Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dahlgårds Tivoli
Oprettet af Svend Olsen d. 27-06-2018 16:18
#1
Dahlgårds Tivoli, 1:8. Velkommen til sommertid
Familien Dahlgård har drevet deres tivoli i over 50 år. Fra påske og frem til oktober rejser familien og de mange ansatte rundt fra by til by med forlystelser, boder og beboelsesvogne. I første afsit er tivoliejer Leif Dahlgård nervøs for, om bandet Cartoons kan trække de forventede 5000 mennesker til tivolipladsen i Randers. Og 22-årige Jan Lund, der har tjent på landet i 10 år, får en voldsom start på sit nye liv som tivoliarbejder.
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:18
Oprettet af Svend Olsen d. 27-06-2018 16:24
#2
Dahlgårds Tivoli, 2:8. Ny by, nye kvinder.
I denne uge er Dahlgårds Tivoli i Viborg. Tivoliarbejderen Jan Lund ved stadig ikke, om han bliver blind på det ene øje efter uheldet i skydeteltet, men det forhindrer ham ikke i at være den første tivoliarbejder der scorer en pige.
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:19
Oprettet af Svend Olsen d. 27-06-2018 16:26
#3
Dahlgårds Tivoli, 3:8. Krig og kærlighed
I denne uge er Dahlgårds Tivoli stadig i Viborg. Leif og Palle er i Italien for at hente et nyt tandhjul til karrusellen "Jamaicaen". Martin er blevet kæreste med Diana, og de er blevet ringforlovet efter en uge, hvilket er ved at få hendes tidligere kæreste og kollega Jan til at rejse fra jobbet. Johnny skal i fogedretten p.g.a. en bøde og i en campingvogn skal tæppet skiftes ud.
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:19
Oprettet af Svend Olsen d. 29-06-2018 14:25
#4
Dahlgårds Tivoli, 4:8. Ryg og rejs.
Dahlgårds Tivoli er i Esbjerg, og nye folk støder til, blandt andre Henriette, der skal læres op i pølsevognen og Raymond som søger nye udfordringer, efter en tid som taxachauffør. Henriette bliver godt modtaget - især af Jan, der altid er på pigejagt. Men vil hun overhovedet have en fast kæreste? Raymond får en noget hårdere medfart på radiobanen, og hans tålmodighed bliver sat på en hård prøve, da en ny gruppe polske arbejdere ankommer og alle skal bytte værelser;
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:20
Oprettet af Svend Olsen d. 29-06-2018 14:27
#5
Dahlgårds Tivoli, 5:8. Al magt til folket.
Dahlgårds omrejsende tivoli kører på 6. uge og ligger nu i Arnum, hvor utilfredsheden med arbejdsforholdene begynder at ulme blandt de ansatte. De planlægger et fagligt møde, men en af de ansatte har sladret til Dahlgård-familien, og så starter problemerne for alvor.
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:21
Oprettet af Svend Olsen d. 05-07-2018 11:05
#6
Dahlgårds Tivoli, 6:8. Venner eller ej.
Tivolisønnen Palle og hans kone Anette og resten af Dahlgårds Tivoli er nu i Boris. Og her må flere venskaber stå deres prøve. Landbodrengen Jan og byknægten Johnny har begge været med tivoliet siden sæsonstarten i Randers, og de er blevet gode venner. Men en aften går det galt. Under en fest ryger de i totterne på hinanden, og så kan det være svært at reparere et venskab dagen derpå.
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:21
Oprettet af Svend Olsen d. 05-07-2018 11:07
#7
Dahlgårds Tivoli, 7:8. Svingdøren.
Tivoli'et er nået til Vejle og Anni Dahlgard må igen til at lære nye folk op. En af dem hedder Thomas, og han har før lavet softice og popcorn, men det med candyfloss har han aldrig prøvet, så Anni må træde til som læremester. Men spørgsmålet er, om det er skønne spildte kræfter - det viser sig nemlig at Thomas meget hurtigt bliver en træt tivoliarbejder.
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:22
Oprettet af Svend Olsen d. 05-07-2018 11:08
#8
Dahlgårds Tivoli, 8:8. Cirkushesten.
Selvom Leif Dahlgård regner med at skulle forlade sit tivoli med benene først, så har familien Dahlgård alligevel forberedt generationsskiftet grundigt. Sønnen Palle og datteren Marianne og deres familier arbejder allerede med, og skal dele arbejdet imellem sig, når Leif og Anni står af ræset.
Redigeret af ADM d. 30-06-2024 09:22
Oprettet af Svend Olsen d. 14-05-2019 13:59
#10
Comeback til Leif Dahlgård
Hovednavn på festival - Bossen fra 'Dahlgårds Tivoli' kan snart opleves på Bremen Teater i København
For 20 år siden blændede DR op for det, der skulle vise sig at blive en af danmarkshistoriens første og største reality-serier.
Navnet var 'Dahlgårds Tivoli' og viste råt for usødet, hvordan dagligdagen forløb hos familien Dahlgård, der med deres spraglede hold af ansatte drev den omrejsende forlystelsespark Dahlgårds Tivoli.
I årene, der er gået siden 1999, er serien blevet dyrket intenst af en stor gruppe dedikerede fans, og Dahlgård og co. har sågar fået deres egen podcast-serie, hvor fans og eksperter igennem ti lange episoder har gennemgået alle detaljer i det kulørte og ofte ufrivilligt komiske univers.
Bag den populære podcast står Pelle Lundberg, og tirsdag 28. maj kan han - og ikke mindst seriens hovedperson Leif Dahlgård - opleves live på scenen i Bremen Teater i København under
»Podcast Festivalen, hvor den kæderygende tivoli-boss tirsdag 18.00 bliver æresgæst i podcasten, der bærer hans navn.
- Der er lagt op til en sjov aften. Vi skal selvfølgelig hilse på Leif, og hvis man kan lide dem, der er med i programmet - altså arbejderne - så vil man også få et par glædelige overraskelser. Og der kommer også indslag af musikalsk karakter, siger Pelle Lundberg til Ekstra Bladet og tilføjer:
- Det bliver det store Leif Dahlgård-show. Jeg får hjælp på scenen af nogle gæster fra podcasten, og så interviewer vi ellers Leif om stort og småt. Vi har fået besked om, at vi maksimalt må bruge halvanden time, og det regner vi også med at gøre
læs mere her: https://ekstrabla...rd/7632443
Store Danskere - Leif Dahlgård
Oprettet af bille d. 04-11-2023 05:42
#11
Det var sku tider den gang, masse af villige tøser((66t54(( og ølø(( på pladsen
Redigeret af ADM d. 16-05-2023 12:04
Oprettet af bz d. 30-06-2024 09:32
#12
Dahlgårds Tivoli The Movie
Verden bedste serie, nu som en helaftensfilm - Se den før din nabo, og tag kolben med ind, så du bare kan ligge og nyde alle de dejlige mennesker.
Det er ren nostalgi !!
Alle rettigheder tilhører DR
Redigeret af bz d. 30-06-2024 09:33
Oprettet af bebe d. 05-07-2024 12:04
#13
Har du også tænkt: "Hvad mon der blev af Leif Dahlgård? fra 'Dahlgårds Tivoli"?
'Seniormagasinet' har svaret.
Oprettet af bebe d. 14-07-2024 16:41
#14
Tivolilegenden og tv-stjernen Leif Dahlgård fra Dahlgårds Tivoli stempler ind i Djurs Sommerland og øser ud af sine mange års erfaringer i tivolibranchen.
Se med, når adm. direktør Henrik B. Nielsen byder sin nye kollega velkommen i Djurs Sommerland.
Der er ingen tvivl om, at det bliver en epokegørende aftale med den folkekære tv-stjerne .