Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Udenrigsministeriet fraråder rejser til visse områder i Thailand og Cambodja
Oprettet af thai d. 25-07-2025 11:00
#1
Udenrigsministeriet fraråder rejser til visse områder i Thailand og Cambodja
Udenrigsministeriets rejsevejledning er opdateret pga. en eskalering af konflikten i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja. Udenrigsministeriet anbefaler, at du til enhver tid er opmærksom på din personlige sikkerhed, hvis du rejser til grænseområdet. Der kan være militære sammenstød.
Anbefalinger:
Undgå rejser til det berørte grænseområde.
Vær særligt opmærksom på din personlige sikkerhed.
Følg lokale myndigheders anvisninger, f.eks.: »Tourism Authority of Thailand (TAT)
der fraråder besøg ved visse turistattraktioner i det berørte område
Dine hoteller eller rejsebureauer
11 døde i opblusset grænsekonflikt mellem Thailand og Cambodja
Thailandske og cambodjanske soldater stødte torsdag sammen i flere områder langs deres grænse. Det er en eskalering af en konflikt, der ifølge nyhedsbureauet AP har kostet mindst 11 mennesker livet, hovedsageligt civile.
De to sider affyrede håndvåben, artilleri og raketter, og Thailand indkaldte også luftvåbnet.
Ifølge det thailandske forsvarsministerium var der kampe i mindst seks områder langs grænsen. Sammenstødene blev udløst af en mineeksplosion langs grænsen onsdag, der sårede fem thailandske soldater og fik Thailand til at trække sin ambassadør tilbage fra Cambodja og udvise Cambodjas ambassadør.
De sydøstasiatiske naboer har en langvarig grænsekonflikt, der går mere end et århundrede tilbage, til dengang Frankrig, der besatte Cambodja indtil 1953, først kortlagde landgrænsen.
Konflikten blusser med jævne mellemrum op langs deres 800 kilometer lange grænse. Men forholdet er forværret kraftigt siden en konfrontation i maj dræbte en cambodjansk soldat. Torsdagens sammenstød var langt større i omfang og intensitet end normalt.
Escalating border clashes between Thailand and Cambodia (Videoindslag fra CNA):
Thailand deploys F-16 fighter jets as clashes erupt along disputed border with Cambodia (Videoindslag fra CNA):
Thailand-Cambodia tensions: A decades-long spat over parts of the Emerald Triangle (Videoindslag fra CNA):
Redigeret af thai d. 25-07-2025 16:16
Oprettet af thai d. 25-07-2025 16:37
#2
Nye kampe flere steder langs grænsen
Nye kampe flere steder langs grænsen, TV2 News den 25. juli 2025:
Redigeret af ADM d. 25-07-2025 16:55
Oprettet af thai d. 25-07-2025 16:51
#3
Thailand har evakueret 100.000 mennesker TV-indslag fra DR den 25. juli 2025
Redigeret af thai d. 25-07-2025 16:53
Oprettet af thai d. 26-07-2025 20:24
#4
UM strammer dansk rejsevejledning for Thailand
Thailand og Cambodia er igen røget i totterne på hinanden i områder omkring deres fælles over 800 kilometer lange grænse. Udenrigsministeriet i København har nu gult kort til grænseområdet.
Generelt er hele Thailand grønt i den danske rejsevejledning – med undtagelse af følgende, der nu har det gule kort (”Vær ekstra forsigtig”):
”Grænseområdet mellem Thailand og Cambodja. Grænseområdet mellem Thailand og Burma (Myanmar) nær den thailandske grænseby, Mae Sot (Tak-provinsen) og ved “De tre pagoders pas” nær Kanchanaburi-provinsen,” skriver UM.
I forvejen var der orange i den danske rejsevejledning (”Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser til”): De sydlige provinser Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani pga. betydelige sikkerhedsrisici…”
Thailands myndigheder har erklæret fem distrikter i de to provinser Si Sa Ket og Ubon Ratchathani som højrisikoområder. Det skriver TV 2 i sin løbende dækning af konflikten. Si Sa Ket ligger cirka 500 kilometer fra Bangkok.
De to provinser ligger inden for rækkevidden af det cambodjanske militærs raketter. Thailandske myndigheder har foreløbig evakueret omkring 138.000 civile langs grænsen til Cambodja.