De voldsomme protester mod Thailands premierminister Yingluck Shinawatra har alene de seneste tre dage kostet fire mennesker livet og yderlige såret mindst 256 personer.
Den forværrede situation i Thailand er den seneste krise i et samfund, der siden 1932 har været vidne til intet mindre end 11 succesfulde militærkup og yderligere syv forsøg på kup. Dermed er Thailand det land i verden, der har oplevet flest militærkup i nyere tid.
Derfor sker der kup
Det seneste militærkup kom i 2006, hvor den daværende premierminister Thaksin Shinawatra, der er bror til den nuværende premierminister, blev afsat ved et militærkup. Om den samme skæbne kan ende med at ramme den nuværende premierminister Yingluck Shinawatra, er eksperterne uenige om.
Ja, siger nogle og henviser til landets historik for militærkup. Nej, siger de fleste og vedhæfter sig, at det nuværende regeringsparti, Pheu Thai Party, i 2011 blev valgt med et markant flertal.
Men hvorfor sker disse militærkup i lige netop Thailand?
Det spørgsmål har Washington Post stillet den amerikanske politolog Jay Ulfelder, der har specialiseret sig i fejlslagne stater.
"De mest afgørende faktorer i forhold til et kup er et lands velstand, dets styreform og tidligere forekomster af kup. Kupforsøg sker meget sjældent i de rige lande, og hvor der er fuldt demokrati eller fuldt diktatur," fortæller Jay Ulfelder i en mailkorrespondence med Washington Post og uddyber:
"Næsten alle kupforsøg kommer i lande, der blander elementer fra demokrati og autokrati, som det er tilfældet i Thailand. Kupforsøg har også en tendens til at forekomme i de områder, der har været ramt af et kupforsøg. Det mønster er set for nyligt i bl.a. Mali og Egypten," skriver Jay Ulfelder.
Han understreger, at han ikke er ekspert specifikt i Thailand men anskuer situationen ud fra en bredere betragtning. Derfor vil han heller ikke selv komme med et entydigt bud på, om det ender med et kupforsøg i Thailand denne gang.
Premierminister som marionet
Urolighederne, der har rystet Thailands hovedstad Bangkok i længere tid, blev tirsdag sat en smule på standby, da premierministeren beordrede politiet til at stoppe med at bekæmpe demonstranterne. Det skriver nyhedsbureauet AP.
Beslutningen kom som en kovending i forhold til den strategi, der de seneste to dage har medført hårde gadekampe mellem politi og demonstranter omkring premierministerens kontor i det centrale Bangkok.
Prosterne brød ud i lys lue, da regeringen i oktober fremsatte et lovforslag, som kunne give premiereministers Yingluck Shinawatra bror, Thaksin Shinawatra, amnesti og dermed gøre det muligt for ham at vende tilbage til Thailand uden at blive retsforfulgt.
Thailands senat forkastede senere lovforslaget med stemmerne 140 mod 0, men protesterne mod regeringen var allerede begyndt, og utilfredsheden blev til voldelige demonstrationer og trusler mod regeringen.
Den ophedede folkestemning går bl.a. på, at Thaksin stadig styrer regeringen og blot bruger lillesøsteren som marionetdukke til at gennemføre sin politik.
OM KONFLIKTEN
- I 2006 blev Thailands populistiske premierminister, Thaksin Shinawatra, afsat. Siden har landet befundet sig i en langstrakt politisk krise.
- Thaksins lillesøster, Yingluck, har været premierminister i Thailand siden 2011.
- På den ene side af debatten står Bangkoks konservative elite, "gulskjorterne", og på den anden fattige thaier fra regionerne, "rødskjorterne".
- Yingluck og Thaksin Shinawatra har mange støtter blandt de fattige fra landområderne.
- Protesterne i 2013 er de første store af slagsen i landet siden foråret 2010. I 2010 varede demonstrationerne i månedsvis.
- Demonstrationerne skulle gerne afsluttes inden kongens 86-års fødselsdag den 5. december.
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.