Oprettet af Svend Olsen d. 08-06-2021 16:08
#1
Kronprinsesse Margrethe er i 1963 på officiel rejse i fjernøsten.
Reportagen dækker hendes ophold i Bangkok, hvor hun er gæst hos det thailandske kongepar, efter at have rejst rundt i Thailand.
Herfra fortsætter rejsen til Kuala Lumpur i Malaysia.
Videre går det med skib til Cambodia, hvor der er arrangeret udflugt til ruinbyen Angkor med templet Angkor Wat. Under besøget bor prinsessen på paladset i Phnom Penh.
I Hong Kong besigtiges bl.a. byggerier, der skal løse det enorme flygtningeproblem. Bydelen ligger side om side med det Hong Kong, som er et turistparadis og shopping-mekka.
Sidste destination er Tokyo i Japan, hvor prinsessen besøger kejser Hirohito i kejserpaladset.
Alle steder besøger prinsessen også danske virksomheder og industrier.