Oprettet af egon d. 05-07-2020 08:49
#1
Brug visir
Mange flyselskaber har i de seneste måneder indført krav om ansigtsmaske og social afstand. Hvis du gør dig forhåbninger om at flyve med Qatar Airways i nærmeste fremtid, er det imidlertid ikke længere nok.
Flyselskabet har netop besluttet at øge sikkerheden ombord, og det indebærer blandt andet et krav om, at alle passagerer over to år bærer et visir foran ansigtet - udover masken, der fortsat er obligatorisk.
Det skriver CNN Travel.
- Hvis nogen nægter at tage ansigtsvisiret på, vil de ikke få lov til at komme ombord, siger en talsperson fra flyselskabet til mediet.
Visir-kravet har dog visse undtagelser. Har man eksempelvis råd til at rejse på business class, er det kun nødvendigt at have visiret på, når man går ombord og forlader flyet - der er nemlig bedre plads mellem passagererne, når de sidder ned. Og på economy må de rejsende også fjerne beskyttelsen, når de skal spise eller drikke undervejs.
læs mere her:
https://ekstrabla...ir/8189527