Opdag det fredelige Phuket

Mens vi spiser frokost ved stranden i Kamala, er vi ”naboer” til fire russere i 20-25 års alderen, to kvinder og to mænd, som udelukkende sidder der for at benytte restaurantens gratis hotspot.

De har travlt på hver deres computer og smartphone, taler knapt nok med hinanden, men kommunikerer ivrigt med ”vennerne” – den ene af kvinderne så højt, at hun formentlig kan høres i Rusland – også hvis smartphonen var slukket.

Vejret ændrer sig pludseligt fra letskyet sommervarme til kraftige vindstød, mørke skyer og en tropisk regnbyge. De lokale ser det komme og redder deres ting i ly, mens turisterne på stranden overraskes og bliver dyngvåde.

Behagelig sommervarme

Temperaturen falder adskillige grader, men efter 10 minutter er det overstået, og den behagelige sommervarme genindfinder sig.

De to episoder var det mest dramatiske, vi oplevede den dag i Kamala, en lille by på Phukets vestkyst, som masseturismen har fundet vej til, men ikke spoleret.

Og det er vort egentlige budskab i denne artikel: Der er en verden uden for Patong, hvis man rejser til Phuket, og det gør i titusindvis af danskere hen over vinteren.

Ned i gear

Patong er Phukets næststørste by med ca. 40.000 indbyggere og det absolutte centrum for turismen. Den er præget af anmassende gadehandel med tingel-tangel, mega-shopping, larmende musik, barer og åbenlys prostitution, men selvfølgelig har den også en god strand, ordentlige hoteller og udmærkede restauranter, nogle faktisk fremragende.

Kamala er afgørende anderledes, selv om der kun er ca. otte kilometer mellem de to badebyer. De er forbundet med en kuperet kystvej med flotte udsigter. Man kommer fra den ene by til den anden med tuk-tuk (primitiv taxa) eller almindelig taxa. Prisen er fast: 400 bath (ca. 70 kr.).

I Kamala går ikke bare taxaen, men hele livet, ned i et lavere gear. Ingen råben og skrigen, ikke det evindelige ritual: »Where are you from? Go'daw, go'daw. Billigere end Bilka!« Ingen, der rykker dig i armen, for at du skal købe endnu en ubrugelig ting, ingen piger, der udfordrende trænger sig ind på enlige mænd.

Kamala har tre hovedstrøg, der løber mere eller mindre parallelt langs kysten. Længst inde i landet den befærdede hovedvej fra Patong, som fortsætter nordpå. Langs den ligger en række udmærkede butikker, hvor lokale kunder er i overtal. Der er små supermarkeder, grønthandlere, ejendomsmægler, grovvarelager, autoværksted m.v. dør ved dør. Her får man de mest originale indkøbsoplevelser.

Tættere på kysten en gade, der har alt til turisten: souvenirs, badedyr, frisører, skræddere, massage, restauranter. Og ved vandet ligger byens nutidige hovedstrøg: en smal gangsti – nok et par kilometer lang – der desværre også benyttes en del af knallerter. På begge sider af stien er der spisesteder og strandbarer, massage, souvenirs, udflugtssælgere. Byens store og mellemstore hoteller har adgang til strandområdet, og der er liggestole og parasoller overalt i det fintkornede, gule sand. Men trods turismens indtog ligger en stor skole med livlige børn i skoleuniform stadig ud til strandens sydlige ende. Skolens store grund ville være en formue værd for et hotel-resort.

Børnehotel og voksenhotel

Spies har haft succes med at placere to hoteller i Kamala – så meget, at selskabet sidste vinter havde flere gæster i Kamala end i Patong. Hovedårsagen er formentlig ikke den rolige by, men hotelkoncepterne, som egentlig stritter mod hinanden, men som alligevel trives i et tæt naboskab, hvor man kan bevæge sig mellem hotellerne uden at gå ud. Først kom Sunwing-hotellet, som er rettet mod familier med børn, og sidste år åbnede man Sunprime, hvor børn under 16 år ikke kan bo. Det sidste appellerer altså til par, som vil være fri for de gener, som andre menneskers børn en gang imellem kan forårsage.

Både Spies-ansatte og rejsejournalister, som har boet på hotellerne, har tænkt, at det tætte naboskab ville føre til børnelarm og uønsket ”indtrængen” på voksenhotellet, men det ses ikke at være tilfældet. Derimod kan kombinationen udnyttes. En Spies-medarbejder siger:

»Forældre og børn kan bo på Sunwing, mens bedsteforældrene kan have fred på Sunprime.«

En anden Spies-medarbejder korrigerer med et glimt i øjet:

»Nej, den rigtige kombination er børn og bedsteforældre på Sunwing, så forældrene kan få fred i et par uger på Sunprime.«

Sidste vinter boede 1.500 danskere på de to hoteller.

Buddhister og muslimer

Kamalas indbyggere er for manges vedkommende muslimer, men det bemærkes mest, fordi kvinderne er tildækkede. Buddhister og muslimer lever i fredelig sameksistens i fem af de otte thailanske provinser, hvor der er muslimsk dominans. I de tre sydligste provinser mod det muslimske Malaysia er der derimod voldelige konfrontationer og en form for muslimsk oprør. Det har siden 2004 kostet flere end 3.000 døde.

Et hotel og et marked

En endnu mere fredelig feriemulighed i det sydlige Thailand end Kamala er kommet til i denne vinter, da Spies åbnede hotel Ranyatavi ved Pilai Beach i Phang Nga-provinsen nord for Phuket. Køreturen hertil fra lufthavnen på Phuket er kortere end til hotellerne på selve øen.

Ranyatavi er forholdsvis lille med 53 værelser, hvoraf nogle er ”villaer” i et parkanlæg. Her kan man holde ferie, hvis det skal handle om afslapning ved pool og på strand. Stranden har fint sand, og den bliver næppe overfyldt, selv når sæsonen er på sit højeste.

Langs vejen forbi hotellet ligger et par barer og spisesteder, men ellers er den eneste lokale ”attraktion” et marked på marken over for hotellet to gange om ugen. Her er det ikke souvenirs, der er slagnummeret, men et overdådigt udvalg af de fødevarer og brugsgenstande, som lokalbefolkningen har brug for.

LÆS OGSÅ: Koh Samui er en thailandsk perle