Oprettet af Kent d. 01-02-2017 02:37
#1
Forlagets beskrivelse
Gangsteren Lonne var en kendt skikkelse i den kriminelle underverden i mange år. Alfonseri, smugling, våben, stoffer, hæleri og vold. Hans synderegister var uendeligt. Fra de luskede værtshuse på Vesterbro, styrede han sine lyssky forretninger med hård hånd - men også som gentleman, med charme og smil.
Han var venner med Simon Spies, Teddy Edelmann og mange andre kendte mennesker, som han gerne skaffede letlevende damer og sprut. Lonne førte sig frem. Han havde stor bil og gavmildt gav han omgange på værtshusene og damerne flokkedes om ham.
Born Free er historien om Lonne. Gangsteren Lonne. Fra opvæksten i en beskeden arbejderlejlighed på Vesterbro til toppen af det kriminelle hieraki, hvor luderne arbejdede i kælderen, stoffer blev distribueret under bordet og enorme pengesummer skiftede hænder. Brandstiftelser, afstraffelser og drabsforsøg var dagligdag.
Men livet som dekadent gangster, hvor penge og sex aldrig var et problem, havde også en bagside.
Lonne har indskrevet sig i Danmarkshistorien, som en af de personer, der har været indespærret i flest år. Mere end 31 år bag tremmer er det blevet til. Børnenes og ex-konens historier rulles også ud i bogen.
Men derudover nåede Lonne bunden, da hans nyfødte søn, hans tredje søn på daværende tidspunkt, blev slået hårdt ned i et marmorbord og invalideret for livet.
Born Free er Lonnes ærlige og dramatiske historie. Det er historien om stenbroens skæve eksistenser og lette damer. Det er historien om et kriminelt underdanmark.
du kan købe bogen her https://www.saxo....8792984517
Oprettet af Kent d. 01-02-2017 02:38
#2
Thomas Heurlin skriver:
En af mine første dokumentarer om vesterbro gangsteren, Lonne. Filmen er fra 1993 og mit første gangsterportræt. Den blev sendt på TV2 i primetime i november 93 i serien "Reportageholdet". Siden dengang har jeg kendt Lonne og fulgt ham efter løsladelsen i 1995 (TV2). Det blev til dokumentaren "Løsladt: Gangsterens Søn" (1995). Sidste år fulgte jeg op med et portræt af hans søns Danni (DR Ramasjang 2012
Redigeret af Kent d. 01-02-2017 02:44
Oprettet af Kent d. 01-02-2017 02:46
#3
Mig og Min Familie: Danni
from Thomas Heurlin
Pilotafsnit af børnedokumentarserien "Mig og Min Familie". Et portræt af Danni på 5 år, som vokser op med hans far: Leon Fristrup Jensen, bedre kendt som Vesterbro Gangsteren "Lonne".
Oprettet af Kent d. 01-02-2017 02:49
#4
Løsladt: Gangsterens Søn
fromThomas Heurlin
Efter at have lavet dokumentaren "Lonne - gangsteren og kærligheden" beslutter jeg mig for at følge Lonne da han bliver løsladt og et år frem. Formålet er at finde ud af hvad det er der gør at den dengang 47-årige heroindømte Leon Erling Fristrup Jensen som mange andre hærdede de kriminelle altid vender tilbage til fængslet. På det tidspunkt har han allerede tilbragt over halvdelen af sit liv i fængsel. Efter sin løsladelse vil han leve et normalt liv, men Lonnie kan ikke sige nej til sit tidligere liv. De menneskelige tragedier - især er den invaliderende mishandling af hans nyfødte søn - er ufattelige. "Gangsterens Søn" er en af fire dokumentarer som følger fanger det første år efter løsladelsen.
Oprettet af masa d. 01-02-2019 13:34
#5
kan det nu passe
Livstidsfange sur på Lonne efter ny bog
Mener, at den pensionerede Vesterbrogangster ikke taler sandt i bogen 'Born Free'
Livstidsfangen Lars Petersen, er sur på den nu pensionerede Vesterbrogangster Leon Lonne Fristrup.
Vreden bunder i den den nye bog om Lonne, der udkom i går onsdag. Bogen hedder 'Born Free' og handler blandt andet om Lonnes kriminelle karriere, hvor han blandt andet har gjort sig i hash, heroin og alfonseri.
Og i den forbindelse er Lars Petersen også nævnt, da hans vej har krydset Lonnes.
- Lonne er bare en drukkenbolt og en tremmekalv, siger Lars Petersen via sin advokat, Peter Secher Schmidt.
http://ekstrablad...og/6517829
Gangster-Lonne droppet af Go' morgen Danmark
Den stærkt kriminelle Lonne var alligevel ikke inspirerende nok til Go' morgen Danmark
Den pensionerede Vesterbro-gangster Leon 'Lonne' Fristrup har levet et liv med narkohandel, vold og porno.
Hans farverige og dramatiske livshistorie bliver i morgen udgivet af forlaget Bogkompagniet i en bog med titlen 'Born Free'.
Efter planen skulle Lonne onsdag have været en tur forbi Go' morgen Danmark-studiet på Hovedbanegården, men ved nærmere eftertanke valgte TV 2's hyggesnakke-program at takke nej til den ansigtstatoverede vaneforbryder, der har tilbragt 31 år af sit liv bag tremmer.
http://ekstrablad...rk/6514014
Redigeret af ADM d. 01-02-2019 13:34