Antal indlæg: 84 Tilmeldt: 12.01.12 Status: Offline
Mange virksomheder i Region Hovedstaden kæmper lige nu med næb og kløer for at få fat i nye og kvalificerede medarbejdere.
Virksomhederne mangler nemlig over 7000 medarbejdere, viser nye tal fra Dansk Industri.
En af de virksomheder der mangler arbejdskraft er Tronex i Fredensborg, som producerer elektronik.
- Helt konkret er det sådan, at vi siden januar har forsøgt at øge vores medarbejderstab med cirka 20 procent. Vi er i øjeblikket 35 ansatte, men vil gerne være en seks-syv stykker mere. Men jeg har simpelthen ikke haft mulighed for at finde kvalificeret arbejdskraft nogen steder, siger Torben Jørgensen, som er teknisk chef hos Tronex i Fredensborg.
Overvejer at flytte virksomhed
Hos Tronex kan den manglende arbejdskraft betyde, at de i sidste ende bliver nødt til at sende arbejdskraften ud af landet.
- Det har de konsekvenser, at vi i øjeblikket overvejer at flytte arbejdet til vores partnere i Thailand, fordi vi simpelthen ikke kan få kvalificeret medarbejderkraft. Og det gør jo også, at vi tøver med at tage nye kunder og nye ordrer ind i firmaet, fordi vi simpelthen ikke kan honorere deres behov, forklarer Torben Jørgensen.