Antal indlæg: 146 Tilmeldt: 26.11.14 Status: Offline
I Thailand tager vi maskerne på og håber det bedste.
Billederne fra barndommens bog ”Palle alene i verden” toner frem på den indre skærm, når jeg går ind i IconSiam og tager rulletrappen upstairs for at hente nye forsyninger hos min Nespresso-pusher.
Det skal lige bemærkes, at det er en stor livskvalitetsforbedring. I årevis solgte Nespresso kun deres vanedannende kapsler i et af Bangkoks centrale stormagasiner. Nu er det bare 200 meter ned ad vejen og ind i Asiens største og mest pompøse butikscenter for at hente ammunition til de daglige kaffefix.
IconSiam er enhver shopaholics drøm. Her er alt. Inklusive et par Rolls Roycer til salg oppe på fjerde sal, sågar også en smuk Maserati og en Toyota-stand, der indbefatter en kunstnerisk installation, der med jævne mellemrum får en rød Toyota til at stige op fra det flade gulv.
Normalt er der mellem 80.000 og 100.000 besøgende dagligt. En tredjedel turister. Fra Kina, Korea, Indien – ja, i virkeligheden hele verden. Resten er lokale fra hovedstaden eller risbønder på udflugt fra provinserne. Først forsvandt kineserne. Nu holder thaierne sig også væk. Der er gysende mennesketomt i et arkitektonisk vidunder, som er bygget til, at man fra alle vinkler gennem syv etager netop kan se, høre og føle mange mennesker.
Et billede på Bangkok netop nu. Thailands hovedstad med 12, 15, 18 måske 20 mio. mennesker til daglig – lidt afhængig af, hvem man spørger, og hvad der sker – er nu en tom skal. Selv den berygtede biltrafik er blevet fremkommelig, og der er god plads i det normalt overfyldte Skytrain. Ikke bare er der færre mennesker med højbanen, men regeringen har beordret flere afgange, så man ikke kommer til at stå alt for tæt.
I elevatorerne er der lagt tape på gulvet opdelt i firkanter, der sikrer, at vi holder afstand. Restauranterne har røde krydser på bordene så vi ikke sidder for tæt. Nu er biografer, barer, spillesteder, hanekampsarenaer og boksestadions også lukket. ”Hold afstand” er parolen, som blev gentaget af en speaker fra et Corna-inficeret thaiboksestævne, da han talte til folket fra sin syge seng på hospitalet.
Så er der serveret, og det er ikke til at misforstå, hvor man ikke skal slå sig ned for at nyde sit måltid. Foto: Lillian Suwanrumpha/AFP
Bangkok og Thailand er klar over risikoen. Alle passer på. 90 pct. går med maske. Det er nu ikke nogen sensation. Bangkok har været ramt af luftforurening siden engang i december, så masker har længe været en del af dagligdagen.
Jeg er selv strandet i Bangkok. Det kunne være værre. Under almindelig omstændigheder computer jeg jævnligt mellem Bangkok og Singapore: En to timers flyvetur med 30+ daglige afgange. Ikke væsentligt anderledes end en tur på motorvejen mellem København og Aarhus.
Men nu står jeg til 14 dages karantæne, når jeg sætter fødderne på singaporeansk grund – og 14 dage igen, når jeg igen sætter kursen mod Thailand. De nemme ture til Kuala Lumpur eller Jakarta er også midlertidig sat på stand by.
Andre venner og forbindelser har det værre. Der var ham, der blev afvist i Sagion, fordi hans visatype i mellemtiden var blevet annulleret. En anden er strandet på Bali, en tredje i Danmark. Andre sidder lammet i en region, hvor rejser er en del af hverdagen.
Her i isolationscellen på 26. etage er der udsigt over floden, til det mennesketomme IconSiam og et nervøst Thailand, der ikke rigtigt ved, hvad vej vinden blæser. Bliver det værre eller bedre? Det er alles gæt lige nu. Vi tager maskerne på og håber det bedste.
Men i dag er ”One Night in Bangkok” knap så eksotisk, som det lyder.
Lignende tråde