Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Status: OVERSVØMMELSERNE I THAILAND 7. NOVEMBER 2011
thai
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 08-11-2011 00:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3349
Tilmeldt: 03.07.09
 Status: Offline

Fra den danske ambassade i BKK:

Udenrigsministeriet fraråder indtil videre alle ikke-nødvendige rejser til Bangkok, da situationen fortsat er usikker og oversvømmelserne i øjeblikket breder sig til områder tæt på den centrale del af byen.

Større turistdestinationer som Chiang Mai, Chiang Rai, Lampang, Sukhothai, Kanchanaburi, Ratchaburi, Hua Hin, Pattaya, Koh Chang, Rayong, Phuket, Krabi, Koh Samui og alle provinser i det sydlige Thailand oplever normal vejrsituation.

Områder hvor turister færdes, så som Silom, Ploenchit, Sukhumvit og Khao San fungerer dog fortsat normalt, mens mange distrikter i de nordlige, vestlige og østlige dele af byen er hårdt ramt af oversvømmelserne med vandstand nogle steder på mellem 1 og 2 meter.

Skulle det centrale Bangkok blive ramt af oversvømmelserne kan det få konsekvenser for forsyningen af el og telefon, mad og drikkevand, samt renovation. I de oversvømmede områder udgør ophobningen af affald således nu en stigende bekymring for myndighederne.

Danskere i Bangkok anbefales at følge de lokale myndigheders anvisninger og holde sig orienteret om situationen via de thailandske medier. Se nyttige links og kontaktnumre. http://www.ambban...ooding.pdf


Situationen generelt:
Mange provinser er ramt se kortet:http://www.thaiflood.com/en og oversvømmelserne i landet berører et område på størrelse med Danmark. Ifølge Department of Disaster Prevention and Mitigation er nu næsten 3 mio husstande og ialt over 9 mio millioner mennesker er berørt af oversvømmelserne. Over 500 mennesker har mistet livet, heraf også mange ved elektrisk stød og slagebid.
Næste højvande forventes 11-17. november og 25-30. november 2011.

Følgende provinser i Thailand er berørt:
NORD: Nakhon Sawan, Phichit, Phitsanulok, Sukhothai.
NORDØST: Khon Kaen, Ubon Ratchathani, Srisaket, Surin, Roi-et, Mahasarakham, Kalasin.
CENTRAL: Ayutthaya, Saraburi, Ang Thong, Chai Nat, Uthai Thani, Lopburi, Suphanburi, Nakhon Pathom, Samut Sakorn, Nonthaburi, Pathum Thani, Singburi, Bangkok
ØST: Chachoengsao, Nakorn Nayok, Prachinburi

Situationen i Bangkok


Myndighederne oplyser, at mere end 470 områder i Bangkok og omegn er dækket af mere end 80 cm vand, og berører mere end 800.000 mennesker.

Detaileret information (Thai/engelsk) fra BMA om berørte områder, inkl. veje, kan findes her: http://www.bangko...&Itemid=87


Muligheder for indlogering i tilfælde af oversvømmelse:
Mange hoteller har reducerede priser for ofre for oversvømmelserne, se vedhæftede liste modtaget fra herværende udenrigsministerium. http://www.ambban...teller.pdf

Desuden har en privat velgørende organisation, HOPE Worldwide (Thailand), igår åbnet et gratis evakueringscenter for udenlandske ofre for oversvømmelserne med plads til 200:
The Bangna Commercial College "to accomodate
foreigners affected by the flooding in Thailand, the only such
facility in Thailand. It's set up as a foreigner evacuation center,
providing housing, bathroom facilities, food & drinks & even 10 free internet connection workstations for those who needs to contact love ones. This facility is accessible through Sukhumvit 103 Udomsuk Soi 18 or Bang Na-Trat 1. It has enough capacity to house about 200 evacuatees. Those interested in such help please contact 081-9130117. First come first serve"

Trafik:
Lufthavne:
Suvarnabhumi lufthavn opererer fortsat som normalt, og rejser videre herfra til den øvrige del af Thailand er ligeledes fortsat som normalt.
Don Muang lufthavn er lukket på grund af oversvømmelser siden den 25. oktober.

Chiangmai, Phuket og Krabi lufthavne fungerer som normalt.

Tog-, bus-, båd- og biltrafikken er berørt af oversvømmelserne. Togdriften mod nord er genoptaget, men kører med forsinkelse. Togdriften mod syd er berørt og en del af ruten foregår med bus.

Bustransport: Southern Bus Terminal er blevet flyttet fra Boromratchonnanee Road til Holland Beer House på Rama 2 Road

Bådtrafik: Sejlads med Chao Phraya Express bådene foreløbig indstillet ind til 14. november 2011.
.
Metro: se http://www.bangko...41&Menu=19

Oversvømmede og lukkede veje i Bangkok, se vedhæftede bilag til højre. http://www.ambban...EJE711.pdf

For yderligere information om trafik se nyttige links og telefonnumre her.

Elektricitet
The Metropolitan Electricity Authority. INFO: 1130 (Hotline) og 02-256-3222 (Flood Operation Center).

MEA har oplyst, at elektriciteten i områder, hvor vandstanden overstiger 70cm - 1 m, vil blive lukket, men oplyser samtidig at dette IKKE forventes at ske i det indre Bangkok.

Vandforsyning
The Metropolitan Waterworks Authority. INFO: 1125 (Hotline)

Myndighederne oplyser, at kvaliteten af vand fra hanen stadig er i overensstemmelse med WHO-standarden. I nogle områder kan vandet dog være lettere forurenet (gullig farve og lugt). Forureningen oplyses ikke at være sundhedstruende, men man rådes til at koge vandet, hvis man skal drikke det.

Vilkårlige tests af poste- og spildevand har fundet forekomster af stafylokker og e-coli i spildevandet, forekomsterne oplyses dog indtil videre ikke at være truende for liv eller helbred.

Indtil videre er der ingen risiko for mangel på postevand, men i de oversvømmede områder forventes dette at kunne ske for at forhindre vandforurening.

Sygdomme og medicin
Ministry of Health. INFO: 1669
Myndighederne følger situationen nøje, især i de ramte områder, for bl.a. at følge forekomst af: pinkeye, mæslinger, diarré, leptospirose, dengue feber, malaria og almindelig forkølelse.

Der er rapporteret om mangel på visse former for medicin, og myndighederne søger at udbedre dette ved at forøge produktion og import. Det anbefales, at man sørger for at indkøbe et lager af nødvendig medicin.

Af sundhedsmæssige årsager advares man så vidt muligt mod at bevæge sig rundt i de oversvømmede gader.

Mad og drikkevand
Der er stadig mangel på langtidsholdbar mad og vand på flaske i de fleste supermarkeder. Myndighederne søger dette afhjulpet ved øget produktion og import fra udlandet, især af drikkevand.

Man kan få oplysning om nærmeste distributør af drikkevand på telefonnr. +66 (0) 2-299-3900 (Department of Groundwater Resources).

Øvrige provinser:
Pathum Thani (vandstand 50 cm op til 2 m). INFO: 02 281-7119 til 21
Chachoengsao (ingen oversvømmelse i øjeblikket). INFO: 0 899 696 723 / 038 53 60 25 til 6 / 038 51 69 72
Samut Prakan (flashfloods, 20-30 cm ved højvande. Preng-området i Bang Bor distriktet). INFO: 0 899 696 775 / 02 382 6040 til 2
Nakhon Pathom (op til 1 m: Bang Len, Don Tum, Phutthamonthon, Nakhon Chai Si, Nakhon Pathom). INFO: 0 899 696 734 / 034 34 02 41 / 034 34 02 33
Samut Sakhon (tør). INFO: 034 88 11 75 / 034 83 90 37 # 11.
Samut Songkhram (tør) ( INFO: 0 899 696 778 / 034 71 58 35 til 8
Nonthaburi (vandstand 80 cm op til 1.5 m. Specielt områder langs vestsiden af Chao Phraya). INFO: 02 591-2471


www.disaster.go.th (Thai/English)
www.thailandtouri... (Thai/English)
www.bangkok.go.th (Thai/English)
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Smag på Thailand Hele Thailand 162 21-11-2024 16:52
Dirv. Nyheder på dansk fra Thailand Nyheder på dansk 49 21-11-2024 11:34
Discover Thailand | The Most Amazing Places in Thailand | Thailand Travel Documentary Hele Thailand 8 16-11-2024 15:49
Viborg: Sine Plambech, torsdag den 14. november 2024 Udenfor Thailand 1 04-11-2024 05:41
Brøndby Strand: Livet som dansk præst i Thailand (7. november 2024) Alt mellem himmel og jord 2 01-11-2024 12:06

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.15 sekunder | 116,214,859 Unikke besøg | jQ Blog