fryser i det kolde Danmark sådan har jeg forstået det

nej skrev:


vi kan kun vente og se om staten vil overholde deres ejen lov, som er : Fra 1. november 2014 skal alle modtage deres post digitalt

det viser jo lidt om hvad for skrankepaver man har med at gøre UHAA han sidder i Thailand han skal fandme ikke have det nemt for jeg sidder her og fryser i det kolde Danmark sådan har jeg forstået det

Kun halvdelen af danskerne er klar til at modtage digital post

De offentlige kontorer dropper papir og konvolutter 1. november.

Om mindre end to måneder skal de danskere, der har mulighed for det, være klar til at modtage al post fra det offentlige via computeren, mobiltelefonen eller på deres iPad. 1. november er det slut med krøllet papir og gammeldags konvolutter, når der kommer ’brev’ fra skattemyndighederne eller kommunen.

Målet er, at 80 procent af al skriftlig kommunikation mellem det offentlige og borgerne skal foregå digitalt fra 2015. Og forventningen er, at det vil give statskassen en årlig besparelse på rundt regnet 1 milliard kroner. Men der lang vej endnu, før målet er nået.

Indtil videre har 2.601.950 danskere tilmeldt sig det nye digitale postsystem, Digital Post, viser en ny opgørelse, som Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet for Politiken. Det svarer til 55,4 procent af de i alt 4,7 millioner danskere over 15 år, der er målgruppen.

For at sætte skub i processen skal kommunerne nu konkurrere om, hvem der kan få flest borgere ’gjort digitale’ inden 1. november. Samtidig har kommunerne uddannet 7.000 såkaldte it-ambassadører, der kan hjælpe borgerne med at forstå og benytte det digitale postsystem ude på de lokale biblioteker og borgerservice-centre.

»Udviklingen går jo hele tiden i den rigtige retning, men hvis vi skal i mål med de ambitioner, der er sat op, kræver det, at vi får taget et ryk de kommende måneder«, siger Jacob Bundsgaard, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening og socialdemokratisk borgmester i Aarhus.

»I min egen kommune har vi desuden uddannet nogle af de kommunale hjemmehjælpere til også at være it-hjælpere, så de kan tilbyde at hjælpe de ældre derhjemme«, siger Aarhus-borgmesteren.

Mulighed for at blive fritaget

Men det er ikke alle borgere, der kan og vil skifte papiret ud med internettet. Derfor er det muligt at blive fritaget fra den digitale postordning, hvis man eksempelvis ikke har adgang til en computer med tilstrækkelig internetforbindelse, hvis man er registreret som udrejst af Danmark, er hjemløs, har sproglige vanskeligheder, har praktiske vanskeligheder ved at skaffe NemID eller er ramt af demens. Antallet af borgere, der får dispensation, vokser støt og roligt og er nu oppe på 327.494 personer eller 7 procent af den samlede målgruppe.

»Der er en klar sammenhæng mellem alder og fritagelse, og det er jo helt som forventet, at jo ældre du er, jo større er sandsynligheden for, at du skal fritages for Digital Post«, siger Louise Kampmann, teamleder i Digitaliseringsstyrelsen.

Hun glæder sig over, at stadig flere ældre ifølge statistikkerne kommer på internettet.

Det er også oplevelsen i Ældre Sagen, der tilbyder it-undervisning over hele landet.

»Vi havde gerne set, at borgerne selv kunne vurdere, om de ville være fri for denne digitale postordning, men når det er sagt, er det generelt vores indtryk, at fritagelsesprocessen er forløbet fornuftigt ude i kommunerne«, siger Linda Lützau Nielsen, digitaliseringskonsulent i Ældre Sagen:

Hun understreger dog, at fritagelsen ikke omfatter andre områder end Digital Post. »Det er fortsat et krav, at man eksempelvis skal anmelde en flytning og ansøge om hjælpemidler digitalt, selv om man har fået en fritagelse fra Digital Post. Vi så gerne, at man kunne få en generel fritagelse både for digital post og digital selvbetjening«, siger Linda Lützau Nielsen, der oplyser, at der fortsat er omkring 255.000 danskere over 65 år, der aldrig har været på internettet.

Digitaliseringsstyrelsen bekræfter, at der er en række digitale løsninger, der også omfatter de borgere, som udtrykkeligt er blevet fritaget for Digital Post: »Men her kan borgerne altså til enhver tid henvende sig i den kommunale borgerservice, så får de den hjælp, de har brug for«, siger Louise Kampmann.

Danskerne nøler med digital post
To millioner danskere har ikke forholdt sig til, at de om kort tid skal modtage post fra det offent-lige digitalt. Nu gælder det om at mindske skuffelsen, hvis der alligevel ikke dukker noget op i postkassen.

To ud af fem danskere over 15 år har endnu ikke fået oprettet den digitale postkasse, som kommunen, regionen og staten om halvanden måned begynder at aflevere vigtige breve i – hvis de ellers bliver klar. Digital post til borgerne skal bidrage til en årlig besparelse på to milliarder kroner på papir, porto og administration
Lige nu har 56,2 procent af de 4,7 millioner danskere over 15 år meldt sig til at modtage digital post fra 1. november. Det svarer til 2,63 millioner danskere, men lige godt to millioner mangler endnu at sige »ja tak« – og gør de det ikke selv, bliver det gjort for dem, og breve, som hidtil er kommet med et rødt postbud, vil om små seks uger i stedet ankomme med elektronisk budbringer. Det gælder f.eks. indkaldelse til sygehuset, meddelelser om pension, meddelelser om SU, ændring af boligstøtte, pladsanvisning i daginstitution og breve fra Skat.
Danmark bliver dermed det første land i verden, hvor digital post bliver obligatorisk, og politikerne har ændret loven, så digitale breve har samme retsvirkning som papirbreve. Derfor er man forpligtet til at læse sin post, og for at hjælpe har kommuner, regioner og staten derfor investeret små otte millioner kroner i, at man kan få en SMS-besked på mobiltelefonen eller en besked pr. mail, når der lander ny post i den digitale postkasse på Borger.dk eller e-Boks.dk.

340.000 har bedt sig fritaget

2,2 procent eller lige over 100.000 danskere har fået en midlertidig fritagelse de næste to år for at få posten digitalt, mens 5,1 procent eller 240.000 har fået permanent fritagelse, fordi de enten ikke har adgang til en computer eller har funktionsnedsættelser.
»Det er gået rigtigt stærkt det seneste år, så mavefornemmelsen er, at vi nok skal nå i mål. Jeg tror, at det vil gå rigtigt stærkt efter 1. november, men allerede nu ligger vi ret lunt i svinget i forhold til at realisere de forventede gevinster. Vi forventede, at 800.000 danskere ville bede om fritagelse for digital post. Lige nu ser det ud til, at vi lander på et lavere tal – men det vigtige er, at dem, der ikke føler sig trygge ved det digitale og mener, at de har brug for en midlertidig eller permanent fritagelse, møder op i borgerservice og taler med en medarbejder. Det er i alles interesse, at der bliver fundet en god løsning for den enkelte,« siger konsulent Jacob Poulsby Andersen fra Kommunernes Landsforenings kontor for digitalisering og borgerbetjening.

Man skal dog ikke forvente, at det vælter ind med post efter 1. november. Får man i forvejen kun sjældent post fra det offentlige, ændrer digitaliseringen intet på det. Blot kommer de få breve så digitalt, efterhånden som kommunen, regionen og staten bliver klar med deres IT-systemer, så brevene med ofte personfølsomme oplysninger kan afleveres i den digitale postkasse og ikke blot med normal e-mail.

»Nogle vil nok blive skuffede over, at de ikke får noget, men vi begynder jo ikke at sende meget mere post nu. Nogle får allerede en del, fordi de har mange mellemværender med det offentlige, andre af os hører i forvejen ikke noget. Men udfordringen er naturligvis at holde folks opmærksomhed fangen, så de checker efter og sørger for at sætte op, så de får underretning på mobiltelefonen eller på mail,« forklarer Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvaret for digitaliseringen af Danmark.

Pligt til at læse

Og selv om det koster det offentlige i gennemsnit 90 øre pr. afleveret digitalt brev, er det en god investering.

»Kommunerne vil sende så meget som muligt som digital post, så man ikke behøver at forholde sig til, om der i en meddelelse er personfølsomme oplysninger eller ej. Derfor er de 90 øre, som vi betaler pr. forsendelse, supergodt givet ud, også som markedsføring af den digitale post. Den enkelte kommune ville spare forholdsvis lidt på at sende noget post som almindelig e-mail, men danskerne skal være opmærksomme på, at de har pligt til at læse brevene i digital post, og at det har samme retsvirkning, som hvis de kom på papir,« siger Jacob Poulsby Andersen.I løbet af december forventer Digitaliseringsstyrelsen at få kortlagt, hvor meget post det offentlige overhovedet sender.
»Vi ved, hvor meget der sendes digitalt, men ikke, hvor meget der ikke sendes digitalt. Så i december undersøger vi, hvor megen post der går gennem Post Danmark ved siden af. Pakker, nummerplader, pas og kørekort kan jo f.eks. ikke sendes digitalt. Men undervejs opdager mange myndigheder faktisk, at en del af den post, de sender nu, helt kan undværes, så der sker samtidig en oprydning,« siger Lars Frelle-Petersen.

Hver tredje dansker er dog stadig skeptisk over for digital kommunikation, viser Danmarks største kortlægning af brugen af IT i det offentlige og i erhvervslivet, »IT i praksis«, der kom for nylig. Mens 42 procent for tre år siden syntes, at det var en god idé, er andelen nu steget til 51 procent, mens 35 procent i dag er skeptisk mod 41 procent i 2011.

Danskerne må vente på den digitale post

Danskerne skal ikke forvente, at deres digitale postkasse vil bugne med meddelelser, når post fra det offentlige efter planen skal være elektronisk 1. november. Det er nemlig ikke alle myndigheder, der vil være nået i mål til tiden.

»Nu bliver det nemmere at have styr på de vigtige papirer. Fra 1. november sender det offentlige post til dig digitalt. Fremover går du på nettet og læser posten.«

Meldingen toner for tiden hen over TV-skærmene, hvor danskerne bliver mindet om, at alle over 15 år skal være klar til at modtage digital post fra det offentlige om mindre end to måneder.

Inden udgangen af 2015 skal 80 procent af al kommunikation med både kommuner, regioner og staten nemlig ske digitalt for hvert år at spare to milliarder kroner, der kan bruges bedre end på papir, porto og administration.

I det offentlige er det imidlertid ikke alle, der forventer at være helt klar til tiden og kunne aflevere også breve med personfølsomme oplysninger i den digitale indbakke på Borger.dk eller E-boks.dk, som man tilgår med sin NemID.

Det viser den store kortlægning af IT-brugen i Danmark »IT i praksis« fra Rambøll og Dansk IT, der er blevet udarbejdet på baggrund af interviews med både private og offentlige virksomheder samt menige danskere.

Heri svarer 57 procent af de statslige organisationer ja til, at de i høj grad forventer at nå i mål til tiden, mens det gælder 91 procent af kommunerne. For et år siden var det henholdsvis 59 procent og 94 procent, der svarede ja.

At staten halter sådan bagefter er ikke spor godt.

»Man hører tit argumentet fra staten om, at der ikke er så meget borgerbetjening dér, men stort set alle ministerier har borgerbetjening. Ingen kan sige sig helt fri – selv om Statsministeriet kontakt med borgerne måske er meget begrænset. Det er et dårligt signal at sende. Det er altid godt at feje for sin egen dør,« siger Ejvind Rasmussen, direktør i Rambøll Management Consulting.


»IT i praksis« angiver ikke konkrete tal for de fem regioner, men ifølge Rambøll Management er billedet her lidt broget.

Besparelsen lokker

Ifølge en opgørelse fra Digitaliseringsstyrelsen skal danskerne da heller ikke forvente, at det vil vælte ind med digital post fra det offentlige allerede fra 1. november.

Mange danskere har ikke stor kontakt med det offentlige, og det offentlige har ikke alle IT-systemer på plads, så tingene kan sendes digitalt.

»Der vil stadig være noget post, der i mange år frem skal sendes på papir på grund af skæve formater. Men der gøres en stor indsats for at få flere og flere selvbetjeningsløsninger, og dermed falder behovet for at sende breve og skemaer,« siger konsulent Jacob Poulsby Andersen fra Kommunernes Landsforenings kontor for digitalisering og borgerbetjening.

Muligheden for at spare penge vil dog formodentlig sikre, at der hurtig vil ske noget på området.

»Det vigtigste er selvfølgelig, at danskerne efter 1. november oplever, at de modtager breve fra det offentlige digitalt. Men det bliver også i stigende grad en rigtigt god forretning for kommunerne at sikre, at deres systemer kan sende posten digitalt, fordi brugerne – og lige nu har omkring 56 procent tilmeldt sig – er kommet på. Hvis ikke kommunerne sender brevene digitalt, vil de i princippet komme til at mangle nogle penge, så der ligger et pres på, at digitale breve bør give luft i budgetterne,« siger konsulent Jacob Poulsby Andersen fra Kommunernes Landsforenings kontor for digitalisering og borgerbetjening.

En fysisk påmindelse

Hos Danske Regioner vil der ligeledes efter 1. november, hvor danskerne skal have tilmeldt sig digital post, blive skruet op for den digitale udsendelse.

»Vi skønner, at ca. 50 pct. af udgående post nu sendes digitalt fra regionerne, og at regionerne inden årsskiftet er oppe på 80 procent,« siger konsulent Aleksander Bjerrum.

Forsendelser af for eksempel prøveglas og medicin kan naturligvis fortsat kun foregå fysisk. For at minde folk om, at de skal tjekke deres digitale post for ikke at overse indkaldelser, vil regionerne i første omgang sende et fysisk brev samtidig med den digitale indkaldelse.

Derudover afventer regionerne, at det senere vil blive muligt at få en læsekvittering, når borgere har modtaget posten i deres digitale postkasse. Samtidig presser regionerne på for, at sygehusene vil kunne se, at modtagerne af indkaldelser har modtaget – og læst – dem.

Pligt til at læse posten online

Det er obligatorisk for alle danskere over 15 år at oprette en digital postkasse, hvis ikke de hører under den gruppe, der har søgt om og fået fritagelse. Og opretter man den ikke selv, sørger det offentlige for, at den bliver oprettet.

Man har pligt til at læse den indkomne post og kan få besked på en SMS eller pr. mail, når der er nyt i indbakken.

Myndighederne er dog ikke ved lov forpligtede til at skulle sende posten digitalt, og de kan opfylde målet om 80 procent digital post ved også at bruge almindelig e-mail, hvor der ikke må fremsendes personfølsomme oplysninger, eller bruge selvbetjening over internet.

»Det er naturligvis en berettiget forventning fra borgere og virksomheder, at de modtager post i den digitale postkasse, og at myndighederne også kan besvare henvendelser via denne kanal. For myndighederne er der også tale om en stor omstilling, og myndighedernes brug af løsningen er i stor vækst. I dag sendes cirka tre millioner forsendelser om måneden via Digital Post,« oplyste finansminister Bjarne Corydon (S) forleden i et svar til Venstres IT-ordfører, Michael Aastrup Jensen